Enhedslisten: Anlæggelsen af Lynetteholmen må ikke besluttes, førend København har taget stilling til miljø-omkostningerne.

Enhedslisten kræver, at Borgerrepræsentationen først skal tage endeligt stilling til Lynetteholm-projektet, når miljøkonsekvenserne ved anlægget er forelagt byens styre.

Ved årets budgetforhandlingerne for Københavns Kommunes budget 2021 indgik socialdemokraterne og højrefløjen en politisk delaftale, som gør overborgmesteren eneansvarlig for at aftale anlæggelsen af Lynetteholm og dens infrastruktur med staten. Og staten har allerede over sommeren tiltaget sig fulde myndighed til vurderingen af Lynetteholm-projektets miljøkonsekvenser, hvis Frank Jensen indgår en aftale om anlæg. Dette plangrundlag er forkasteligt, mener Enhedslisten:

– Det er udemokratisk, at det udelukkende er staten, som har myndighed til at vurdere de miljømæssige konsekvenser af de samlede anlæg. Ved indgåelsen af en politisk delaftale risikerer budgetpartierne at overdrage byens selvstændige stemme til flertallet i Folketinget, og det vil i praksis sige Socialdemokratiet og Venstre. Det er dybt forkasteligt, at bystyret ikke skal have mere at sige, når det er udviklingen i vores egen by, det drejer sig om, siger Enhedslistens Lynetteholm-ordfører Gorm Anker Gunnarsen

Københavnerne og Borgerrepræsentationen har efter statens “call-in” af den fulde miljø-vurdering udsigt til at blive bundet på hænder og fødder. Derfor har Enhedslisten fremsat et medlemsforslag om at fastholde den kommunale selvbestemmelse i sagen. Dette forslag skal behandles i Borgerrepræsentationen torsdag den 17/9.

– For os i Enhedslisten er det vigtigt, at københavnerne har myndighed i et projekt, som har så omfattede betydning for vores by – både byudviklings- og miljømæssigt, siger Gorm Anker Gunnarsen

Først og fremmest vil vi i Enhedslisten ikke gå med til, at Lynetteholm kan anlægges, uden at byen har taget stilling til omkostningerne for miljø og klima.

Derudover kræver Enhedslisten en afklaring af, hvordan projektet skal finansieres. De sidste tre årtier er en stadig større del af den gæld, som københavnerne hæfter for, blevet placeret i meget tillukkede skuffeselskaber med et flertal af socialdemokrater og venstrefolk i direktion og bestyrelse. Vi vil klart foretrække, at større anlæg planlægges i fuld offentlighed og finansieres direkte eller i form af god gammeldags gæld.

København har en klar interesse i at kunne trække en nødbremse, hvis statens finansiering bliver for tyndbenet. Behandlingen af spildevand er et uafklaret spørgsmål. Den foreløbige principaftale bygger på, at byens spildevandsbehandling skal flytte adresse fra Refshaleøen. Men regningen for denne flytning har endnu ingen adresse.