Fremtidssikret byggeri

Drop højhuse, prestigebyggerier og luksuslejligheder. Arkitektur og byrum skal skabe liv med åbne og varierede facader, mindre butikker og plads til børn. Der er behov for billige varierede lejeboliger med plads til fællesskab for singler, unge, ældre og familier med sammenbragte børn.

Københavns byggeri skal være grønt, CO2- udledningen ved byggeri er kolossal, og materialer skal kunne genbruges eller genanvendes efter ”vugge til vugge” princippet.

Enhedslisten vil bevare Københavns særkende, når der bygges nyt og renoveres. Og arbejde for en inkluderende, tryg og demokratisk by, med plads til åndehuller, fx kolonihaver.

  • Mindst 50 pct. billige lejeboliger i alle byggeplaner, brug af planlovens højeste krav om almene boliger
  • Flere boliger til alternative familieformer, fx bofællesskaber og mindre boliger med fællesarealer
  • Best practice-koncept for at bygge fleksibelt, genanvendeligt, genbrugt, miljøvenligt og klima-let, når der bygges nyt
  • Energirenovering af kommunens bygninger og kommunal opfordring til at energirenovere byens øvrige bygninger.
  • Ingen godkendelse af projekter hvor kulturhistorie nedrives

Politisk program 2021, Fremtidssikret byggeri

Hele Politisk program 2021