Der er brug for fundamental nytænkning af socialområdet, hvor regler erstattes af et system, der bygger på tillid til borgerne. Vi håber, at regeringens ekspertudvalg tager livtag med de helt centrale udfordringer, skriver en række politikere fra landets seks største byer.
Udgifterne på det specialiserede socialområde stiger i landets kommuner, og vi har i den grad brug for, at vi drøfter og når til enighed om, hvilket velfærdssamfund, vi ønsker os.
Det specialiserede socialområde er nemlig uløseligt forbundet med stort set alle andre dele af vores offentlige velfærd.
Derfor har vi, som de politisk ansvarlige i seks af landets største byer – Randers, Esbjerg, Odense, Aalborg, Aarhus og København – i samarbejde med Mandag Morgen udarbejdet et katalog til gentænkning af velfærden med det formål at stille skarpt på udfordringer og behov for løsninger på det specialiserede socialområde.
I 6-byerne håber vi, at regeringens ekspertudvalg på socialområdet og Folketingets politikere vil tage dette input alvorligt og agere.
Unødige regler og kontrol
Som politisk ansvarlige i seks af landets største kommuner påtager vi os dagligt at yde hjælp og støtte til mere end 190.000 børn, unge og voksne på det specialiserede socialområde.
Dette område dækker over udsatte børn og unge samt voksne borgere med handicap og borgere med psykiske sygdomme.
Antallet af borgere, der har det svært, stiger markant, og væsentligt flere borgere har brug for hjælp fra kommunerne.
Borgere med handicap eller sociale udfordringer oplever, at de skal kæmpe for at få dækket deres behov. Det bidrager til mistillid til den offentlige velfærd.
I dag bruger vi på landsplan mere end 50 milliarder kroner årligt på sociale ydelser. Fra 2018 til 2022 er udgifterne til det specialiserede socialområde steget med 6,2 milliarder kroner. Og vi forventer, at udgifterne i kommunerne fortsætter med at stige, fordi flere borgere har behov for (mere) hjælp.
I kommunerne arbejder vi konstant på at udvikle vores tilbud til borgerne, så vores velfærd kan række til flere mennesker. Men vi kan ikke udvikle eller effektivisere os til hele løsningen – christiansborgpolitikerne må også tage ansvar for at sikre rammerne for, at vi rent faktisk kan hjælpe alle de borgere, der har brug for hjælp.
Det indebærer både tilstrækkelige økonomiske midler, og at vores medarbejdere skal gives mulighed for at fokusere på kerneopgaven med at hjælpe borgerne – og ikke bruge deres tid på unødige regler og kontrol.
Invitation til “fornufts-alliance”
I kommunerne har vi længe haft fokus på det store behov for at prioritere ressourcer til det specialiserede socialområde. Men den landspolitiske prioritering udebliver desværre. Vi gør hver dag vores bedste for, at borgerne kan leve selvstændige liv, men lige nu står vi ved en skillevej for vores fælles velfærd.
For at lykkes med missionen om at sikre vores fremtidige velfærd, er vi nødt til at starte hos dem, der har de største behov. Når vi sammen lykkes her, kan vi også sammen lykkes med andre velfærdsdagsordner.
Som politisk ansvarlige fra seks af landets største kommuner inviterer vi derfor politikerne på Christiansborg til at lave en “fornufts-alliance”, så vi slipper af med bureaukratiet og lykkes med forebyggelsen.
Målet skal være at fjerne dokumentationskrav, der spænder ben for det gode samarbejde med borgerne, og at vi sammen forandrer vores tilgang til, hvordan vi udvikler og styrer det specialiserede socialområde.
Der er brug for at gøre tingene markant anderledes for at sikre, at ressourcerne rækker længere til gavn for både borgere og medarbejdere.
Væk med unødigt bureaukrati
Merudgifter er nødvendige udgifter, som kommunerne kan yde tilskud til, hvis borgeren har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det er dog en stor byrde for borgerne, både at ansøge om dækning af merudgifter og bekymre sig om, hvorvidt udgifterne bliver godkendt.
Merudgiftsområdet er nemlig underlagt en lang række regler og krav om dokumentation, som skaber et unødigt stort bureaukrati, der lægger uforholdsmæssigt meget beslag på medarbejdernes tid. Også her er eksemplerne på unødvendige dokumentationskrav alt for mange.
Når vi i kommunerne skal vurdere om en borger er berettiget til merudgifter, bruger vi af hensyn til det lovmæssige dokumentationskrav mange timer på at afdække, om en borger er i målgruppen for dækning af merudgifter, og herefter om, og i hvilket omfang, borgeren har ret til at få sine udgifter dækket. Dette er uanset om der søges om mindre eller større beløb.
Når en borger bliver godkendt til at få dækket merudgifter, starter et dokumentationstungt system, da alle udgifter skal holdes op imod omkostninger hos en lignende borger, som ikke har en funktionsnedsættelse.
Hver gang der ansøges om dækning af merudgift skal rådgiveren afdække, hvorvidt udgiften er nødvendig, og om udgiften adskiller sig fra de udgifter, som andre borgere uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har.
Det vil sige, at udgifter til for eksempel, hvilke beklædningsgenstande et barn bruger per vinter, skal holdes op imod hvor mange beklædningsgenstande et barn uden handicap bruger per vinter og prisen på disse.
Den vurdering kan være meget vanskelig og skal foretages på ny, hver gang en familie står i denne eller en lignende situation, da der ikke findes databaser eller statistikker på, for eksempel hvor mange beklædningsgenstande et barn bruger per vinter.
Reglerne for beregning af merudgifter er et oplagt eksempel på unødige bureaukratiske regler, som frustrerer både borgere og medarbejdere.
Det er nødvendigt med nytænkning, hvor reglerne erstattes af et enkelt system, der i stedet bygger på tillid til borgerne og en vurdering af for eksempel familiens samlede behov som følge af barnets funktionsnedsættelse.
Koordiner tilsynet centralt
Kommunerne bruger alt for mange ressourcer i forbindelse med tilsynsbesøg, der slet ikke står mål med det faglige udbytte af besøgene.
I kommunerne oplever vi, at de mange tilsynsmyndigheder stiller modsatrettede forventninger til kommunerne.
Vi kan tage et eksempel med et af vores botilbud, som har ulåste skuffer i køkkenet, så borgerne har fri adgang til køkkenudstyr og madlavning, som en del af borgernes rehabilitering.
En tilsynsmyndighed påpeger, at botilbuddet bør låse skuffer med skarpe genstande i køkkenet af hensyn til borgernes og medarbejdernes sikkerhed. Herefter påpeger en anden tilsynsmyndighed, at det er vigtigt at beboerne har fri adgang til køkkenudstyr.
Vi skal bruge vores knappe ressourcer meget bedre til gavn for borgerne og ikke på groteske tilsynssituationer som denne.
Derfor opfordrer 6-byerne til, at tilsyn koordineres på nationalt niveau på tværs af styrelser og tilsynsmyndigheder.
Særligt ønsker 6-byerne, at tilsynsbesøg fra Socialtilsynet, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed tænkes sammen, så vi sikrer helhedsorienterede og meningsfulde indsatser til borgerne.
Sammenhængende indsatser
I 6-byerne mener vi, at de sociale indsatser skal tænkes sammen med resten af almenområdet. For eksempel er børns og unges trivsel et helt centralt element i at lykkes med at stoppe udviklingen i antallet af borgere, der har behov for sociale indsatser.
Børn og unge har deres hverdag i dagtilbud, på skoler og på uddannelsesinstitutioner, men når mistrivslen bliver stor, møder de ikke op i skole. Det medfører, at forældre må blive hjemme fra arbejde, og så søger de om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen. Der er altså meget at hente, hvis vi får vendt denne udvikling forebyggende.
Når vi ikke lykkes med forebyggelsen, er omkostningerne – både økonomisk, personalemæssigt og menneskeligt – meget store. Og det tager ofte lang tid for børn og unge at komme tilbage til en normal hverdag igen, og for forældrene at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Forebyggelse forudsætter et tæt samarbejde på tværs af velfærdsområder og lovgivninger. Der er derfor brug for et nationalt fokus på denne sammenhæng.
Forebyggelse er et væsentligt element i at vende den negative økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde. Vi er nødt til at investere i sammenhængende, langtidsholdbare og forebyggende løsninger, hvis vi skal sikre en mere bæredygtig økonomisk udvikling på det sociale område.
Vi ved, at en af de helt store barrierer for sociale effektinvesteringer i bred forstand er, at selvom forebyggelsesopgaven ligger i kommunerne, ligger de fremtidige gevinster ved en forebyggende indsats spredt over hele den offentlige sektor (for eksempel når en kommunal forebyggende indsats for udsatte unge på sigt giver besparelser i for eksempel regionspsykiatrien).
En national lovfæstet outcome-fond vil kunne understøtte kommunernes mulighed for at investere i en tidlig forebyggende indsats.
Bolden kastet mod Christiansborg
Vi har brug for data og forskning på det specialiserede socialområde. Evidensbaseret viden er en forudsætning for at lykkes med at styrke udviklingen og styringen af det specialiserede socialområde.
Praksisnær forskning kan bidrage til, at kommunerne bliver forpligtede til at levere virksomme og effektive indsatser til borgerne. Bedre dokumenteret viden om det, der virker, kan danne grundlag for, at økonomi og faglighed i endnu højere grad spiller sammen.
I dag styres udviklingen af socialområdet i høj grad via projekter, der er finansieret gennem puljer. Det er en kortsigtet og afgrænset tilgang, der ikke bidrager til sammenhængende løsninger.
Når vi i højere grad bygger bro mellem forskning, praksis og de kompetencer, vi har brug for, kan vi styrke udviklingen af det specialiserede socialområde med et længere strategisk sigte og dermed gøre op med et puljestyret socialområde. Det er nødvendigt at prioritere forskning på det specialiserede socialområde.
I begyndelsen af marts forventes regeringens ekspertudvalg at præsentere sine anbefalinger til, hvordan man kan sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.
Vi håber, at disse anbefalinger tager livtag med de helt centrale udfordringer beskrevet i denne kronik – og at Christiansborg politikerne har mod på at sætte handling bag anbefalingerne – hurtigt.
Blogger: Karina Vestergård Madsen, Socialborgmester i København
- Anders Winnerskjold (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune
- Christoffer Lilleholt (V), rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune
- Nuuradiin S. Hussein (S), rådmand for Job- og Velfærdsforvaltningen, Aalborg Kommune
- Jakob Lykke (S), udvalgsformand Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Esbjerg Kommune
- Rosa Lykke Yde (SF), udvalgsformand for Socialudvalget, Randers Kommune
Bragt i Altinget d. 19. februar 2024