Alle mennesker med handicap har ret til at leve det liv de ønsker, med hjælp og støtte så de kan kompenseres for deres handicap. Også mennesker med psykiske handicap – fx autisme, udviklingshæmning eller personlighedsforstyrrelse.
I en tid hvor antallet af diagnoser stiger markant, skal København holde fast i at se borgere med handicap som mennesker med andre ressourcer og ikke som udgifter der skal begrænses. Der skal være nem adgang til uddannelse, job og behandling.
- Mennesker med handicap skal have samme adgang til byens rum og faciliteter som alle andre københavnere.
- Flere boliger til mennesker med alvorlige handicap.
Partiprogram 2021, Københavnere med handicap skal bo i den bedste by