Frederiksberg og Københavns Kommuner har valgt Tegnestuen Vandkunsten A/S med KOMMON, Skaarup Landskab, Via Trafik, BACTOCON Sønderborg, LNH Water og Realise til at udarbejde idéoplæg til omdannelsen af Bispeengen. Idéoplægget skal danne grundlag for kommunernes politiske beslutning om, hvordan Bispeengen skal omdannes, hvis Bispeengbuen rives ned.
Områderne omkring Aldersrogade på Nørrebro og Bispeparken i Bispebjerg er på Københavns Kommunes liste over udsatte byområder, og for at trække områderne i den rigtige retning er kommunen klar med forandringsplaner for de to kvarterer. Skal alle projekter føres ud i livet, kræver det investeringer for over 1,4 milliarder kroner.
På trods af en målsætning om, at ingen må komme til skade i trafikken, sker der stadig mange uheld i de københavnske gader. En ny handlingsplan for trafiksikkerhed skal vende udviklingen, og teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen vil først og fremmest fokusere på at nedbringe hastighed og forbedre forholdene for bløde trafikanter.
Fodgængere får nu fortrinsret på kørebanerne, mens små træer og bænke erstatter parkeringspladserne en række steder i Indre By. Det er resultatet af fem nye byrumsforsøg, som løber frem til udgangen af september måned. Samtidig alle gaderne (på nær Vestergade) status af gågade, så bylivet og de bløde trafikanter får mere plads i de smalle gader.
Formålet med forsøgene er at afprøve nye muligheder for at indrette byrummet, så hverdagslivet, cyklister og fodgængere tilgodeses.
Byrumsforsøgene udspringer af en række anbefalinger som en nedsat Borgersamling præsenterede i 2019, og som teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) var særligt begejstret for. Hun glæder sig til at se de nye byrumsforsøg i aktion.
Københavns kommune har siden 1999 været en såkaldt nul-kvote kommune, når det kom til at modtage nyankomne flygtninge. Først i maj måned 2016 ændredes dette, da flertallet igen var for, at København også skal tage ansvar for at tage imod flygtninge. Det er flertallet glade for, og det viser sig, at vi i København er gode til at integrere nye medborgere og få dem til at føle sig velkomne.
Corona-nedlukningerne har ramt børn og unge hårdt. Vurderingen fra forskere har været, at muligvis så mange som over 30 procent er i mistrivsel som følge af den seneste alt for langvarige nedlukning.
Hvis politikerne i Teknik- og Miljøudvalget giver grønt lys til at støtte 57 almene ungdomsboliger på Grønttorvet, er det almene boligselskab fsb klar til at sætte gang i projektet. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen er positivt indstillet over for projektet.
Københavns Kommune er klar med to analyser om mulighederne for en grøn omstilling og generel reduktion af trafikken. Politikerne kan nu stille spørgsmål og kommentere på rapporterne, inden de til sommer skal lægge sig fast på et ambitionsniveau.
Borgmester Cecilie Lonning kommenterer TV2-udsendelsen om Fredens Havn i et indlæg i Information d. 12.4. Hun skriver, at de flydende hjem hurtigt muligt skal fjernes af hensyn til den smukke natur. Hvad hun ikke skriver er, at København har en fortælling om, at der skal være plads til alle. Også til dem ”som ikke har en klar skillelinje mellem hverdag og fest”, som der så fint bliver sagt i programmet. Man skal kunne tåle noget, hvis man vil bo i en storby. Vi bor tæt på hinanden. Mennesker larmer, unge fester, naboer skændes og børnene spiller fodbold i gårdene. Og vi skal tåle socialt udsatte som har en særlig måde at være på. Det betyder ikke, at ”alt er tilladt”, men at vi skal være åbne for, at vi ikke har de samme værdier og må gå på kompromisser. De mennesker som bor i Fredens Havn har for nogles vedkommende boet der i 15 år, og -. som en af beboerne siger – ”da jeg flyttet herud, var det som at bo på landet”. På det tidspunkt var der ingen, der bekymrede sig for området og var bekymrede for, at naturen blev spoleret. For det er ikke naturen, der har forandret sig, eller beboerne i Fredens havn, der har forandret sig – det er lokalområdet – med de mange nye beboere – der har forandret sig. Konflikten er opstået fordi resursestærke mennesker nu bliver konfronteret med resursesvage mennesker. Som vi har set det ske på Vesterbro, hvor resursestærke tilflyttere ikke kan acceptere beboerne på Mændenes Hjem, selvom ”de kom først”. Vi skal alle være i byen. også de udsatte.
”I Enhedslisten ser vi gerne, at nationale testes helt afskaffes, da de er fejlbehæftede og ikke giver et retvisende billede af elevernes reelle faglige niveau. Alle disse mislyde bliver ubærligt skingre under nedlukningen. Drop de tests. Elevernes trivsel og faglige gør det bydende nødvendigt”, siger Gorm Gunnarsen.
