Byrummet skal afkommercialiseres og irrelevant lys- og reklamestøj begrænses, lyder det fra teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), der derfor glæder sig over den ny reklamepolitik, som blev besluttet mandag aften.
Æstetik skal veje tungere end kommercielle hensyn, og det skal være sværere at få tilladelse til at opsætte lysreklamer i byrummet. Sådan lyder et forslag, som politikerne i Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget mandag aften, og som bl.a. bygger på et medlemsforslag fra De Radikale.
Lysreklamer og uæstetiske stilladsreklamer i det offentlige rum har flere steder mødt kritik, og teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) ser frem til en stramning af byens reklamepolitik.
”Vi skal gøre op med kommercialiseringen af københavnernes byrum, og derfor er det godt, at kravene til generende reklamer nu bliver skærpet,” lyder det fra Ninna Hedeager Olsen (EL).
Fremover vil stilladsreklamer, som følge af æstetiske hensyn, i udgangspunktet ikke blive tilladt. Der vil dog være tilfælde, hvor et afslag ikke kan begrundes med æstetiske hensyn, og her vil der i stedet blive stillet krav til, at reklamen, med mindre der gives en særlig tilladelse, ikke må fylde mere end halvdelen af den såkaldte stilladsdug. Den anden halvdel af stilladsdugen skal vise et billede af bygningen bag stilladset.
Teknik- og Miljøforvaltningen vil også monitorere udviklingen i antallet af stilladsreklamer i de enkelte bydele. Derudover vil de tilladte stilladsreklamer fremgå af et kort, som vil blive opdateret dagligt med angivelse af, hvor længe reklamen må hænge der.
Det vil samtidig blive markant sværere at få lov til at opsætte lysreklamer i byrummet. De seneste år er der i arbejdet med nye lokalplaner blevet indskrevet, at ”effektbelysning ikke er tilladt.” Derfor vil dynamiske lysreklamer kun kunne opsættes i de områder, der er omfattet af nyere lokalplaner, hvis der dispenseres fra lokalplanen.
Byggeloven giver også mulighed for at regulere udformningen af store skilte, der f.eks. placeres på tage i områder, der har en særlig arkitektonisk eller æstetisk karakter. Derudover giver byggeloven mulighed for at meddele påbud eller forbud, hvis et opsat skilt er til væsentlig ulempe eller i høj grad skæmmer omgivelserne. Med den nye og mere restriktive reklamepolitik vil Teknik- og Miljøforvaltningen mere systematisk gøre brug af mulighederne i byggeloven.
Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker desuden at undersøge mulighederne for at skærpe den administrative praksis i forhold til lysreklamer og stille flere krav til lysstyrke, lyskilde, og hvor længe skiltet må være tændt.
”Mange københavnere føler sig generet af kraftige lysreklamer, og det er vigtigt, at vi bruger alle tilgængelige redskaber for at regulere dem, så vi kan undgå unødvendig lysstøj,” siger Ninna Hedeager Olsen (EL).