Det er Mette Frederiksens ramme, der går ud over børnene – ikke vores budget

Socialdemokrater som Friedberg ser ganske loyalt Mette Frederiksens stramme greb om kommunernes økonomi som en uomgængelig nødvendighed – et vilkår, som ikke står til forhandling. Men i Enhedslistens optik er det Mette Frederiksens manglende vilje til at løsne grebet om kommunernes økonomi, der forklarer nedskæringerne.

I sin kommentar 27. maj sympatiserer socialdemokraten Lea Friedberg med mine frustrationer over den grønthøsterbesparelse, som netop er blevet indkaldt fra Københavns skoler og daginstitutioner. Det er betænksomt. Tak for det.

I samme kommentar tillægges skylden for besparelsen det store rådhusflertal udenom socialdemokraterne, der har fastlagt budgettet. Det er ikke helt rimeligt. For det er socialdemokraterne, der sætter rammen om kommunernes driftsudgifter. Det er ikke Københavns skatteindtægter og opsparing, der begrænser driftsudgifterne.

Budgettet for 2023 er derfor ikke noget prangende budget. Det bedste man kan sige om budgettet er nok, at det sigtede imod stabile budgetter, også for specialinstitutioner.

Mette Frederiksens socialdemokratisk ledede regering har netop fået en kommuneaftale igennem, der fastholder de stramme tøjler om de kommunale budgetter. Konsekvensen er ret simpel: Kommuner som København får i de kommende år færre penge til at løse flere opgaver.

Et bredt flertal udenom socialdemokraterne er ansvarlige for budgettet i København, men det er den socialdemokratisk ledede flertalsregering, der er ansvarlig for at sætte en stram ramme om driften. I denne stramme ramme er der ingen finansiering til at opretholde serviceniveauet på specialområdet, når flere børn og unge har brug for specielle tilbud.

Regeringen udvider heller ikke rammen, når de københavnske dagtilbud ikke kan holde deres budgetter på grund af stigende fødevarepriser. Og der kompenseres heller ikke for, at andelen af små børn, der sendes i vuggestue, bliver større, eller at flere søger i 10. klasse. Der er rigtig mange faktorer, som har spillet sammen, og som dette forår har skabt det overforbrug, som kommunerne ville blive straffet for, hvis vi dækkede ind fra egen opsparing.

Friedberg spørger i kommentaren, hvorfor det er »vores børn, unge og udsatte, der skal betale for Enhedslisten og andre partiers manglende økonomiske forståelse« ?

Den økonomiske forståelse, som vi har i Enhedslisten, er ikke manglende. Den er bare ikke socialdemokratisk. Socialdemokrater som Friedberg ser ganske loyalt Mette Frederiksens stramme greb om kommunernes økonomi som en uomgængelig nødvendighed – et vilkår, som ikke står til forhandling. Men i Enhedslistens optik er det Mette Frederiksens manglende vilje til at løsne grebet om kommunernes økonomi, der forklarer nedskæringerne.

Vi må med Peter Fabers julesang komme med denne opfordring til Socialdemokratiet: »Løs kun selv det røde bånd!« Og forklare sammenhængen: »Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet.«

Hovedforklaringen på sparerunden er ikke institutionernes merforbrug, men derimod at den socialdemokratisk ledede regering har sat en stram ramme om vores budget og ikke vil lade København bruge penge, som vi har, på at sikre et stabilt serviceniveau.

Blogger:
Gorm Anker Gunnarsen, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune

Bragt i Berlingske 1/6-23