Gyda Heding. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Medlem af Beskæftigelses- og integrationsudvalget.
Af Gyda Heding. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Medlem af Beskæftigelses- og integrationsudvalget.

Skru ned for straf af udsatte i København

Udsatte borgere bliver straffet alt for hårdt af Københavns kommune, hvis de glemmer at tjekke deres e-boks. Sådan lyder meldingen fra Enhedslisten og Alternativet på Københavns rådhus.

Mandag den 13 august behandler kommunens Beskæftigelsesudvalg et forslag, om en ny og mildere kurs. Det skal blandt andet være med til at mindske den stigende hjemløshed hos unge, der ikke har råd til at betale husleje, når kommunen har smækket kassen i.

Straffen består som regel i at udsatte arbejdsløse helt eller delvist mister deres kontanthjælp eller anden ydelse, hvis de har glemt at tjekke deres e-boks.

De svageste bliver straffet hårdest, fordi mange udsatte ikke magter at følge med i deres e-boks. Når de mister forsørgelsesgrundlaget får de trukket tæppet væk under sig. Det skaber angst, opgivenhed og ulykke, udtaler Gyda Heding, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.

Hun bliver bakket op af Alternativets Badar Shah, der har stillet spørgsmål til Københavns kommunes Beskæftigelsesforvaltningen om brug af sanktioner

https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/28-06-2018_svar_til_badar_shah_vedr._sanktionering.pdf

Lige nu er praksis, at borgeren bliver partshørt ved et standardbrev til e-boks. Hvis borgeren ikke svarer, træder sanktionen automatisk i kraft. Men der er mulighed for – og pligt til – at partshøre grundigere for eksempel telefonisk eller med direkte henvendelse, udtaler Badar Shah, Alternativets medlem af Beskæftigelsesudvalget.

Undersøgelser viser, at sanktioner ikke får ledige hurtigere i job:

https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/ny-analyse-sanktioner-faar-ikke-ledige-hurtigere-i-job

Fakta

Læs forslagets fulde ordlyd her: Medlemsforslag Det indstilles,
  1. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder et oplæg til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om forvaltningens sanktionspraksis, og hvordan sanktionslovgivningen kan administreres, så forvaltningen i højere grad forebygger, at udsatte borgere marginaliseres.
(Stillet af Enhedslisten) Motivation Såfremt forvaltningens oplæg om sanktionspraksis viser,  at det ikke allerede er tilfældet i dag og det i øvrigt kan gøres inden for gældende ret, ønsker Enhedslisten:
  • at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal forebygge marginalisering ved at foretage en grundigere partshøring inden sanktionering - og have et længere varsel inden sanktionering - af borgere på offentlig forsørgelse.
  • at partshøringen skal omfatte telefonisk eller direkte personlig henvendelse, hvis borgeren ikke svarer på skriftlig henvendelse. Partshøringen dokumenteres selvfølgelig som del af notatpligten.
  • at en sanktionering tidligst må sætte i kraft en måned efter alle rimelige forsøg på partshøring er mislykket.
  • at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen følger op ved at give udvalget kvartalsvise tal for sanktioner, som indikation på, at der sker ændringer i måden at sanktionere.
Borgere på kontanthjælp og unge på uddannelseshjælp er er det absolutte minimum af forsørgelse til mennesker, der har brug for det for at overleve, fastholde et værdigt liv og ikke miste deres bolig. Det er ydelser, der øger inklusionen og mindsker marginalisering som fx hjemløshed. At miste sit forsørgelsesgrundlag er at få trukket tæppet væk under sig. Det skaber angst, opgivenhed og ulykke. Et udeblevet forsørgelsesgrundlag risikerer hurtigt at føre til social deroute, marginalisering og hjemløshed. Det bør således være et mål for vores samfund, at sikre alle et ordentligt forsørgelsesgrundlag. Blot at skubbe folk ud af fx kontanthjælp sikrer ikke, at de kommer i arbejde, men resulterer snarere i, at de bliver skubbet ud af samfundet, jævnfør fx de stigende tal for hjemløshed blandt unge. Sanktionering af mennesker på offentlig forsørgelse er således et voldsomt indgreb og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bør administrere det så hensynsfuldt overfor menneskene, som lovgivningen tillader. Lige nu er praksis, at borgeren bliver partshørt ved et standardbrev til borgerens e-boks. Hvis borgeren ikke svarer, træder sanktionen automatisk i kraft. Som det fremgår af Borger.dk og Ankestyrelsen skal en evt. sanktion ske ud fra en konkret vurdering, og kommunen skal partshøre; herunder altid sikre, at alle rimelige muligheder for personlig kontakt er afprøvet. Disse bestemmelser giver mulighed for - og forpligter til - at partshøre grundigere end at sende et brev til e-boks. Læg dertil at mange udsatte borgere ikke har teknologien, færdighederne og strukturen i deres liv til at følge med i e-boks, hvorved de svageste bliver straffet hårdest.