De to boligområder optræder på statens liste over forebyggelsesområder, og for at komme den lidet flatterende status til livs er der netop vedtaget forandringsplaner for begge kvarterer. Planerne skal give boligområderne et løft ved at gøre de fysiske rammer mere attraktive og styrke trygheden og derigennem blive attraktive for et bredt udsnit af københavnere.
Hvert år den 1. december offentliggør staten sin liste over udsatte boligområder, og I 2021 blev begrebet ’forebyggelsesområder’ føjet til opgørelsen. Både Lundtoftegade på Nørrebro og Hørgården på Amager er udpeget som forebyggelsesområder med en bekymring for, at kvartererne på sigt igen kan blive til udsatte boligområder, hvis ikke der iværksættes indsatser.
Derfor har Københavns Kommune sammen med de almene boligorganisationer AKB København og Boligforeningen 3B nu udarbejdet planer for, hvordan man gennem indsatser og investeringer i de to boligområder skal understøtte en varig positiv udvikling og dermed gøre op med udsatheden. I boligområdet Lundtoftegade er der fx en nedslidt park og en bemandet legeplads med stort behov for en opgradering. Og selve Lundtoftegade udgør en barriere, som rummer potentialer for både begrønning, øget trafiksikkerhed og en bedre sammenhæng til det øvrige Nørrebro. I boligområdet Hørgården er der særligt fokus på utrygge og nedslidte områder, som giver boligområdet en uattraktiv bagside. Boligområdet er samtidig omkranset af store veje og parkeringsarealer, der afskærer området fra den øvrige by.
De udfordringer samt mange flere skal de nye forandringsplaner tage hånd om, og derfor er teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) glad for, at man nu kan tage næste skridt i udviklingen af de to boligområder:
– I København arbejder vi hårdt for at løfte vores udsatte byområder, så vi undgår, at regeringen får mulighed for at kræve, at gode almene boliger skal rives ned. Med forandringsplanerne har vi nu en strategisk køreplan for, hvordan vi kommer i mål, og da der er bred enighed om at løfte vores udsatte byområder, må det også være til at finde pengene til at finansiere indsatsen i fremtiden, siger Line Barfod.
Forandringsplanerne adskiller sig fra fysiske helhedsplaner ved at fokusere bredere end på selve boligområdet. Dermed er det ikke kun matriklerne, der skal arbejdes med og på, men også den omkringliggende by, så boligområderne integreres bedre i kvarteret. Fx er der fokus på de nære omgivelser og byrum, der har betydning for boligområdets attraktivitet.
For at sikre at borgerne i de konkrete områder bliver inddraget i processen, sætter Københavns Kommune gang i lokale områdefornyelser begge steder. Områdefornyelser tager udgangspunkt i massiv borgerinddragelse, og derfor ser Line Barfod også denne løsning som nøglen til succes:
– Vi kan have nok så mange forkromede planer med de bedste hensigter i kommunen, men det er afgørende, at borgerne både er med til at udvikle planerne og har indflydelse på realiseringen af de forskellige projekter. Hvis de positive forandringer skal føres ud i livet, kræver det, at beboerne i områderne er enige i løsningerne. Og jeg har absolut indtryk af, at beboerne i både Hørgården og i Lundtoftegade har vilje og lyst til at gå ind i arbejdet med at få fjernet statens prædikat som forebyggelsesområde. Derfor er jeg sikker på, at indsatserne vil være succesfulde, siger Line Barfod.
Yderligere citater:
– I 3B arbejder vi for at åbne nogle af vores boligområder op for omverdenen, så der kommer flere mennesker og mere liv mellem husene. Hørgården er en del af lokalsamfundet og byen, så selvfølgelig skal alle andre også føle sig velkomne. Med denne forandringsplan for Hørgården åbner vi op på forskellige måder, og jeg tror, det er den helt rigtige vej frem. Jeg synes, at de forskellige elementer i planen er meget inspirerende og mangfoldige. Vi håber derfor også, at de kommende forandringer kan være med til at forandre områdets omdømme. Og jo flere, der besøger eller bare passerer igennem boligområdet, jo mere tryghed skaber det, siger Iris Gausbo, formand for Boligforeningen 3B.
– Positivt byliv smitter. Det har stor betydning for vores trivsel og livskvalitet. Det gælder også livet mellem husene og det nærmiljø, man bevæger sig i flere gange dagligt. Huset21 i Lundtoftegade skaber mere liv og tryghed imellem husene med sin integrerede byhave, socialøkonomiske virksomheder og nu også en café. Beboerne føler ejerskab og er stolte af Huset21, og samtidig tiltrækker det positiv opmærksomhed og besøg fra områdets naboer, fortæller AKB Københavns formand Bjørn Petersen.
Fakta
Den politiske beslutning, bilag m.m. findes her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Teknik-%20og%20Milj%C3%B8udvalget/m%C3%B8de-08052023/referat/punkt-16
Forandringsplaner er strategiske handleplaner, som peger på en række projekter og tiltag, der tilsammen kan være med til at flytte det udsatte område i en positiv retning. Det er en fortælling om boligområdet i fremtiden og de greb, der kan anvendes for at nå derhen. Forandringsplaner peger på mulige investeringer i området med afsæt i både kommunen og boligorganisationen og viser, hvordan de supplerer og understøtter hinanden.
Planerne er første skridt i en forandringsproces, hvor Københavns Kommune sammen med boligorganisationerne tager fat om boligområdernes grundlæggende udfordringer ved at sikre en sammenhængende udvikling på tværs af boligområderne og de kvarterer, de er en del af.
Forandringsplanerne er samtidig investeringsplaner, som synliggør kommunens og boligorganisationernes samlede strategi for udvikling i området. Det tætte samarbejde skal være med til at sikre, at projekter og indsatser supplerer og understøtter hinanden.
Lundtoftegade og Hørgården har begge været udpeget som udsatte byområder af Københavns Kommune siden 2011 og som forebyggelsesområder på statens lister over udsatte boligområder siden 2021. Begge boligområder var indtil 2019 udpeget som ghettoområder på statens lister, hvor det lykkedes at komme af listen. I dag anvendes termen ”Parallelsamfund” i stedet for ”ghettoområder” på statens lister.
Områdefornyelse er en 5-årig områdebaseret indsats, der har til formål at sætte en positiv udvikling i gang i udsatte byområder. De udsatte byområders komplekse problemstillinger begrænser sig ikke til en enkelt kommunalforvaltnings sagsområde. Derfor arbejdes der i områdefornyelse med en helhedsorienteret tilgang, der går på tværs af traditionelle fag- og forvaltningsskel.
For at kunne skabe tilknytning og ejerskab til et sted beboerne har lyst til at blive identificeret med, skal stedet forbindes med positive historier eller særlige kvaliteter i området.
Det betyder, at forandringsplanen – ud over at fokusere på selve boligområdet – også fokuserer på mulige forbedringer og investeringer i nærmiljøet og i nye mødesteder. Det kan fx være anlæg af nye byrum, som har en høj kvalitet og en særlig atmosfære, der også kan tiltrække borgere fra andre steder i byen. Det kan både bidrage til en større hverdagsglæde for beboerne i området og bidrage til en ny, positiv og nuanceret fortælling udadtil. Dette er også tanken bag vigtige investeringer i andre udsatte byområder fx Superkilen ved Mjølnerparken og Remiseparken ved Urbanplanen.
Om Hørgården I og II
Boligorganisation: Boligforeningen 3B administreret af KAB
Opført: 1968-71
Antal boliger: 732
Antal beboere: 1.476
Hørgården er udpeget som forebyggelsesområde på kriterierne for ikke-vestlig baggrund, beskæftigelse, indkomst og dømte.
Om Lundtoftegade
Boligorganisation: AKB, København
Opført: 1970
Antal boliger: 699
Antal beboere: 1.413
Lundtoftegade er udpeget som forebyggelsesområde på kriterierne ikke-vestlig baggrund, dømte og indkomst.