Bus kører under bro

Enhedslisten glæder sig over at Mimrekortet bliver

Mimrekortet bliver alligevel ikke afskaffet. Men det er uklart hvad der så skal ske. Enhedslisten fortsætter presset på transportministeren

Enhedslisten i København glæder sig over at DSB, Movia og Metroselskabet her til morgen har meldt ud at det populære pensionistkort alligevel ikke bliver afskaffet. I stedet vil de tre trafikselskaber komme op med et nyt forslag til omlægning af rabatstrukturen for ældre.

Det følges med spænding fra Enhedslisten

Vi vil selvfølgelig fortsat kigge trafikselskaberne over skulderen for at finde ud af hvilken løsning de så vil foreslå. For deres første løsning – afskaffelsen af mimrekortet – var ikke god, siger Enhedslisten økonomiordfører i København Karina Vestergård Madsen

Det populære mimrekort stod til at blive afskaffet til sommer. Det betød at en gruppe af særligt københavnske pensionister ville opleve prisstigninger på 50%. Enhedslisten ville derfor have Overborgmesteren til at gå ind i sagen:

Vi lever i en tid, hvor der er behov for at flere vælger den kollektive trafik. Derfor skal vi selvfølgelig ikke til at hæve priserne. Slet ikke for en gruppe som i forvejen har få penge at gøre godt med, siger Karina Vestergård Madsen.

Enhedslisten har stillet et beslutningsforslag i Borgerrepræsentationen, der skal pålægge Overborgmesteren at rejse sagen overfor Transportministeren med henblik på at mimrekortet bevares. Og det forslag står ved magt:

Vi ved at det særligt er pensionister i Københavnsområdet, der bruger mimrekortet og derfor risikerer at blive ramt af en omlægning. Derfor er det naturligt at vi som folkevalgte i København rejser sagen overfor regeringen, siger Karina Vestergård Madsen, der samtidig påpeger at Enhedslisten støtter trafikselskabernes ønske om at lave en generel pensionistrabat på enkeltrejser som supplement til mimrekortet.

Enhedslistens forslag behandles i Borgerrepræsentationen 30. januar.

Fakta:

DSB, Movia og Metroselskabet havde besluttet at afskaffe pensionistkortet også kaldet mimrekortet fra og med juni måned.

Pensionistkortet er en ordning, der giver borgere på 65 år og derover mulighed for at rejse ubegrænset med offentlig transport på Sjælland – uden for myldretiden. Pensionistkortet koster mellem 420 og 840 kroner i kvartalet afhængigt af hvor mange zoner det gælder.

I stedet skulle pensionistkortet erstattes af rabatter på 40 procent på enkeltrejser og 25 procent på pendlerkort.

Det ville betyde at ældre, der rejser meget med offentlig transport ville opleve store prisstigninger.

Ifølge DOT ville 12% af pensionisterne i hovedstadsområdet opleve prisstigninger på over 50%

Pensionistkortet er særlig populært i København og Hovedstadsområdet.

Enhedslisten foreslår derfor at Overborgmesteren retter henvendelse till Transportministeren med henblik på at bevare Pensionistkortet som supplement til eventuelle nye rabatordninger således at de ældre selv kan vælge hvilken ordning de ønsker at gøre brug af.