Enhedslisten foreslår letbaneplan for København på bekostning af havnetunnele

Pressemeddelelse den 16.11.2017:
Enhedslisten vil investere i en omfattende letbaneplan der skal forbinde København med omegnskommunerne, og koble København på den nye Hovedstadens Letbane der kommer til at løbe i ring tre. Partiet vil erstatte planerne om at bygge en havnetunnel som ifølge Transportministeriet står til at koste 27 milliarder kroner, med en letbaneplan.

Ninna Hedeager Olsen, borgmesterkandidat for Enhedslisten København siger:
– København har brug for flere billige boliger, bedre offentlig transport og renere luft. En letbane vil indebære en forbedring af transportmulighederne i region hovedstaden, og er et bærdygtigt tiltag mod den massive boligmangel der trykker København. Det ville blive lettere, at komme til og fra de eksisterende og nye boligområder i udkanten af kommunen og i omegnskommunerne, samtidigt med at tilflyttere ikke vil være nødsaget til at bosætte sig i København for at kunne komme på arbejde.

– Københavnere der længes efter frisk luft og have, får med letbanen mulighed for at flytte ud i omegnskommunerne eller til andre stationsnære dele af Sjælland, uden at deres rejsetid stiger uoverstigeligt meget. Letbaner kan forbinde eksisterende og nye bykvarterer med resten af byen på en hurtig, sikker og miljøvenlig måde. Den grønne omstilling kræver visionær handling, ikke dyre havnetunneler der baner vej for flere biler og mere udstødning.

Fakta:

København skal have en letbane-plan, der tager trykket af de mest belastede busruter og sammenkobler de steder, hvor der er langt til skinnetrafik i dag. I Enhedslistens plan kan de tre første dele dække de store københavnske hospitaler. Planen rækker ud over kommunens grænser og det vil i den næste periode blive en stor opgave at gå i dialog med omegnskommunerne og Region Hovedstaden om linjernes endelige placering og eventuelle parker og rejs-anlæg. På samme måde må den endelige
linjeføring i kommunen etableres i tæt dialog med borgerne omkring de foreslåede strækninger.

Enhedslistens letbaneplan har følgende ruter:

Første del:

Rådhuspladsen – Nørreport – Nørrebrogade – Frederikssundsvej – deles til:
Letbane 1: Storegårdsvej – Bystævnet – Ruten – Skolesiden – Arkaderne og videre mod Gladsaxe

Letbane 2: Frederiksborgvej – Søborg Hovedgade og videre mod Hovedstadens Letbane på Ring 3.

Letbane 3 ad Frederikssundsvej til Hovedstadens Letbane på Ring 3. Amagerdelen er: Rådhuspladsen – Amagerbrogade – Amager Landevej og videre til Lufthavnen eller Tårnby station.

Anden del:
Letbane 4: Rådhuspladsen – (Vesterbrogade) – Istedgade – Enghavevej – Sønder Boulevard – Vigerslev Allé og videre til Hvidovre Hospital og Avedøre Station

Tredje del: Christianshavnsbanen:
Letbane 5: København H – Tietgensgade – Stormgade – Vindebrogade – Børsgade – Torvegade – Christianshavns Torv – Prinsessegade – Danneskiold Samsøes Allé – Kongebrovej – Refshalevej

Fjerde del:
Letbane 6: Nørreport – Tagensvej (Rigshospitalet – Bispebjerg Hospital) – Frederiksborgvej
Letbane 7: drejer fra Tagensvej – Nørre Alle – Lyngbyvej – Ryparken – Rymarksvænge

Femte del:
Letbane 8: Rådhuspladsen – Vesterbrogade – Roskildevej videre mod Rødovre, Glostrup og Taastrup.
Og Rådhuspladsen – Nørreport – Nørre Voldgade – Østerport – Dag Hammarskjolds Alle – Østerbrogade – Svanemøllen st.