RETNINGEN ER SAT FOR TO UDSATTE BYOMRÅDER PÅ NØRREBRO

Områderne omkring Aldersrogade på Nørrebro og Bispeparken i Bispebjerg er på Københavns Kommunes liste over udsatte byområder, og for at trække områderne i den rigtige retning er kommunen klar med forandringsplaner for de to kvarterer. Skal alle projekter føres ud i livet, kræver det investeringer for over 1,4 milliarder kroner.

Bispeparken og Aldersrogade er udpeget som udsatte byområder, hvor der er behov for at løfte de fysiske rammer og styrke trygheden. I Aldersrogade er der fx utrygge og nedslidte byrum og et behov for bedre stiforbindelser i området. I Bispeparken har boligerne et stort renoveringsbehov, og der er fx store trafikale barrierer, som blandt andet medfører trafikstøj og hurtig bilkørsel.

For at få gjort op med udsatheden og komme endeligt fri af statens definition som udsatte boligområder er Københavns Kommune klar med forandringsplaner, som skal understøtte en varig positiv udvikling af begge områder. Planerne er første skridt i en forandringsproces, hvor Københavns Kommune sammen med boligorganisationerne tager fat om boligområdernes grundlæggende udfordringer ved at sikre en sammenhængende udvikling på tværs af boligområderne og de kvarterer, de er en del af.

Og de nye forandringsplaner skal fungere som grundlag for at skabe mere attraktive byområder gennem de beskrevne løsninger. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) er glad for, at der nu ligger planer klar for, hvordan byområderne kan få et mærkbart løft:

– I København arbejder vi hårdt for at løfte vores udsatte byområder, så vi undgår, at regeringen får mulighed for at kræve, at gode almene boliger skal rives ned. Med forandringsplanerne har vi nu en strategisk køreplan for, hvordan vi kommer i mål, og da der er bred enighed om at løfte vores udsatte byområder, må det også være til at finde pengene til at finansiere indsatsen i fremtiden, siger Ninna Hedeager Olsen.

Forandringsplanerne er udarbejdet i samarbejde med boligorganisationerne Bo-Vita, fsb og VIBO, og de adskiller sig fra fysiske helhedsplaner ved at fokusere bredere end på selve boligområdet. Dermed er det ikke kun matriklerne, der skal arbejdes med og på, men også den omkringliggende by, så boligområderne integreres bedre i kvarteret. Fx er der fokus på de nære omgivelser og byrum, der har betydning for boligområdets attraktivitet. For Aldersrogade gælder det blandt andet for Krakas Plads, hvor der lægges op til at skabe et godt hverdagsmødested, og der er også planer for at aktivt og attraktivt byrum i Sigynsgade. Ved Bispeparken er Bispebjerg Torv og Frederiksborgvej Nord nævnt som steder, som gennem investeringer vil kunne spille positivt ind i beboernes hverdag og være med til at løfte områderne.

Efter godkendelsen i Borgerrepræsentationen vil Teknik- og Miljøforvaltningen nu fortsætte samarbejdet med boligorganisationerne for at videreudvikle de konkrete projekter, som vil blive forelagt politikerne separat. For Ninna Hedeager Olsen er det dog vigtigt, at borgerne i byområderne nu bliver taget med i det fremtidige arbejde:

– Vi kan have nok så mange forkromede planer med de bedste hensigter i kommunen, men det er afgørende, at borgerne får mulighed for at få give besyv med og få indflydelse på realiseringen af de forskellige projekter. Hvis de positive forandringer skal føres ud i livet, kræver det, at beboerne i områderne er enige i løsningerne. Derfor glæder jeg mig til, at københavnerne bliver involveret i udviklingen af de konkrete byområder, siger Ninna Hedeager Olsen.

For at understøtte en positiv udvikling i områderne har Københavns Kommune allerede igangsat femårige områdefornyelser i begge områder. Her understøtter kommunen et løft af områderne gennem fysiske, sociale og kulturelle projekter, som er baseret på en høj grad af borgerinvolvering.

Fakta
Forandringsplaner er strategiske handleplaner, som peger på en række projekter og tiltag, der tilsammen kan være med til at flytte det udsatte område i en positiv retning. Det er en fortælling om boligområdet i fremtiden og de greb, der kan anvendes for at nå derhen. Forandringsplaner peger på mulige investeringer i området med afsæt i både kommunen og boligorganisationen, og viser hvordan de supplerer og understøtter hinanden.

På nuværende tidspunkt anslår fsb, at den fysiske helhedsplan for Bispeparken vil koste ca. 750 mio. kr., mens Bo-Vita anslår, det vil koste ca. 500 mio. kr. for Den Grønne Trekant.

De kommunale projekter søges finansieret via budgetforhandlingerne, hvor de første initiativer indgår i forhandlingerne om budgettet for 2022. Forvaltningen vurderer, at det vil koste ca. 36-70 mio. kr. ved Bispeparken og ca. 30 mio. kr. ved Aldersrogade i kommunale investeringer.
En relativ stor andel af de ressourcestærke beboere flytter fra de udsatte boligområder til andre almene områder (45 %). Det tyder på, at der er et potentiale for at fastholde dem, hvis vi kan gøre områderne mere attraktive. (Fraflytningsanalyse, del 2 2021, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen)

Analysen peger på, at utryghed og kriminalitet er den mest udbredte enkeltstående årsag til, at beboere i de udsatte områder ønsker at flytte fra området.

For at kunne skabe tilknytning og ejerskab til et sted beboerne har lyst til at blive identificeret med, skal stedet forbindes med positive historier eller særlige kvaliteter i området.

Det betyder, at forandringsplanen – ud over at fokusere på selve boligområdet – også fokuserer på mulige forbedringer og investeringer i nærmiljøet og i nye mødesteder. Det kan fx være anlæg af nye byrum, som har en høj kvalitet og en særlig atmosfære, der også kan tiltrække borgere fra andre steder i byen. Det kan både bidrage til en større hverdagsglæde for beboerne i området og bidrage til en ny, positiv og nuanceret fortælling udadtil. Dette er også tanken bag vigtige investeringer i andre udsatte byområder fx Superkilen ved Mjølnerparken og Remiseparken ved Urbanplanen.

Om Aldersrogadeområdet:
Boligorganisation: Bo-Vita Opført: 1984 + 1996 Antal boliger: 608 Antal beboere: 1.590
Vognvænget Boligorganisation: VIBO Opført: 1977 Antal boliger: 234 Antal beboere: 459
Boligområdet er udpeget på grund af et lavt indkomstniveau og uddannelsesniveau samt en stor andel af borgere med ikke-vestlig baggrund. Det er samtidig et kvarter, som kæmper med utryghed og konkrete problemer med uroskabende adfærd på fx Krakas Plads.
Forandringsplanen peger på, at særligt Sigynsgade er et nøglested, som det centrale byrum mellem Den Grønne Trekant og Vognvænget.
Med tilføjelsen af den nye metrostation på Skjolds Plads er der kommet et naturligt centrum i kvarteret.