Hvis København skal sikres mod stormflod, er der brug for reel handling

IKKE BRUG FOR NY SNAKKEKLUB

Der er ikke brug for mere snak men reel handling, hvis hovedstaden skal sikres mod stormflod, før det er for sent

Som led i udspillet Hovedstaden 2030 vil regeringen oprette et dialogforum for kystbeskyttelse i hovedstaden. Her skal kommuner, staten og de delvist statsejede selskaber som By & Havn, Metroselskabet, DSB, Vejdirektoratet og Københavns Lufthavn være repræsenteret. Men snak holder ikke vandmasserne fra de stadig oftere forekommende stormfloder tilbage, lyder reaktionen fra teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

”I værste fald vil en stormflod i København kunne anrette skader på blandt andet kritisk infrastruktur som metro, jernbane og lufthavn for 19 mia. kr.. Hvis dialogforummet kommer i en erkendelse af, at staten derfor skal spille en større rolle i finansiering af kystsikringen, så hilser jeg initiativet velkomment. Men er det blot en ny snakkeklub, må jeg minde om, at en stormflod med dette altødelæggende omfang kan komme inden for ganske få år. Derfor er der brug for at trække i arbejdstøjet med det samme,” siger Ninna Hedeager Olsen.

København har allerede vedtaget en overordnet stormflodsplan. Vurderingen er, at byen kan beskyttes med diger, dæmninger og sluser for et samlet beløb på 3,5 mia. kr. Som reglerne er i dag, skal dette som udgangspunkt finansieres af de grundejere, der har gavn af sikringen, mens kommunen kan medvirke til finansieringen. Indtil videre har det dog end ikke været muligt for kommunen at finde 12 mio. kr. til den videre planlægning inden for det stramme anlægsloft, som regeringen har påtvunget kommunerne.

Ninna Hedeager Olsen så gerne, at regeringen tog et langt større ansvar for kystsikringen som i Holland, hvor staten har oprettet en national Deltafond med et årligt budget på mindst 7,4 mia. kr.. Heraf er 34 pct. øremærket til sikring mod oversvømmelser.

”Sikring mod stormflod er ikke alene en udfordring i København. Det er afgørende for alle kystkommuner, at staten tager et medansvar for at finansiere sikringen mod stormflod. I det omfang kommunerne skal medvirke til finansieringen, må vi have mulighed for at gøre dette uden om anlægsloftet,” mener Ninna Hedeager Olsen.

I udspillet Hovedstaden 2030 peger regeringen på, at Lynetteholmen vil bidrage til stormflodsikring af hovedstaden. Men dette er en gratis omgang, påpeger teknik- og miljøborgmesteren. Københavns Kommune har hele tiden peget på, at den del af kystsikringen, der består af opfyld i havnen, kan finansieres af de midler, som entreprenører betaler for at komme af med deres overskudsjord. Hertil kommer, at det er sikringen mod stormfloder fra syd, der haster mest.

”Vores stormflodsplan viser meget klart, at de mest ødelæggende stormfloder vil komme fra syd. Samtidig er der størst sandsynlighed for, at de sydlige stormfloder kommer inden for en overskuelig fremtid, mens risikoen for nordlige stormfloder formentlig har lidt længere udsigter. Derfor haster det mest med at få etableret diger og dæmninger ved Kalveboderne,” siger Ninna Hedeager Olsen.