Det har aldrig været nogen hemmelighed, at der under fælledens unikke og mangfoldige natur og dyreliv har gemt sig det, man næsten ikke kan kalde andet end en giftgrund.
Især ved vi, at forekomsten af metan er et stort problem. Derudover kender vi til både forurening fra olieprodukter, benzen, tungmetaller, tjærestoffer, forskellige opløsningsmidler samt deres nedbrydningsprodukter, DDT, PCB og chlorphenoler. Jeg skal ikke stå her og bilde jer ind, at jeg kender til alle de stoffer eller deres konsekvenser – for det er der folk, som ved markant mere om end mig. Men det er veldokumenteret, at de er der, og at de – hvis man ikke håndterer dem – kan være skadelige for mennesker.
Hvis man har fulgt med i sagen; har læst dispensationsansøgninger, rapporter, undersøgelser og dokumentation, så kan man simpelthen ikke være i tvivl om – selv set med lægmandsøjne som mine – at der ikke er tale om bagateller. Det er alvorlige problemer. Og derfor er det heller ikke små foranstaltninger, der bliver lagt op til for at sikre de mennesker, der kommer til at bo i Fælledby, mod sundhedsskade.
Det kan man læse sig frem til i de mange undersøgelser, der er blevet lavet. Det er ikke nogen hemmelighed.
Hvad man til gengæld ikke kan læse sig frem til er, hvad miljøforureningen i byggegrundene har af konsekvenser for projektet og for dets økonomi. Og det er faktisk baggrunden for, at vi har rejst forespørgslen her i dag.
Hvor store vil udgifterne til at sikre byggeriet og de fremtidige beboere mod miljøforureningen være? Både etableringen af foranstaltningerne og fremtidig drift og vedligehold af foranstaltningerne?
Det er vigtigt for at forstå omkostningerne for byggeprojektet – også de politiske. Hvor meget er man egentlig villig til at lægge oven i den pris, vi allerede betaler i form af skaderne på natur- og dyrelivet? Men det er også interessant, hvis man er nysgerrig på, hvem der så skal betale for de foranstaltninger, der skal etableres. Og hvem skal i sidste instans det?
Hvis vi går et spadestik dybere end den virkelighed, vi umiddelbart kigger ind i, bliver jeg nødt til at spørge – hvad er egentlig planen, hvis det viser sig, at problemerne så er større, end vi troede, de var?
Hvis forureningen ikke er håndteret tilstrækkeligt, eller hvis grundene er mere giftige, end vi troede? Ifølge teknik- og miljøforvaltningen har lufttrykket eksempelvis betydning for valideringen af de målinger, der er udført. Og det er desuden en kendsgerning, at prøver og undersøgelser altid kommer med en usikkerhed. Derudover er det fastsat som et krav, at bygherre løbende skal foretage målinger for at sikre, at tilladelserne overholdes.
Så hvad kan vi kigge ind i af udgifter, hvis byggeriet i sidste ende skal sikres yderligere? Eller hvis infrastrukturen skal sikres yderligere, for den er jo også afhængig af, at man har taget ordentligt højde for forureningen? Og hvem skal i sidste ende betale, hvis det viser sig at blive dyrere?
Den sidste tid har vi så oven i hatten fået det vilkår, at priserne i bygge- og anlægsbranchen stiger. Helt konkret har dte også have en indvirkning på økonomien i det her byggeprojekt. Så hvad ved man allerede nu om konsekvenserne af den udvikling, og hvad kan vi forvente, hvis udviklingen fortsætter?
Svarene på de spørgsmål er jo strengt taget nødvendige for Borgerrepræsentationen at have, hvis man som medlem herinde stadig skal kunne bakke op om et byggeprojekt, som har været underlagt så meget kritik. Hvis økonomien har lige så store problemer som natur- og dyrelivet, så kan man vel ikke andet end at tage sin politiske stilling op til alvorlig overvejelse.
For flere af jer, der sidder herinde, er byggeriet blandt andet begrundet i, at vi skal bygge flere almene boliger i vores by. Jeg ved, at det er et politisk mål, som overborgmesteren også arbejder for. Og derfor er det mest centrale spørgsmål i dag:
Hvordan ser det egentlig ud for de almene boliger, I har talt så meget om? Hvilken betydning kan udviklingen i byggeprojektets økonomi få for, om der overhovedet bliver nogen almene boliger til almindelige mennesker på Amager Fælled?
Tale holdt i Borgerrepræsentationen 24. juni til debat om økonomien bag Amager Fælled.
Blogger: Mikkel Skovgaard Hansen. Medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Enhedslisten