En husleje på 15.000-18.000 kroner om måneden er uhørt

En husleje på 15.000-18.000 kroner om måneden er uhørt

Vi kan ikke forlade os på byggeri af private udlejningsejendomme, hvis vi vil have en by for alle.

Private udlejningsboliger er byens redning – og alle, herunder de mange politiske partier, som problematiserer, at de dyre private udlejningsboliger breder sig som en ukontrollabel steppebrand i hovedstadsområdet, har bare ikke forstået noget. Sådan lyder det fra Martin Vinæs Larsen i Politiken 20. april.

Hvis det var sandt, så var boligmarkedet i København i rigtig i god gænge. For der er bygget rigtig mange private udlejningsboliger i de seneste år. Faktisk to tredjedele af alle de boliger, som er opført i det seneste årti.

Men trods de mange nye private udlejningsboliger er prisen for dem skyhøj, det er snarere reglen end undtagelsen at skulle betale 15.000-18.000 hver eneste måned for en nybygget familiebolig. Det betyder, at døren er smækket i for enlige forældre, forældre på overførselsindkomst og forældre i et helt almindeligt lavtlønnet job som sosu-assistent eller renholdningsmedarbejder; de har ikke råd.

Selv om de private udlejningsboliger skyder op som paddehatte, er de ikke en mulighed for alle københavnske familier. Så langtfra.

Fordi prisen er så høj, oplever vi også, at beboerne meget hurtigt flytter videre. Fraflytningen er langt højere end for de almene boliger. Det betyder, at boligområder med mange private udlejningsboliger bliver gennemgangsområder, hvor mennesker ikke slår rod, ikke engagerer sig i de lokale fællesskaber, men hele tiden er på vej videre til et mere menneskevenligt huslejeniveau.

Derfor er oplevelsen, at der er mindre identitet, mindre trivsel og mindre tryghed i gennemgangsområderne. Og at spekulationsfri andels- og ejerboliger ofte er at foretrække frem for privatudlejning, fordi de, der køber dem, oftere slår rod i lokalområdet.

Men priserne vil jo falde, hvis bare der bygges løs af private udlejningsboliger, siger Vinæs. Det er bare ikke rigtigt. For man har bygget løs de seneste ti år. De private udlejningsboliger er skudt op overalt. Men prisen er ikke faldet. Tværtimod.

Det grundlæggende problem er, at man ikke kan bygge sig fuldstændigt ud af efterspørgslen. Af to, måske tre grunde:

Der er ikke fysisk plads i Københavns Kommune til at efterkomme efterspørgslen. For såvel fødselsoverskud som tilstrømning af folk med høje uddannelser til København (og de andre store byer) er høj, fordi der skabes nye, videnstunge job i de store byer, og fordi disse brancher er i vækst. De lokaliserer sig i storbyerne, fordi der her er adgang til arbejdskraft og synergi med lignende virksomheder og brancher.

For det andet overser Vinæs, at årsagen til den store vækst i byggeriet af private udlejningsboliger er, at de i stigende grad tjener som kapitalanbringelser, fordi kapitalfonde og pensionskasser får større afkast af at bygge og udleje boliger, end ved at anbringe pengene i værdipapirer.

Derfor er der også et stort afkastkrav til boligerne, hvilket igen betyder, at hvis prisen faktisk faldt, så ville de ikke blive bygget. Afkastkravet viser sig også i det simple faktum, at nye private udlejningsboliger er omkring 50 procent dyrere end præcis tilsvarende nye almene boliger, fordi sidstnævnte bygges under et rammebeløb og ikke skal give overskud. At bygge mange flere private udlejningsboliger vil ikke for alvor få prisen til at falde til et betalbart niveau.

Det, vi politisk kan forholde os til, er, hvordan vi ønsker, at byen skal udvikle sig, og hvordan adgangen til byen skal være. Ved at prioritere almene boliger får vi boliger, som er til at betale for almindelige indkomster. Hvor huslejen ikke stiger eksplosivt og derfor bliver billigere med årene.

Ventelisterne er alt for lange, det er sandt. Men det løses kun ved at sikre flere almene boliger og måske skabe lidt flere forskellige indgange til dem, som man jo gør i dag.

Det er vigtigt at bygge flere boliger, for ellers sander boligmarkedet helt til. De skal bygges i København og i hele resten af hovedstadsområdet. Men det er mindst lige så vigtigt at bygge boliger, som er til at betale, og som ikke kun er et investerings- og spekulationsobjekt for kapitalfonde og pensionskasser.

En blandet by har plads til alle slags mennesker. Det er et politisk ansvar at sikre det, for markedet gør det på ingen måde. Derfor stiller vi – og skal vi fortsat – stille krav til udviklingen af København.

Blogger: Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod og medlemmer af Borgerrepræsentationen, Knud Holt Nielsen og Charlotte Lund 

Bragt i Politiken d. 28. april 2023