Unge københavnere har svært ved at finde en bolig, og de bor derfor i stadig længere tid hjemme hos deres forældre. Det beskrev Politiken 5. august.
Manglen på små og billige boliger i København er ikke kommet af sig selv. Den er tværtimod resultatet af 30 års bevidst boligpolitik, hvor socialdemokratiet i samarbejde med højrefløjen har arbejdet målrettet på, at skifte fattige københavnere ud med velstillede borgere, der kunne sikre kommunens økonomi.
Tilbage i 90’erne var Københavns Kommunes økonomi helt elendig. Socialdemokraterne i København aftalte med den daværende socialdemokratisk-radikale regering, at kommunen blandt andet skulle sælge sine 20.000 billige lejeboliger. Fra at have været offentligt tilgængelige for alle på ventelisten, blev de nu omdannet til private andelsboliger og ejerlejligheder. Kommunen privatiserede tilmed sine boliger uden at fastholde nogen form for social anvisningsret, så de begrænsede almennyttige boligområder i København fremover skulle løfte alle kommunens boligsociale forpligtelser.
Salget af de kommunale lejelejligheder skete parallelt med byfornyelsen på Vesterbro. Bydelens mange små og utidssvarende lejligheder skulle sættes i stand, for meget var regulær slum. Men det drejede sig ikke kun om at slippe af med toiletter på bagtrappen og petroleumsovnene. Lejlighederne blev sammenlagt over en bred kam, for målet var at sikre en ny beboersammensætning i byen. Ud med de mange lavtlønnede, og ind med mere velstillede familier, der kunne betale mere i skat. Det betød, at tusindvis af gode billige et- og toværelses lejligheder forsvandt. Kun Enhedslisten protesterede dengang vedholdende mod den politik på rådhuset.
Kombinationen af privatisering af de kommunale lejligheder og massive lejlighedssammenlægninger betød, at de mange små lejligheder, der havde fungeret som “begynder-boliger” for mange tilflyttede unge, da jeg selv flyttede til Vesterbro i 1990, forsvandt og blev erstattet af store boliger. I dag er kvarteret et af de dyreste i København. Samtidig fik socialdemokraterne besluttet et stop for byggeri af almene ungdomsboliger. Det resulterede i at der i 17 år ikke blev skabt nye almene ungdomsboliger i København. Først i forbindelse med budgetaftalen i 2012, hvor Enhedslisten var med, lykkedes det at få presset nyt byggeri i gennem.
Der blev dog heller ikke bygget mange almindelige almene boliger i årene efter privatiseringen af de kommunale boliger, og i maj måned afslørede Søren Pind i en debat på Facebook, at han som Bygge- og Teknikborgmester i 90’erne øjensynligt aftalte et mere generelt stop for alment byggeri i København med den daværende socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. Det var betingelsen for, at Venstre ville lave økonomisk politik med Socialdemokraterne
Også i kommuneplanen slog ønsket om nye ressourcestærke beboere igennem. Når der skulle bygges nyt, så skulle det stort set kun være store og dyre lejligheder. I 2005 vedtog et flertal udenom Enhedslisten at 75% af alle nybyggede boliger i København skulle være på minimum 95 kvadratmeter. Først i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanen i 2020 lykkedes det Enhedslisten og andre kritiske partier at få fjernet den omstridte regel, således at der nu kan bygges flere mindre lejligheder.
I dag arbejder socialdemokratiet på Christiansborg så også for at slippe af med fattige beboere igennem ghettolovgivningen. Nu er det halvdelen af Mjølnerparken, der skal sælges til private. Det vil sige at København mister yderligere 260 billige lejligheder.
Socialdemokraternes mange tiltag har tilsammen skabt den perfekte storm på boligmarkedet i København, og de unge blev taberne. Der er nødt til at ske kursændringer i København, hvis ikke vi skal ende i en situation, der minder om det vi kender fra Italien og Spanien, hvor unge er tvunget til at bo hos deres forældre i årevis efter de er blevet voksne. Der skal bygges meget mere alment, og i stedet for kæmpe ejerlejligheder, som bliver hundedyre, så er det altså 1, 2 og 3- værelses lejeboliger, der skal bygges flere af.
Første skridt i en ny retning kunne være når der skal laves nye boliger, institutioner og grønne områder på det gamle baneterræn, den såkaldte ‘Jernbaneby’ på Vesterbro. Her kunne vi på rådhuset jo beslutte, at de boliger som kan bygges på området, primært skal være mindre lejligheder og ungdomsboliger, for det er det, som vi mangler i byen. Og så fik de Københavnske børn måske lidt større chancer for at kunne flytte hjemmefra i deres egen fødeby.
Trykt i Politiken 10/8-21
Blogger: