En ny undersøgelse, hvor man har spurgt medarbejdere på jobcentrene i København viser, at hver tredje medarbejder giver udtryk for, at de har oplevet kvinder, der fortæller at de forhindres i at komme på arbejdsmarkedet efter pres fra deres familier og omgangskreds. Rapporten er baseret på interview med 388 jobcentermedarbejdere og den indeholder også en række eksempler på kvinder, der har været udsat for negativ social kontrol. Som eksempler på den negative sociale kontrol nævnes eksempler på, at kvinder ikke vil arbejde på en arbejdsplads, hvor de skal være alene med mænd, at familiemedlemmer ønsker at være til stede ved samtaler og møder på jobcenteret, eller at der på andre måder sættes forhindringer i vejen for at kvinden kan klare sig selv.
Jeg vil på ingen måde underkende, at der helt sikkert i visse miljøer findes negativ social kontrol. Rapporten siger dog også, at de adspurgte jobcentermedarbejdere , der gav udtryk for at have oplevet negativ social kontrol, angav at oplevelserne forekom ”sjældent” eller ”af og til”. Vi ved heller ikke, om der er ”gengangere” i rapporten, altså om flere medarbejdere har oplevet det samme tilfælde af social kontrol hos den ene kvinde, eller om der er tale om flere tilfælde. Rapporten siger derfor ikke ret meget om det egentlige omfang af problemet. Det er bestemt værd at undersøge nærmere.
Men hvad er negativ social kontrol egentlig, og hvorfor forekommer det blandt kvinder på jobcenteret? Københavns kommunes egen definition siger at, ”social kontrol kan forstås ved begrænsninger i retten til selvbestemmelse, der kan udgøre en hindring for, at det enkelte menneske kan realisere sine ønsker og potentialer. Det kan f.eks. være hindringer for at deltage i fællesskaber – det være sig på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet eller i foreningslivet”. Særligt når man er i en allerede sårbar position, er man i risikozonen for at blive udsat for negativ social kontrol. Og man er i en sårbar position, når man ikke har mulighed for at forsørge sig selv. De kvinder, der møder op på jobcenteret må man derfor antage, har større risiko for at blive udsat for social kontrol end kvinder, der er selvforsørgende.
Men rapportens definition af social kontrol slår også fast, at social kontrol ikke er tilknyttet en bestemt religion, kultur eller etnicitet. Dette kan bl.a. underbygges af en rapport udarbejdet af Danner i 2018 omkring vold og kvinder, der havner på krisecenter. Heraf fremgår det, at migrantkvinder, altså kvinder, der er familiesammenførte til Danmark gennem ægteskab, udgør knap halvdelen af kvinderne på danske krisecentre. Det er der den naturlige forklaring på, at de har ikke andre steder at tage hen, da de netop ofte ikke har andet netværk end deres ægtefælle. Derfor havner de på krisecenter. Hvad der er overraskende er, at over halvdelen af dem er gift med etnisk danske mænd.
Særligt kvinder, der er familiesammenførte og dermed underlagt mandens forsørgelse er i risikogruppen for at havne i en situation, hvor de udsættes for negativ social kontrol, da de risikerer at blive udvist af landet, hvis de bryder med manden. Kvinder, hvis rettigheder i samfundet er afhængige af forholdet til manden, har selvfølgelig en større tendens til at underlægge sig mandens ønsker. Kvinder, der ikke har egen økonomi, men er afhængige af mandens forsørgelse, vil selvfølgelig have en større tendens til at underlægge sig mandens krav.
Rapporten fra de københavnske jobcentre har kun fokus på kvinder med flygtning- og indvandrerbaggrund. Etnisk danske kvinder udgør stadig langt størstedelen af de kvinder, der udsættes for vold i hjemmet og dermed også negativ social kontrol.
Det er derfor vigtigt at slå fast, at negativ social kontrol ikke er et ”indvandrer-problem”, men et ligestillingsproblem. Det er derfor ikke bare minoriteternes ansvar at løse det – det er vores alles. Vi skal ikke lave lovgivning, der har som konsekvens at kvinder udsættes for social kontrol. Den gensidige forsørgerpligt forhindrer kvinder i at få en selvstændig økonomisk status. Kravene til at opnå dansk opholdstilladelse uafhængigt af ægtefællens status forhindrer kvinder i at lade sig skille fra mænd, der udsætter dem for social kontrol. Vi skal bryde med tabuerne og turde at gribe ind, når kvinder udsættes for diskriminerende eller nedværdigende behandling. Det gælder medarbejderne på jobcentrene – og det gælder os alle sammen.
Blogger: