Enhedslisten København fremlægger valgkampsbudget. Foto: iStock.

Enhedslisten Købehavn fremlægger partistøtte og valgbudget

Pressemeddelelse den 20.11.2017
Tirsdag skal de københavnske vælgere til stemmeboksen. Og de har ifølge Enhedslisten krav på at vide hvilke økonomiske interesser, som de stemme med ind i borgerrepræsentationen. Derfor lægger Enhedslisten København hele deres valgkampsbudget og deres støttebidrag åbent frem.

Partiet opfordrer samtidig de øvrige partier i København til at fremlægge deres støttebidrag inden valgdagen.

Enhedslisten København bruger i år knap to millioner på årets valgkamp. Det er 400.000 kroner mere end til sidste valg. Den største bidragsyder til valgkampen er partiets afgående borgmester, Morten Kabell, som har betalt små 300.000 kroner til valgkampen.

Enhedslistens borgerrettighedsordfører, Ulrik Kohl, siger:

– For os i Enhedslisten er åbenhed en afgørende forudsætning for demokratiet. Og selvfølgelig er det vigtigt at vælgerne har mulighed for at vide, hvem der sponsorerer kandidater og partier.

– Vi synes kun at det er fair at vælgerne kan se os efter i kortene – og vi sender en klar opfordring til de øvrige partier på rådhuset om ligeledes at lægge deres valgstøtte åbent frem for vælgerne.

Enhedslisten Københavns valgskampsbudget 2017

Indtægter 2017
Partiskat, domsmænd 80800
Partiskat, tilforordnede 145000
Partiskat fra medlemmer og medlemmer af borgerepræsentationen
Morten Kabell 279283
Rikke Lauritzen 157567
Ulrik Kohl 12345
Ninna Hedeager 76250
Allan Mylius 54033
Charlotte Lund 60564
Anne Mette Omø 39704
John Andersen 21704
Gorm Gunnarsen 54033
Karina Vestergaard 85165
Jens Kjær 54033
Hassan Nur Wardere 36108
Bente Møller 47392
Jean Thierry 8279
Lars Hedegaard Nielsen 42885
Liv Rabjerg 28587
Thomas Damkjær Petersen 26453
Jesper Tidemann 9900
Per Bregengaard 72000

Øvrig privat partistøtte:
– 3F til udvalgte 3F-kandidater (Ulrik Kohl, Ninna Hedeager, Jens Kjær og Sinem Demir): 20.000,-

– HK Hovedstaden (lån af lokaler til generalforsamling). Anslået værdi 20.000,-
– Dansk EL-Forbund (Lån af lokale til valgkampskickoff). Anslået værdi. 5.000,-

Opsparing til valgkamp 750000 *
Valgfond 100000 *
Offentlig partistøtte 376000*

INDTÆGTER, i alt 2.663.086,-

Udgifter KV17
Købte ydelser 309.000
Urafstemning 16.000
Sekretariat 71.000
Kandidatforberedelse 4.000
Materialer 295.000
Lygtepælsplakater 164.000
Valgfilm 25.000
Annoncering 115.000
Arrangementer 75.000
Forplejning 16.000
Lokale aktiviteter 40.000
Uforudsete udgifter 15.000
Udgifter til ansatte 823000

UDGIFTER, i alt 1.968.000

Noter:
I årene 2014-2016, er der hvert år sat kr. 250.000 til side, til brug under valgkampen. De indgår som indtægt i 2017.
Valgfonden er fortrinsvis blevet tilført midler fra “En krone om dagen”, samt diverse små indbetalinger fra medlemmerne under 5.000 kroner.
Partistøtte er fra Københavns kommune. I 2014 var den på kr. 6,75 per stemme vi modtog ved kommunalvalget i 2013. Den er blevet reguleret lidt op i 2017.
De fremsendte tal for Københavns indtægter er fremskrevne/budgetterede og ikke endelige, og opgjort pr. 17. november 2017.

Læs mere om Enhedslistens regler for partistøtte.