København har både brug for flere billige boliger og grønne åndehuller - som by-farmen på Østerbro.
København har både brug for flere billige boliger og grønne åndehuller - som by-farmen på Østerbro.

Styr boligmarkedet

Nyder du det kapitalistiske København? Chancen for at score hurtig profit på boligmarkedet? Den lækre luksus for dig og de andre superrige i Tuborg Havn? Nej, vel. Og alligevel vokser afgrunden mellem rig og fattig i byen hver dag. Der bliver bygget masser af boliger. Men de håndværkere, der bygger, får aldrig selv råd til at bo der. Og glem det helt, hvis du er studerende eller fattig.

Men tænk, nogle af de smukkeste boliger i byen blev bygget på din bedstemors tid – af Københavns Kommune selv. Enhedslisten vil igen gøre kommunen til drivkraft i at skabe boliger af høj kvalitet. Både til børnefamilier, kollegier og bofællesskaber. Derfor skal københavnerne have deres eget boligselskab, der skal bygge for de mange, ikke de få. Vi vil bygge til københavnerne og ikke boligspekulanter, og derfor vil vi også øge andelen af almene boliger i byen.

Samtidigt vil vi en grøn by og arbejder for natur på gadehjørner og tage overalt i byen. Og Enhedslisten er selvfølgelig med i første række i forsvaret af Københavns urnatur på Amager Fælled – som nu er truet af byggeri. Københavnerne skal have plads i naturen, og naturen skal have plads i København.

>> Vi vil have en by for de mange, ikke for de få. Derfor skal vi sikre gode billige boliger og grønne områder.
Ninna Hedeager Olsen, Borgmesterkandidat

I den næste valgperiode vil vi arbejde for:

  • Byg for de mange, ikke for de få
  • Flere billige almene boliger
  • Flere grønne åndehuller – forsvar Amager Fælled