Skole Barn Med Bog Og IPad. Foto: Mark Knudsen.
Skolen skal understøtte fællesskabet og være et mødested for børn og unge uanset social og etnisk baggrund. Foto: Mark Knudsen.

Skole

Skolen skal sætte børn og unges behov i centrum og være et middel til frigørelse og myndiggørelse af dem. Børn har grundlæggende ret til en skolegang, hvor de lærer noget, hvor de trives, hvor de bliver bedre i stand til at agere i samfundet, og hvor de har større selvværd, når de forlader skolen, end når de træder ind i den. For Enhedslisten gælder dette princip for alle børn – uanset hvilken baggrund de har.

Skolen skal understøtte fællesskabet og være et mødested for børn og unge uanset social og etnisk baggrund. Eleverne skal opleve, at der bliver lyttet til dem, og skolerne skal lære eleverne at tage demokratiske beslutninger. Lærere, ledelse, elevråd og skolebestyrelse skal i fællesskab og i langt højere grad end nu være med til at forme den enkelte skole. Arbejdsvilkårene for de ansatte i skolerne skal bygge på samlede aftaler, der sikrer nok tid til forberedelse.

Den seneste reform af folkeskolen har ikke fremmet kvaliteten i undervisningen og er efter Enhedslistens opfattelse kun lavet ud fra et misforstået og forældet syn på, hvordan børn lærer mest. Derudover er det i al væsentlighed en sparereform, der skal piske lærerne til at arbejde under forringede betingelser. Enhedslisten vil arbejde for at afbøde virkningerne af reformen, og vi vil sikre bedre arbejdsbetingelser for lærerne, mindre klassekvotienter og forstærket skole/hjem-samarbejde. Konkret arbejder vi for en klassekvotient på 22.

Engang var det de velstillede forældre, der valgte private skoler til deres børn. Men i takt med at der er blevet skåret ned i folkeskolens budgetter, klassekvotienterne er vokset, og lærerne har fået dårligere muligheder til at støtte den enkelte elev, træffes det valg af en stadigt bredere del af beboerne i København: i dag også af forældre fra middelklassen og fra etniske minoriteter, såvel som forældre til børn, der mistrives eller har særlige behov. Denne udvikling truer med at skabe et to-delt, privatiseret skolesystem, hvor de ressourcestærkes børn går i privatskoler, mens børn af ressourcesvage forældre er overrepræsenterede i en dårligere folkeskole. Enhedslisten mener, at denne udvikling kun kan ændres, hvis der tildeles flere ressourcer til folkeskolen, samt ved en øget decentralisering.

Den københavnske folkeskole skal være præget af mangfoldighed i metoder og pædagogikker. Skolerne skal have forskellige særpræg, formet af de mennesker, der befolker og bruger dem. Undervisningen skal være så udfordrende, at den tilgodeser alles behov. Vi ønsker gratis, sund og økologisk skolemad, modersmålsundervisning og ekstra hjælp til de børn, der har brug for det.

Social ulighed må aldrig blive en forhindring for at lære noget. Vi vil arbejde for bedre efteruddannelse for lærere inden for områder som inklusion, trivsel og antimobning. Faciliteterne til de kreative, fysiske og håndværksmæssige fag skal opprioriteres. Elever med handicap (psykiske såvel som fysiske) skal sikres betingelser for lige deltagelse i skoleaktiviteterne. Enhedslisten vil fjerne lektier som en gennemgående del af skoledagen og vil afskaffe bedømmende tests, der én gang for alle afgør elevers videre muligheder i uddannelsessystemet. Genetablering af lejrskoler og etablering af nye kommunale faciliteter til ”udeskoler” kan øge trivsel og læringsglæde blandt eleverne.