Hjemløsereformen er det vigtigste, der er sket for hjemløseindsatsen i Danmark i årtier. Desværre mangler reformen realitetssans i dens grundlæggende forventninger til, hvor hurtigt vi i København kan skaffe nok billige boliger. Det efterlader en stor regning.
Da hjemløsereformen i starten af maj blev stemt enstemmigt igennem i Folketinget, jublede jeg. For det er uden tvivl en af de vigtigste love på hjemløseområdet nogensinde.
Reformen er ambitiøs, og vi får nye konkrete værktøjer i kommunerne til at give ufrivillig hjemløshed sparket.
Men jeg blev også en smule træt. For jeg havde til det sidste håbet, at regeringen ville forholde sig til manglen på billige boliger, som er en afgørende forudsætning for hele reformen. Det gjorde man ikke.
Det efterlader indtrykket af en regering, der gerne er værter for festen, men regningen – den sender de videre til kommunerne.
Vi har gennem lang tid råbt op om, at der er brug for en længere indfasningsperiode, hvis reformen ikke skal ende med at sende en kæmpe regning til kommunerne. KL har sagt det samme.
Som det er lige nu, er det fuldstændig urealistisk at skaffe den mængde billige boliger i det tempo, som regeringen lægger op til.
Tilbage i marts opgjorde Kraka, at der alene i Københavns Kommune er behov for at finde 1.400 boliger. 1.400 nye boliger, som maksimalt må koste 3.500 kroner om måneden, som er den husleje hjemløse maksimalt kan betale.
Alle, som har boet eller bor i København, ved, at boliger i den prisklasse ikke hænger på træerne. Men det faktum er regeringen helt tonedøvt overfor.
Reformen koster kommunen penge
Fra 1. oktober 2023 har vi fire måneder til at finde en bolig til de omkring 700 københavnske hjemløse, der på nuværende tidspunkt bor på herberg (i 2026 falder det til tre måneder). Derefter ryger statsrefusionen på 50 procent.
Det er uacceptabelt, at der findes ufrivilligt hjemløse i et rigt land som Danmark, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få folk hurtigt videre fra herbergerne og ud i egen bolig.
Men så mange billig boliger kan simpelthen ikke findes på så kort tid i København. Så selvom vi er i fuld gang – og har været det i over ét år – kommer reformen til at koste Københavns Kommune mange penge. Penge, som går fra at hjælpe, nå ja, hjemløse.
Derfor er det en skam, at regeringen ikke har valgt at lytte til kommunerne og KL’s input. Og det er en skam, at de har valgt at tage virkeligheden ud af regnestykket og lovarbejdet.
Det er en virkelighed, der handler om manglen på billige boliger. Og en virkelighed, hvor vi som kommune huser tæt på en fjerdedel af landets hjemløse.
Men vi knokler på. For jeg deler til fulde regeringens ambition om, at ufrivillig hjemløshed skal være fortid. Det kommer bare til at gå langsommere, end hvis vi havde fået en længere indfasning af reformen.
Så for at svare direkte på temadebattens spørgsmål: Hjemløsereformen har stadig potentiale til at blive en succes. Men regeringen har lagt et unødvendigt benspænd ind, fordi den ikke vil indse, at der er forskel på hjemløseudfordringen i mindre byer og i større byer.
Regeringen kan stadig nå at undgå at sende regningen for reformfesten videre til kommunerne og give os tilstrækkelige midler til hurtigere at kunne bekæmpe ufrivillig hjemløshed.
Blogger: Karina Vestergård Madsen, Socialborgmester
Bragt på Altinget.dk 14/6-23