Hassan Nur Wardere, kandidat til Københavns borgerrepræsentation for Enhedslisten, født 1966, Østerbro

Vi fortsætter kampen mod racisme og diskrimination

Jeg og Enhedslisten har kæmpet og kæmper stadig for en indsats mod racisme og diskrimination af minoriteter på arbejdsmarkedet. I budget 2022 lykkedes det blandt andet for Enhedslisten at få afsat midler fra 2022-2025 til en lærlingeindsats for minoriteter. Dette er en særlig udgående og opsøgende indsats ved de fire boligområder: Aldersgade, Mjølnerparken, Tingbjerg, Utterslevhuse og Stærevej da der her bor flest etniske minoriteter i Københavns Kommune. Vi i Enhedslisten mener ikke, at bare fordi man hedder enten Mohamed eller Ahmed, at det skal være lig med en begrænset mulighed eller tilgængelighed til lærlingepladser. Der skal være lige muligheder for etniske majoriteter og minoriteter! Diskriminationen ses mange steder i samfundet. Dette er også tydeligt i Københavns Kommune, når det kommer til tildelingen af førtidspension og fleksjob blandt etniske minoriteter og majoriteter. Dette er ikke optimalt, da sygdom selvfølgelig kan ramme alle grupper i samfundet.
Enhedslisten og jeg har altid støttet mangfoldighed uanset køn, seksualitet eller religion. Derfor har vi også igennem flere år støttet foreningen og steder som Sabaah, Mino Danmark og Jødisk informationscenter da de alle arbejder for at styrke vilkårene for personer med minoritetsetniske baggrund i det danske samfund. Vi fik desværre ikke det vi ønskede for dem i budget 2022, men vores kamp stopper ikke her. Vi vil støtte alt der er med til at mindske uligheden i vores by og altid støtte fred og mangfoldighed.

https://mino.dk/valg/