Restauranter og cafeer melder mange steder i hovedstaden om mangel på arbejdskraft. Det er godt nyt for de mange unge der på denne måde kan få en fod inden for arbejdsmarkedet, og det til en bedre løn end de ellers kunne forvente. Et sådant opsving i ungdomsbeskæftigelsen gør det muligt også at fokusere på de unge der ikke af sig selv søger de ledige jobs. Der er unge mennesker, som har svært ved at komme i arbejde eller fastholde en uddannelse. Unge der ikke formår at leve et selvstændigt liv på egne præmisser, som kommunen – i følge Socialstrategien i Københavns Kommune – skal sørge for at de kan. De unge bliver forsøgt hjulpet i forskellige forvaltninger ikke mindst Beskæftigelsesforvaltningen, men der er en gruppe, som kommunen ikke formår at hjælpe.
Det skyldes typisk at de unge har flere forskellige udfordringer på samme tid. Udover at mange har dårlige erfaringer med sig fra skoletiden – og derfor svært ved at rumme de boglige krav, som også er en del af FGU-systemet, har mange af de unge udfordringer med dårligt selvværd og selvtillid, manglende tro på fremtiden, et problematisk brug af rusmidler, gæld, hjemløshed, psykiske sårbarheder, depression og andre psykiske belastninger. Forskellige problemer der i dag skal løses af mange forskellige instanser.
Disse unge bliver ikke hjulpet af mere af det samme. Der skal noget nyt til. Et andet blik på de unge, der spiller ind på deres ressourcer og ikke angriber hver af deres problemer særskilt. Det skal være et tilbud det sætter ind på et af de områder som de unge står og mangler mest desperat. Netværk.
Vi præsenterer derfor op til dette års budgetforhandlinger en idé om netværkshuse for disse unge. Husene skal rumme et positivt fællesskab, hvor den unge bliver inviteret ind og – sammen med andre – lærer noget praktisk og samtidig lærer noget om sig selv og det at indgå i relationer og skabe netværk. Disse står netop som forudsætningerne for det gode liv i Københavns Kommunes Socialstrategi, og det er samtidig de værdier, der kan skabe motivation og forandring for den unge.
Derfor skal disse unge tilbydes håndholdt, individuel støtte til at klare hverdagens udfordringer i forhold til for eksempel økonomi, bolig, hverdagsliv, psykiske udfordringer m.m. Udfordringer som typisk også har en stor betydning for de unge, der er yderst på kanten i forhold til det etablerede uddannelses- og beskæftigelsessystem.
Jobcenteret Ungehus
Kommunen skal hjælpe de unge til at være en del af samfundet, gå på arbejde og at uddanne sig. Derfor skal de lære evner som de kan gå ud og udnytte i samfundet. Derfor skal netværkshuset være et fysisk sted hvor de unge prøver kræfter med praktiske fag og samtidig lærer de kompetencer, der skal til for at indgå i et arbejdsfællesskab og en uddannelse.
Det skal bygge på de positive erfaringer fra de produktionsskoler, hvor det bedst lykkedes med at tiltrække og hjælpe unge.
Huset skal være et praktisk læringsfællesskab, hvor de unge også bliver hjulpet med at håndtere en hverdag og håndtere de udfordringer, de slås med. Det betyder, at huset skal være rammen om de forskellige forvaltningers hjælp til de unge, så den unge reelt kommer i centrum.
Det er som sagt mange flere problematikker end beskæftigelsen som nogle unge slås med. Derfor skal der også være fremskudt rusmiddelbehandling, psykiatri og sagsbehandling. Det væsentlige er, at huset bygger på samarbejde med den unge, inddragelse af den unge og en pædagogik, der inkluderer, opbygger og styrker den unge i at udvikle egne resurser. De unge skal ikke have flere sagsbehandlere og jobsamtaler, men møde fagfolk, socialpædagoger og andre unge, der vil dem så meget, at de har lyst til at møde op og lære.
Målgruppen for Jobhuset for Unge i København er en gruppe på ca. 1240 unge under 25 år, som har brug for en tværgående indsats på tværs af kommunens forvaltninger og som nu er omfattet af Københavns Ungeindsats (KUI). I en første fase af Jobhuset for Unge kan 250 unge blive omfattet i en afprøvning af konceptet. Som en start kunne man i Københavns Kommunes budget for 2022 sætte midler af til en afdækning hvilke eksisterende aktiviteter og opgaver, som er relevante at inkludere i Jobhuset for Unge, de fysiske placeringsmuligheder, evt. konsekvenser ift. lokalplan etc., og de økonomiske og organisatoriske konsekvenser, herunder anlægsudgifter m.v.
Det er ikke umuligt at løse de unges forskellige problematikker, men det kræver vilje. Vi har som kommune mange års erfaringer fra sociale indsatser i forhold til unge på kanten, fra de nu nedlagte produktionsskoler og fra forskning og udviklingsprojekter. Vi ved hvad der fungerer og skal være villige til at investere i det.
Vi ved faktisk godt, hvad der skal til for at nå de sidste unge, der ikke kommer med i uddannelsessystemet. Vi skal bare lære at acceptere, at det er en kompleks indsats med en kombination af håndholdt, individuelt tilpasset pædagogik og støtte i kombination med opbygningen af solide praksisfællesskaber blandt de unge, som er vejen frem.
Ensretning og store centrale løsninger, som det er blevet gennemført med Den Forberedende Grunduddannelse, gavner nok nogle unge, men kan slet ikke rumme den gruppe unge, vi her sigter imod.
Skrevet sammen med Klaus Goldschmidt Henriksen, Kandidat for Enhedslisten til kommunalvalget i København. Bragt i Dagbladet Arbejderen 7/9-21
Bloggere: