Ali Hansen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Medlem af Sundheds- og omsorgsudvalget.

Uligheden stiger

Årtiers neoliberalistiske politik har medført stigende ulighed i samfundet. De arbejdsløse, studerende, handikappede, psykisk syge og de mindre bemidlede pensionister har betalt for multinationale virksomheders skatteunddragelse, topchefernes bonusordninger og en hævelse af grænsen for betaling af topskat.

Den asociale økonomiske politik, som skiftende Venstre- og socialdemokratisk-ledet regeringer har implementeret, har skabt en gruppe pensionister med en stram økonomi. Denne gruppe skal konstant vende og dreje hver eneste øre, så der både er penge til husleje og mad. Andre fornødenheder må derfor udskydes eller undgås.

Derfor skal vi, som et socialistisk parti, i vores kommende valgkamp også fokusere på de sociale områder. Lige nu er der ikke andre partier end Enhedslisten, der kan/vil være stemmefører for de ikke-privilegerede grupper.

Blogger: