I mange år arbejdede Socialdemokratiet på at tiltrække velstående indbyggere til København. I dag taler partiet for en by for alle, men handlingen udebliver. Der er brug for langt flere almene boliger
Når den socialdemokratiske overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen, skriver kronik i Politiken, er det med ønsket om en blandet by, hvor folk med almindelige indkomster har råd til at bo. Men når hun skriver på sin facebookside , kan hun næsten ikke være i sig selv af begejstring over, at Netflix-stjernen Lily Collins har købt to kartoffelrækkehuse til cirka 14 millioner kroner stykket gennem en selskabskonstruktion, der tillader hende at bruge husene som feriebolig . Finten går kort sagt ud på, at hun igennem sit eget selskab køber boligen til udlejning og derefter udlejer boligen til sig selv. Tænk sig, at en international kendis har valgt lige præcis København som sit home away from home
I det begejstrede opslag er der absolut ingen overvejelser om, at de markedsmekanismer og katastrofale politiske beslutninger, der gør københavnske familieboliger til attraktive investeringsobjekter for kapitalstærke udlændinge, også er dem, der gør, at sosu-assistenter, pædagoger, sygeplejersker, fraskilte og københavnernes egne børn har mere end almindeligt svært ved at finde boliger, der er til at betale.
Overborgmesteren siger, at hun gerne vil have flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere. Men realiteten er, at de boliger, som er blevet bygget under den socialdemokratiske ledelse af hovedstaden, er alt andet end betalbare. Langt det meste nye byggeri er hundedyre investorejede lejeboliger a la Blackstone.
Hvis man ønsker flere betalbare boliger, som almindelige mennesker har råd til, er svaret at bygge flere betalbare boliger – og det betyder først og fremmest, at vi skal bygge alment.
S tiltrak de velhavende
Desværre er byggeriet af almene boliger bremset massivt op. Vi har godt nok i Enhedslisten sammen med overborgmesteren været med til at lave en aftale mellem København og staten om, at vi kan stille krav om 40 procent almene boliger i de nye byudviklingsområder i Nordhavn. Det er et godt skridt på vejen, men vi skal have langt mere.
Socialdemokratiet har i snart 100 år haft overborgmesterposten i København og har siden 2019 siddet på regeringsmagten, men det har stadig ikke formået hverken at løse eller at tage problemet med de betalbare boliger alvorligt.
Desværre er det ikke første gang, den socialdemokratiske boligpolitik modsiger sig selv. Ritt Bjerregaard slog sig i 00’erne op på at ville bygge 5.000 billige boliger , mens hendes forgænger Jens Kramer Mikkelsen i 90’erne havde solgt 19.000 kommunale lejeboliger og med åbne øjne ført en politik for at ændre beboersammensætningen i København for at få flere velhavende familier og dermed også et bedre skattegrundlag i kommunen.
Tvunget til at flytte
Boligpriserne i København er for længst stukket af. I årevis er børnefamilier flyttet ud af byen, fordi de ikke har råd til boliger, der kan rumme dem. Fraskilte må også tit flytte ud af kommunen , og det samme gælder københavnernes store børn, når de skal flytte hjemmefra. Boligpriserne er blevet så høje, at alle med almindelige indkomster i helt samfundsnødvendige job får sværere og sværere ved at finde en bolig i den by, de arbejder i. Og for dem med de helt lave indkomster er det nærmest umuligt.
Hvis ikke vi får bygget flere almene boliger meget hurtigt, ender vi med tilstande, som vi kender fra andre storbyer. Hvor folk accepterer at betale overpris for små værelser, pendler i timevis hver vej, og hvor familier bliver splittet og kommer til at bo langt fra hinanden og deres netværk. Hvor byen opdeles i rig og fattig, og københavnere med færrest midler og ressourcer skubbes ud af byen, og kapitalstærke udlændinge og velhavere flytter ind.
Dyre private udlejningsboliger
Når private ejendomsudviklere bygger nye boliger, går de efter at maksimere deres investeringer. Derfor vil de helst bygge private udlejningsboliger, fordi markedet og skattereglerne gør, at det er den type boliger, de kan tjene mest på. Men det kan ikke være rigtigt, at stenrige ejendomsspekulanter kan tjene kassen på, at almindelige mennesker har brug for et sted at bo.
Da det er favorabelt at bygge private udlejningsboliger, bliver prisen på byggegrunde og på selve byggeriet presset i vejret. Og så bliver det for dyrt at bygge de almene boliger. Desuden kommer de almene boliger tit i bageste række, når der bygges et helt nyt boligområde, fordi de ikke er en lige så god forretning som private udlejningsboliger. Enten bliver de almene boliger opført som de sidste, eller også bliver de slet ikke bygget. Så ligger byggegrunde tomme hen reserveret til almene boliger , mens de dyre private udlejningsboliger skyder op som paddehatte.
Løsningsmulighederne er mange
Hvis Socialdemokratiet virkelig ønsker almene boliger og betalbare boliger, kan der gøres meget.
Reglerne for almene boliger kan ændres, så der bliver flere penge at bygge for, mod at der bygges energibesparende, så de samlede udgifter for de kommende beboere stadig holdes nede. Der kan stilles krav om, at de almene boliger skal stå færdige senest samtidig med de private.
Regeringen kan også indføre et loft, så der for eksempel maks. må bygges 25 procent privat udlejningsbyggeri. Så resten skal være almene boliger, andelsboliger og ejerboliger. Der kan indføres regulering af lejen i de private udlejningsboliger, ligesom der er i de gamle lejligheder og i de almene boliger. Det vil føre til lavere priser på byggegrunde. Samtidig med at lejen bliver lavere i det private udlejningsbyggeri.
Men vi kan også gøre noget i kommunen. Og vi er i gang i Teknik- og miljøudvalget. Der vil fremover kunne bygges flere almene boliger i de områder af byen, hvor der allerede er almene boliger. Vi er i gang med at nedbringe sagsbehandlingstiden på byggesager for almene boliger og har fået digitaliseret en større del af processen.
I den kommende kommuneplan for København vil vi i Enhedslisten kæmpe for at sikre, at de krav, vi stiller til boligstørrelser, fører til opførelsen af flere almene familieboliger. I stedet for – som Socialdemokratiet ønsker det – at kræve, at de almene boliger skal opføres som de meget store familieboliger på 95 kvadratmeter. En størrelse, som de private aktører ikke vil bygge.
Der er mange værktøjer, der kan bruges. Hvis man vil. Vi vil gerne. Så er spørgsmålet bare: Vil Socialdemokratiet?
Skrevet af Line Barfod og Pelle Dragsted, hhv Teknik- og Miljøborgmester og Politisk Ordfører for Enhedslisten
Trykt i Information 27/6-2024