Ledige synes godt om deres sagsbehandlere, men mange oplever ikke, at jobcentret hjælper dem videre i livet.
De ledige københavnere er vældig tilfredse med jobcentrene. Det kunne man i hvert fald læse i Politiken 15. februar.
Hvis man dykker lidt dybere ned i den rapport, der ligger til grund for artiklen, så tegner der sig et mere nuanceret billede
For mens de ledige er glade for deres sagsbehandlere, forholder det sig ganske anderledes, når man spørger til, om der er fremdrift i deres forløb i jobcenteret. Her det kun omkring halvdelen, der svarer ja.
De ledige er blevet spurgt om deres oplevelse umiddelbart efter de kom ud fra en samtale med deres sagsbehandler. Og her har de pæne ting at sige om både samtalen og deres sagsbehandler. Men ikke om selve det, der burde være selve jobcenterets funktion – at hjælpe dem videre i livet.
Undersøgelsen har altså i højere grad karakter af en smiley til medarbejdernes faglighed og professionalisme end en undersøgelse af de udfordringer og problemstillinger, som især udsatte borgere, møder i forbindelse med jobcenterets indsatser.
Rapporten nævner således eksempler på borgere, der er utilfredse med deres situation, men specifikt nævner, at det ikke er sagsbehandlerens skyld.
Det er selvfølgelig overordentlig positivt, at det store flertal af de adspurgte anerkender medarbejdernes professionalisme og faglighed. Men vi mangler viden om, hvorfor systemet alligevel fejler.
Der er i undersøgelsen en oplagt mangel på kvalitative spørgsmål, f.eks. i form af fokusgruppeinterviews, der kunne folde de mere komplekse udfordringer ud for især de udsatte borgere og de borgere, der har været længe i systemet.
Vi har brug for viden om de mere komplekse mønstre, som jobcentrene skal tage højde for i mødet med borgerne for på den måde komme nærmere, hvad jobcentrene kan gøre for at støtte borgerne bedre.
Samtidig er det også værd at bemærke, at man har valgt en undersøgelsesform, hvor man alene taler med ledige, der kommer ud fra en samtale. Derved afskærer man sig for at tale med dem, der ikke er mødt op, eller dem, der netop har haft en dårlig oplevelse og ikke vil tale, men bare ønsker at komme væk fra jobcenteret.
Ifølge rapporten var der netop særligt blandt de mest udsatte ledige mange, der virkede berørte af situationen og tydeligt signalerede, at de ikke ønskede at blive kontaktet – f.eks. ved at skynde sig væk, kigge ned i jorden eller trække hættetrøjen op over hovedet.
Bragt i Politiken 25. februar 2023
Skrevet af Klaus Goldschmidt Henriksen, medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget for Enhedslisten