Ny legeplads ved BLOX for børn go unge

Regeringen udskammer endnu et boligområde i København

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell: Regeringen må stoppe med at hænge enkelte boligområder ud og i stedet for hjælpe kommunerne med at løfte udsatte byområder

Regeringen har i dag endnu en gang offentliggjort sin årlige ghettoliste. I København er Mjølnerparken, Bispeparken, Tingbjerg/Utterslevhuse gengangere, mens Gadelandet/Husumgård er ny på listen. Selvom der er kommet ét område mere på listen, er København langt fra de 10 boligområder, som byen startede ud med i 2010, hvor København for alvor satte politisk fokus på byens balance. Dermed har København mere end opfyldt 2010-aftalen med den daværende borgerlige regering. Det var målet at halvere antallet af særligt udsatte boligområder. Nu er hovedstaden nede på 4 områder. Det er teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) godt tilfreds med, selv om hans mål er helt at komme af med de sociale skævvridninger i byen. På den baggrund opfordrer han statsministeren til at droppe enhver snak om regeringsindgreb i det kommunale selvstyre for at komme parallelsamfund til livs.

”Statsministeren har de seneste måneder udtrykt stor mistillid til kommunerne. Det sidste jeg så til statsministeren på det her område, var da hans regering leverede en underskrift på en kontrakt, hvor vi i København har leveret mere end vores del af aftalen. Den nye ghettoliste viser, at Københavns Kommune sammen med den almene boligsektor er langt foran,” siger Morten Kabell.

Selvom København i dag kun har få almene boligafdelinger tilbage på regeringens ghettoliste, anser Morten Kabell regeringens ghettoliste for at være stærkt problematisk. Listen hænger enkelte boligafdelinger og dens beboere ud frem for at give dem en udstrakt hånd.

”Desværre oplever vi, at den siddende regeringen gang på gang modarbejder Københavns arbejde med at løfte vores udsatte boligområder ved at skære på tilskuddet til byfornyelse, en manglende vilje til at investere i ny infrastruktur til de udsatte boligområder som Tingbjerg, mens de sociale ydelser til udsatte grupper bliver stærkt beskåret. Jeg savner en regering, der går mere konstruktivt til arbejde med at løfte kommunernes udsatte byområder,” påpeger Morten Kabell.

København har en helt anden tilgang til arbejdet med at løfte byens udsatte byområder end regeringen. Her tænker man i langsigtede samarbejder med den almene sektor. Samtidig erkender kommunen, at der skal massive investeringer til i fysiske forbedringer, ny infrastruktur, en styrkelse af kernevelfærden og sociale indsatser.

Ser man på Københavns egne udpegningskriterier for udsatte byområder viser de da også, at kommunen fortsat har et kæmpe arbejde foran sig. Uligheden mellem kommunens udsatte byområder og resten af byen er nemlig steget fra 2011 til 2015. Derfor vedtog Borgerrepræsentationen tidligere på året en ny politik for dette arbejde.

”Jeg har haft et stort fokus på at løfte vores udsatte boligområder i min tid som borgmester. Alligevel ser vi, at uligheden mellem byens udsatte byområder og resten af byen vokser. Derfor venter der min afløser en kæmpe opgave, og jeg er glad for, at ansvaret for de udsatte byområder fortsat ligger hos Enhedslisten de næste fire år,” siger Morten Kabell.

Fakta om Københavns Kommunes politik for udsatte byområder

København har siden 2011 haft en politik for udsatte byområder. Politikken skal sikre, at alle syv forvaltninger trækker på samme hammel og har fokus på at løfte kommunens udsatte byområder ved at styrke daginstitutioner, skoler, beskæftigelsesindsatser samtidig med fysiske forbedringer og bedre integration af de udsatte bydele med den omkringliggende by.

I Københavns Kommune bliver et område udpeget som udsat ved at se på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet, beboere uden uddannelse, beboere med lav indkomst, beboere med ikke-vestlig herkomst og gennemsnitligt boligareal pr. beboer. De udsatte byområder er de områder i byen, der er hårdest ramt på et sammenfald af de fem kriterier.

København har efter kommunens egen definition i dag 16 udsatte byområder, der i størrelse varierer fra hele bydele til områder med 1.000 beboere. De udsatte byområder udgør 13 pct. af kommunens samlede areal og har samlet set knap 130.000 beboere.

Modsat regeringens ghettostrategi, der alene ser på enkeltstående almene boligafdelinger, så ser Københavns Kommune på hele bydele. Hvor regeringens ghettoliste mest går ud på at tale de udsatte boligområder ned, så har Københavns Kommune et langsigtet fokus på at løfte de udsatte byområder og sikre, at de bliver gode og attraktive byområder.

Tidligere på året vedtog Borgerrepræsentationen en revision af politikken. Her skærpede kommunen kriterierne for udpegningen af de udsatte byområder. Det skal sikre, at kommunen kan sætte målrettet ind de rigtige steder. I forlængelse heraf har kommunens syv forvaltninger opsat 18 langsigtede mål for alt fra beskæftigelse og uddannelse til fysiske løft af områderne. Ansvaret for at nå målene ligger hos de respektive udvalg.