Udsmykning i gården i Studiestræde 25. Banner med teksten Klassekamp er Queerkamp, Queerkamp er Klassekamp

Pride: Vi har meget at kæmpe for

Til Pride fejrer vi retten til at være, leve og elske som vi vil. Selvom vi er kommet et godt stykke vej med at sikre LGBTQ+ personers rettigheder i Danmark, er vi stadig langt fra mål. Enhedslisten København ønsker et samfund, der fungerer for alle mennesker. Det betyder et samfund, der afspejler en mangfoldig forståelse af køn, identitet, krop og familie. Og her halter vores lovgivning fortsat bagefter.

I Danmark udsættes mennesker stadig for diskrimination og hadforbrydelser for eksempel på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet og vores lovgivning afspejler ikke de mange forskellige familieformer, der er en realitet i Danmark.

Kom med når Enhedslisten København inviterer til humoristisk romanoplæsning og debat om regnbuefamiliers rettigheder. Eller vær med til dekorationsworkshop med t-shirt tryk og fælles afgang til vores blok i den store parade.

Lørdag d. 17. august går vi på gaden for at fejre kærligheden og de fremskridt vi har nået. Men søndag trækker vi i arbejdstøjet. Kampen er langt fra slut.