Politikerne kræver alment byggeri, men realiseringen halter

I seks år har politikerne i Københavns Borgerrepræsentation kunnet stillet krav om 25 pct. almene boliger, når de har behandlet nye lokalplaner, og muligheden er benyttet flittigt. Men en opgørelse viser, at de almene boliger er unødvendigt længe undervejs.

Politikerne i København har en vision om, at en femtedel af alle boliger i byen skal være almene. Derfor stiller de ofte krav om 25 pct. almene boliger, når nye lokalplaner behandles, for at følge med det private byggeri. Men selvom kravet har været stillet i lokalplaner helt tilbage fra 2016, så halter det med at få de almene boliger opført.

I lokalplaner med byggeaktivitet og med private grundejere er eksekveringsgraden (dvs. andelen, der er opført, eller hvor byggeriet er i gang) for det almene byggeri blot 18,8 pct., men hele 52,4 pct. for privat byggeri. Med andre ord går det fint fremad for de private bygherrer med at få opført private boliger, mens det halter med at få realiseret de almene boliger, hvor der er et statsfastsat loft over huslejen og byggeriets tilladte omkostninger. Det er teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) ikke tilfreds med:

– Når det er politisk besluttet at stille krav om almene boliger, så har vi selvfølgelig en forventning om, at de bliver til virkelighed, så vi er sikre på, at priserne for at bo i København ikke stikker fuldstændig af. Når de private bygherrer tilsyneladende i høj grad nedprioriterer at få eksekveret på den almene del af byggeriet, må vi fra politisk side se nærmere på, hvad vi kan gøre for at sikre, at københavnerne får adgang til flere almene boliger. Jeg synes, det går for langsomt, siger Ninna Hedeager Olsen.

Derfor vil borgmesteren med undersøgelsen i hånden nu tage kontakt til bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek for at understrege nødvendigheden af, at kommunen i fremtiden kan få mulighed for at stille betingede byggetilladelser samt andre tiltag, som sikrer opførelsen af de almene boliger. I samme omgang vil borgmesteren igen appellere til, at det bliver muligt at stille krav om 33 pct. almene boliger i lokalplaner i stedet for den nuværende grænse på 25 pct.

Sideløbende med ministerhenvendelsen vil Ninna Hedeager Olsen også gå i dialog med byggebranchen for at høre, hvad der skal til for at øge andelen af alment byggeri, som faktisk bliver opført, så de almene boliger ikke blot forbliver politiske ønsker i et beslutningsreferat:

– Visse steder fungerer det faktisk godt, og derfor må der være noget, vi som kommune kan lære af bygherrerne og developere, og noget de kan lære af hinanden. Den videnudveksling vil jeg hellere end gerne facilitere, så vi får flere almene boliger i København, siger Ninna Hedeager Olsen.

Og det initiativ bliver taget godt imod af direktør for FB-gruppen Hans Bo Hyldig, som blandt andet står bag det nye byggeri på Grønttorvet:

– Vores erfaringer viser, at den bedste by er en blandet by, og den styrke får vi blandt andet ved at blande almene og private boliger i nybyggeri. Når det visse steder halter med at få opført de almene boliger, deler vi hellere end gerne ud af vores erfaringer, hvis det kan hjælpe til at få sat skub i processen andre steder, og vi lytter også gerne til oplevelser og udfordringer, vores kolleger måtte have. Vi kan altid lære af hinanden, og forhåbentlig kan sådant et forum hjælpe til, at de almene boliger skyder op sammen med det omkringliggende byggeri, som er godt på vej rundt omkring i København, siger Hans-Bo Hyldig.