Charlotte Lund. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Medlem af Økonomiudvalget og Socialudvalget.

På høje tid at København muger ud i dårlig arbejdskultur

På fredag starter de årlige budgetforhandlinger i Københavns Kommune, og det er en kærkommen lejlighed til at få styr på pinlige hængepartier. Ikke mindst det med at sidste års budgetpartnere glemte at sætte penge af den sexismeundersøgelse, der ellers var blevet lovet.

»Det er for galt, nu skal der ryddes op« .

Det skortede ikke på forargelse og løfter om bod og bedring, da en stribe sager om grænseoverskridende adfærd første til at København skiftede overborgmester i utide sidste efterår.

Partierne bag sidste års budgetaftale – der spænder fra SF til DF – lovede dengang kommunens ansatte, at der til foråret at afsætte penge til en større undersøgelse af problemet. Den skulle afdække omfanget af sexisme i forbindelse med med arbejdsvilkår og utryghed med henblik på bedst muligt at løse eventuelle problemer.

Men der kom ingen undersøgelse. I bedste fald glemte sexismeundersøgelsen ved overførselssagen. I værste fald mente de ikke, at mulige overgreb på kommunens egne ansatte er værd at bekymre sig om. Og bedre blev det ikke da Enhedslistens forslag om at finde det relativt beskedne beløb til at få orden i sagerne i kommunens disponible midler efterfølgende blev nedstemt med et brag.

Det er altså lige til en dumpekarakter. Det er slemt nok at løbe fra løfter, men det er faktisk endnu værre at svigte sit ansvar for kommunens ansatte. For sandheden er, at vi ikke aner, om der er flere #metoo-sager i Københavns Kommune, for det er aldrig blevet undersøgt.

De nuværende trivselsundersøgelser kan ikke bruges i den her sammenhæng da de ikke dækker. Og den gruppe, som statistisk set er allermest udsat for overgreb – praktikanter og løstansatte – er slet ikke undersøgt.

Derfor hviler der nu et tungt ansvar på skuldrende af det politiske flertal i København for at komme i gang, for det er langt over sidste salgsdato at den undersøgelse skulle være sat i gang.

Enhedslisten går til budgetforhandlinger med ambitionen om at området undersøgt og få indført klare retningslinjer for at søge hjælp. København er Danmarks hovedstad og en af landets største arbejdsgivere, selvfølgelig der være orden i tingene.

Bragt på Berlingske.dk 1/9-2021

Blogger: