NÅR VI I BØRN OG UNGE-UDVALGET træffer beslutninger om tvangsanbringelser, overvåget samvær eller i yderste konsekvens tvangsbortadoption, har det enorme konsekvenser for de børn og familier, det handler om. Netop derfor skal retssikkerheden være i top – ikke mindst hvad angår de advokater, der repræsenterer børnene og deres forældre.
Med barnets lov, der trådte i kraft 1. januar, har børn ned til 10 år fået partsstatus og dermed ret til egen advokat. Forældre har naturligvis også ret til advokatbistand. Det burde være en selvfølge, at de advokater, der optræder i disse sager, besidder den nødvendige faglighed, indsigt og professionalisme. Men det gør de desværre langtfra altid.
Jeg har i mine snart tre år i børn- og unge-udvalget som valgt for et politisk parti mødt mange dygtige advokater, som har ydet en stor indsats for både børn og voksne. Desværre har jeg også mødt alt for mange, der har været decideret uegnede.
Jeg har set advokater, der ikke har læst sagerne ordentligt og end ikke kan huske barnets navn. Som har gennemført samtaler med børn over telefonen. Som dukker uforberedt op til møder eller sender en kollega i stedet for selv at deltage i børnesamtaler og selve udvalgsmødet. Som bruger et sprog, som børnene ikke forstår, eller gør dem mere forvirrede, end de var i forvejen. Som optrapper konflikter unødvendigt mellem forældre og kommune for egen vindings skyld. Som taler ned til forældre i krise og stiller dem urealistiske forhåbninger om deres sag. Som mangler basal indsigt i pædagogik, psykologi og børns udvikling.
Det er et alvorligt problem. Når en advokat svigter sin rolle, svigter systemet de børn og familier, vi har ansvaret for. Der er også en økonomisk dimension i dette. Kommunen betaler regningen for advokatbistand, men der er ingen reel kvalitetskontrol af, hvem der får lov til at repræsentere børn og forældre i disse sager. I nogle tilfælde har jeg oplevet advokater, der direkte modarbejder en løsning – ikke fordi det er i barnets bedste interesse, men fordi en længere proces betyder flere betalte timer. Når forældre rådes til at modsætte sig en anbringelse, selv om de i realiteten er enige i anbringelsen, skaber det et dårligere samarbejde med kommunen og i sidste ende en dårligere situation for barnet.
Det kan ikke være rigtigt, at enhver advokat kan møde i anbringelsessager uden nogen som helst form for dokumenteret kompetence på området. Det kræver langt mere end blot at kunne læse lovgivningen at rådgive et barn på 10 år eller en forælder i dyb krise.
Derfor bør vi indføre en form for certificering eller kvalitetskrav for de advokater, der repræsenterer børn og forældre i disse sager. Advokatrådet, som administrerer advokatlisten, har et ansvar for at sikre, at kun egnede advokater står på listen. Lige nu halter det alvorligt.
Børnene og deres familier fortjener bedre. Det er på tide, at vi stiller krav til de advokater, der får ansvaret for deres rettigheder i de mest afgørende sager i deres liv.
Bragt i Politiken 21/2-25
Blogger: GYDA HEDING, Næstforperson i Børne- og unge-udvalget for Enhedslisten