Når overborgmesteren slukker for mikrofonen

Den 18. september slukkede Økonomiforvaltningens jurister – på mandat fra overborgmester Lars Weiss (S) – for mikrofonen, først for Radikales Kashif Ahmad og derefter for mig.
Vi talte i Borgerrepræsentationen under en debat om ét minuts stilhed for ofrene i Gaza. Begrundelsen var, at vi – efter juristernes opfattelse – kom med “udenrigspolitiske tilkendegivelser”.

Tre uger senere, den 9. oktober, blev Troels Jacobsen fra Skamløse Demokrater afbrudt på samme måde i en tilsvarende debat.

Det kan lyde som en teknisk detalje, men når forvaltningen på vegne af overborgmesteren vælger at afbryde folkevalgte midt i en demokratisk debat, fordi man vurderer, at deres ord bevæger sig for tæt på udenrigspolitik, rejser det et principielt spørgsmål: Hvor går grænsen for ytringsfriheden i lokalpolitik?

Tidligere har Borgerrepræsentationen uden problemer drøftet internationale spørgsmål – som oplysning af rådhuset i Israels farver, krigen i Ukraine eller samarbejdet med Beijing. Dengang blev ingen mikrofoner slukket. Når det nu sker – og kun i forbindelse med Gaza – må man spørge, om der er tale om en bevidst praksisændring.

Overborgmesteren henviser til Ankestyrelsens udtalelser om kommuners rolle i udenrigspolitik. Men Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med de enkelte medlemmer, kun med kommunalbestyrelsens beslutninger. Udtalelserne handler om, hvad kommunen kan beslutte, ikke hvad folkevalgte må sige i en debat.

Ti dage efter vores mikrofoner blev slukket, udsendte Overborgmesterens Sekretariat selv en pressemeddelelse om overborgmesterens besøg i Kiev, hvor han udtalte: “Vi må stå skulder ved skulder med Ukraine i deres kamp for frihed.” Jeg deler solidariteten med Ukraine – men det er svært at forstå, at den ene solidaritet er tilladt, mens den anden mødes med censur.

Enhedslisten har bedt Ankestyrelsen vurdere om det var lovligt, at overborgmesteren afbrød os midt i debatten og om hans egne udtalelser lever op til de retningslinjer, han henviser til og om udtalelser om Palæstina, skal vurderes anderledes end tilsvarende udtalelser om situationen i Ukraine.

Sagen handler ikke om, hvem man støtter, men om retten til at tale frit som folkevalgt. I et demokrati bør mikrofonen kun slukkes, hvis nogen ikke kan opføre sig ordentligt – ikke fordi de udtrykker solidaritet med mennesker i nød.

Blogger: Klaus Goldschmidt Henriksen, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten

Bragt i Information 13/11-25