Middelalderbyen skal være et rart sted at være, hvor der er god plads til ophold og til fodgængere og til cyklister – og til, at de mennesker, der rent faktisk har brug for en bil, kan komme lettere rundt. Det gælder især mennesker med handikap og erhvervskørsel.
Der har i den seneste tid været rejst en del kritik fra erhvervsliv og beboere i Middelalderbyen af, at man har omlagt parkeringspladser i gaderne til pladser i p-anlæg.
Jeg forstår godt, at det er frustrerende ikke at kunne finde en parkeringsplads, hvis man, som nogle af de mennesker, der er beskrevet i Politikens artikler om sagen, har svært ved at undvære en bil i hverdagen.
Jeg forstår også godt, at de forretningsdrivende kan bekymre sig, når de og deres kunder skal vænne sig til en ny situation.
Men det er vigtigt for debatten, at vi husker på, hvorfor beslutningen om at fredeliggøre den inderste del af København blev truffet. Og på de store muligheder, der opstår, når vi i den inderste del af byen prioriterer fodgængere, cyklister, grønne byrum og oplevelser over biltrafik.
Der er også brug for at aflive nogle sejlivede myter.
Allerede i 2015 beskrev min forgænger, daværende teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, sine ideer til at fredeliggøre den inderste del af København – i en Kronik her i Politiken.
Han skrev om, hvordan Middelalderbyen i sin oprindelige udformning med smalle gader, lave huse og overskuelige pladser med læ og sol er et godt eksempel på, hvordan man indretter en by for mennesker. En by, hvor man har lyst til at bevæge sig rundt til fods eller på cykel, og hvor en tur på cykel eller til fods samtidig gør det muligt spontant at stoppe op for at benytte sig af de mange tilbud, som bydelen rummer.
Men han beskrev også en bydel, som er tynget af den eksplosion af biler, der er sket siden 1950’erne og frem til i dag. Hvor de smalle gader i Middelalderbyen er domineret af biler, mens oplagte samlingssteder ligger døde hen som parkering – for »nok skal der være plads til biler i en storby, men hensynet til biler må aldrig stå over hensynet til mennesker i vores by«. Jeg er meget enig.
Heldigvis var der et stort, grønt flertal for at bringe bylivet tilbage i hovedsædet, når Metro Cityringen åbnede. Den gjorde Middelalderbyen endnu nemmere at komme til med nye stationer på Rådhuspladsen og Gammel Strand som supplement til stationerne på Nørreport og Kgs. Nytorv.
Siden er ideen vokset i dialog med borgere, erhvervsliv og lokaludvalget, blandt andet gennem borgersamlingen, hvor en gruppe repræsentativt udvalgte borgere kom med anbefalinger, blandt andet nedlæggelsen af parkeringspladser.
Der er udarbejdet grundige analyser af effekterne for fremkommeligheden og for erhvervslivet, og siden er der lavet byrumsforsøg, hvor vi har kunnet afprøve, hvordan tiltagene virker i praksis. Vi har også, i forbindelse med arbejdet med et fornyet administrationsgrundlag for udeservering, været i dialog med beboere, lokaludvalg og restaurationsejerne om, hvordan vi indretter de nye byrum, så vi sikrer en balance mellem en levende by med plads til natteliv – og en by, der skal være til at leve og bo i.
Vi oplever udfordringer med butiksdød i hele København, også i Middelalderbyen. For eksempel er slagteren på Kultorvet desværre lukket og er blevet erstattet af en souvenirbutik
Visionen er, at Middelalderbyen skal være et rart sted at være, hvor der er god plads til ophold og til fodgængere og til cyklister – og til, at de mennesker, der rent faktisk har brug for en bil, kan komme lettere rundt. For mig er det vigtigt, at især mennesker med handikap og erhvervskørsel bliver prioriteret på den sparsomme plads.
Vi oplever udfordringer med butiksdød i hele København, også i Middelalderbyen. For eksempel er slagteren på Kultorvet desværre lukket og er blevet erstattet af en souvenirbutik. Det er trist, for den gamle slagter var en institution og en af byens gode handelshistorier. Det samme med hælebaren ved siden af.
Men der er ikke belæg for at sige, at det er manglende muligheder for at parkere, der er grunden til, at butikker må lukke.
Hele Strøget blev så stor en succes, netop fordi man fik fjernet biltrafikken og gjort området til gågader i stedet. Og ifølge den erhvervsanalyse, Københavns Kommune fik lavet forud for byrums- og trafikplanen, er de fleste til fods, på cykel eller med kollektiv transport, når de handler ind i Middelalderbyen.
Samtidig skal vi huske, at man heller ikke før omlægningen bare kunne sætte sin bil klos op ad den ønskede butik eller restaurant – eller sit hjem, for den sags skyld.
Tænk, hvis trafiksituationen var omvendt. Hvis alle de mennesker, der i dag kommer til Middelalderbyen på cykel, til fods eller med kollektiv transport, i stedet valgte at tage bilen. Så ville området sande fuldstændig til, og det ville være umuligt for varebiler, håndværkere og handikapkøretøjer at komme frem. Det scenarie bliver alle nødt til at forholde sig til, når vi taler om biler og parkering i København.
Udfordringerne for handelslivet bunder først og fremmest i, at vi er begyndt at handle på nettet – og at huslejerne i strøggaderne er alt, alt for høje til, at almindelige mindre butikker kan drive en rentabel forretning.
SMVdanmark bekræfter i en ny analyse, at der er nedgang i detailhandlen landet over, og at det i høj grad skyldes de ændrede forbrugsmønstre. De skriver blandt andet, at: »Tilbagegangen skyldes primært ændrede forbrugsmønstre og den stigende internethandel, hvilket har gjort det vanskeligere for mindre forretninger at konkurrere. Internethandel udgør nu en væsentlig del af danskernes indkøb, hvilket udfordrer de fysiske forretninger og det lokale byliv«.
Hvis vi for alvor skal skabe modvægt til den stigende nethandel, der lægger bymidter øde, skal vi gøre det til en oplevelse at købe ind. Vi skal skabe nogle rammer omkring butikkerne, der gør, at byrummet er rart at være i, og at man har lyst til at opholde sig der.
For eksempel, at man kan sætte sig på en bænk eller få en kop kaffe på en café og få en rar oplevelse, når man er ude at købe tøj.
For mig er en gade eller en plads fyldt med biler ikke en del af det billede. Og det er det tilsyneladende heller ikke for mange af de byer, vi sammenligner os med – i byer som London, Paris, Barcelona og Oslo har man længe arbejdet på at nedbringe biltrafikken i de centrale dele, så København halter bagefter.
Flere dele af Middelalderbyen fremstår nedslidt. Med byrums- og trafikplanen, som et klart flertal i Borgerrepræsentationen vedtog i 2023, er det besluttet, at byrummene skal fornys og gøres grønnere og skønnere. Det kunne f.eks. være ved at gøre Nørregade mere cykelvenlig og skabe en åben og sammenhængende plads rundt om Vor Frue Kirke, i stedet for den kedelige parkeringsplads, Dyrkøb er i dag.
Eller det kunne være at omdanne Lille Kongensgade til gågade og udvide Nikolaj Plads, som blot er nogle af de flagskibsprojekter, der ligger i byrums- og trafikplanen. I det hele taget skal vi udvikle byrummet i samklang med Middelalderbyens lange historie og indrette gader og pladser med materialer og inventar, der passer til områdets arkitektur.
Jeg kan godt forstå, hvis nogle synes, der er langt til byrums- og trafikplanens vidtrækkende visioner, når man går rundt på gaderne i Middelalderbyen
Første skridt er at flytte parkeringspladserne fra gaden og ud i de omkringliggende p-huse, der har rigeligt med ledig kapacitet. På den måde skaber vi bedre plads til cykler og gående, og vi kan flytte cykelstativerne væk fra de historiske pladser og ud på gaden i stedet.
Nogle vil måske indvende, at der stadig er cykler parkeret på for eksempel Vandkunsten og Nikolai plads, selvom cykelstativerne nu er fjernet.
Det anerkender jeg, men igen er der kamp om pladsen i Middelalderbyen, og det er ikke alle steder, hvor færdselslovgivningen tillader, at vi kan sætte cykelstativerne direkte ved siden af pladserne. Derfor er vi også nødt til at arbejde på, hvordan vi får københavnere og gæster til at vænne sig til, at man nogle steder er nødt til at gå nogle få meter for at parkere cyklen i et stativ – i stedet for at smide cyklen, så den udfordrer fremkommeligheden for fodgængere og mennesker i kørestol.
Samtidig er vi også i gang med at se på, hvor der kan etableres flere pladser til ladcykler med mulighed for at låse cyklen fast. Der er i dag omkring 40.000 ladcykler i København, men færre end 1000 pladser med fastlåsningsmulighed. Til sammenligning er der 125.000 offentlige parkeringspladser til biler i København. Det er åbenlyst en demokratisk skævvridning, når man samtidig tænker på, at kun cirka 27 procent af den voksne befolkning i byen ejer en bil.
Det er også et stort problem, fordi ladcyklen er et af de bedste alternativer til bilen, når man f.eks. skal have lidt større varer med hjem – eller skal have de mindre børn med på bytur. Samtidig har flere erhvervsdrivende valgt at skifte bilen ud med ladcykel eller bruge den som supplement, når der skal leveres varer, eller når man som håndværker skal rundt med sit værktøj. Sågar er der et autoreparationsfirma, der kører rundt på ladcykler for at reparere biler. Den udvikling skal vi understøtte på alle tænkelige måder.
Jeg kan godt forstå, hvis nogle synes, der er langt til byrums- og trafikplanens vidtrækkende visioner, når man går rundt på gaderne i Middelalderbyen i dag, hvor de nedlagte gadeparkeringspladser mange steder efterlader nogle tomme og udefinerede rum.
Jeg mener, at vi skal bruge den plads til af afprøve forskellige løsninger og se, hvad der giver værdi – inden vi beslutter endeligt at bruge mange millioner på anlægsprojekterne. Fuldstændig ligesom de byrumsforsøg, der gik forud for byrums- og trafikplanen.
Vi har derfor i budget 2025 sat midler af til at udvikle midlertidige løsninger, som for eksempel kunne være at sætte lege- eller træningsudstyr op eller lave flere plantebede i de nye gaderum. Selvfølgelig inden for de ret snævre rammer, som vejloven tillader, når det er på vejareal. Disse ting bliver dog først synlige i gaden tidligst til næste år – men i første omgang bruger vi noget af det byinventar, vi allerede har i forvaltningen, som for eksempel københavnerbænke, plantekrukker og almindelige cykelstaver på de nedlagte parkeringspladser.
Af de tilbageværende gadeparkeringspladser er cirka 150 dedikeret til erhvervskøretøjer i dagtimerne. Samtidig er af- og pålæsning tilladt i langt de fleste gader.
Forventningen er, at nedlæggelsen af parkeringspladserne vil skære cirka halvdelen af biltrafikken i området fra.
Kommunen har lejet erstatnings-p-pladser i ni parkeringshuse omkring Middelalderbyen. Her kan beboere også parkere med beboerlicens hele døgnet. Før kunne man på de fleste gadeparkeringspladser ikke bruge sin licens i dagtimerne.
Men det er markante ændringer, som det kommer til at tage tid for alle at vænne sig til. I begyndelsen har vi afventet at få den nye skiltning endeligt på plads, og derfor er forvaltningen først for ganske nylig begyndt at skrive p-afgifter ud i hele området.
Mit håb og min forventning er, at når der er gået nogle måneder, så vil oplevelsen være en langt mere rolig bydel, hvor erhvervskøretøjer vil være i klar overvægt på p-pladserne, og man som håndværker eller varebil vil kunne mærke, at man ikke i samme grad som før skal kæmpe om pladsen med private biler. Vi evaluerer projektet efter cirka et år, og hvis der stadig er udfordringer, kommer vi selvfølgelig til se på, hvordan vi kan justere tingene eller finde andre løsninger til at forbedre forholdene for de erhvervsdrivende.
Der er kommet 7 flere handikapparkeringspladser – så der i alt er 75 handikappladser. Hvis man bor i området og har brug for en handikapparkeringsplads, er man også velkommen til at søge om en, og så vil forvaltningen gøre, hvad der er muligt for at imødekomme det.
Samtidig er det en del af billedet, at Middelalderbyen er et af de områder i landet, hvor der er nemmest og hurtigst adgang til offentlig transport. Og nu er Metro Cityringen som bekendt åbnet.
Vi er langtfra i mål med de visioner, som et flertal i Borgerrepræsentation lagde kimen til i 2015. Vi skal stadig finde midler til at gennemføre flere projekter fra byrums- og trafikplanen, så vi for alvor kan udnytte pladsen i Middelalderbyen til nye byrum og nye tiltag for fodgængere, cyklister og erhvervsdrivende. Det håber jeg, at der vil være politisk opbakning til i de kommende års budgetforhandlinger.
Men vi er godt på vej – og det første store skridt er taget i retningen af en Middelalderby med færre biler, mindre trængsel og luftforurening og med mere grønt og god plads til oplevelser og handelsliv.
Blogger: Line Barfod, Teknik- og Miljøborgmester (Enhedslisten)
Kronik bragt i Politiken 24/4-2025