Gyda Heding. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Medlem af Beskæftigelses- og integrationsudvalget.

Markedet er til gavn for ejere ikke udsatte

REPLIK Det er ikke i udsatte borgeres interesse at gøre socialområdet til et marked med fokus på fortjeneste.

MARTIN Godske, direktør i den private koncern Habitus, argumenterer i Politikens kronik 27. november for, at en markedsgørelse af socialområdet vil føre til øget kvalitet. At vi som samfund vil få bedre tilbud til udsatte unge og mennesker med autisme, hvis private tilbud får bedre vilkår for at sælge pladser til kommunerne.

Men hvis man har markedsbriller på, ser man på muligheder for at tjene penge og ikke på den socialt udsattes interesser og samfundsøkonomien.

JEG KENDER det fra mit eget arbejde med udsatte unge. Her er den største succes, når vi kan sige pænt farvel til den unge, fordi hun kan klare sig selv. Nogle gange må vi også erkende, at de ikke har gavn af at blive hos os, og de kan vende tilbage, når de har flyttet sig. Vores mål er, at de kan være en del af et fællesskab – være samfundsborgere. Vores middel er pædagogik, dannelse og læring om at sætte grænser. Men når jeg møder unge, der har været på et privat tilbud, har målet tilsyneladende været at beholde den unge hos sig for enhver pris.

Det er dyrt for samfundet, når der månedligt skal betales 30-70.000, men det er også pædagogisk forkert, for den unge skal dannes til at blive samfundsborger og ikke klient.

DER ER en interessemodsætning, som markedet ikke løser, men skaber. Godske bruger meget af sin spalteplads på at slå fast, at socialområdet allerede er et marked, fordi kommunerne køber pladser hos hinanden, i regionerne og hos private.

Men det er jo ikke et marked i Godskes forstand, for der er ikke nogen, der tjener penge på det meste af dette køb og salg.

Det er en rationel byttehandel mellem forskellige kapaciteter i kommunerne og regionerne. Reguleret ved regionernes forsyningsforpligtelse og koordineret i kommunekontaktråd.

DET ER køb og salg, men uden fokus på profit. Nu kunne man tro, at jeg ikke synes, der skal være private aktører, men jeg ser masser af overbevisende pædagogik og samfundsmæssig ansvarlighed på små opholdssteder og i selvejende institutioner.

Som når f. eks. Mændenes Hjem tager ansvar på Vesterbro. Lad os endelig få nytænkning, faglighed, nærværende ledelse i både offentlige og private tilbud, men lad os ikke bruge penge på tilbud, der skal give overskud, som Godskes ‘ risikovillige kapital’ er sat i verden til.

Hvis man har markedsbriller på, ser man på muligheder for at tjene penge og ikke på den socialt udsattes interesser og samfundsøkonomien.

Trykt i Politiken 3. december 2020

Blogger: