På tværs af landets medier blev det mandag i denne uge endnu en gang afdækket, hvordan huslejenævn har en ophobning af sager, der i sidste ende kan betyde, at helt almindelige lejere betaler for meget i husleje.
At det fortsætter, forstår jeg simpelthen ikke, hvordan den socialdemokratiske social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, kan tillade. Derfor bør regeringen hurtigst muligt finde den nødvendige ekstrafinansiering til de hårdt pressede huslejenævn.
For virkeligheden er den, at presset på huslejenævnene umuligt kan komme bag på ministeren. Sidste år forsøgte jeg og mine udvalgskollegaer fra Enhedslisten at råbe Rosenkrantz-Theils forgænger op. Men indtil nu er lejernes ulykkelige situation kun blevet mødt med radiotavshed fra de skiftende socialdemokratiske ministre.
Ikke den rigtige løsning
Lige nu kan det tage over 500 dage at få afgjort en sag i et huslejenævn. Tænk sig, at man skal vente i over 500 dage på at få afgjort noget så essentielt som, om den husleje, man skal betale hver eneste måned, er for høj. Det er simpelthen ikke rimeligt over for lejerne.
I København er problemerne så alvorlige, at vi tre gange på to år har måttet finde ekstra finansiering til vores huslejenævn. Vi mener i Enhedslisten, at ingen lejere skal moses af udspekulerede udlejere, og lige netop derfor har vi i København valgt at finde den nødvendige finansiering.
Det har taget brodden af problemet, men det er desværre langt fra, at vi kan stille lejerne ordnede forhold i sigte. Men det kan simpelthen ikke være den rigtige løsning, at vi ud af kommunekassen skal blive ved med at lukke hullerne i huslejenævnene, når det er tydeligt, at det er Folketingets lovgivning, der har skabt problemerne.
I sagsoversigterne kan vi samtidig se, at det særligt er de sager, der vedrørende det såkaldte “Blackstone-indgreb” som er med til at øge sagsmængden betydeligt i de københavnske huslejenævn.
Regeringen må gribe ind
Blackstone-indgrebet var en markant sejr for alle lejere, for det betyder, at firmaer som Blackstone – nu Kereby – i langt mindre grad kan sætte lejen op efter eget forgodtbefindende.
Den sejr, som indgrebet er et udtryk for, betyder desværre kun utroligt lidt, hvis der ikke i kommunerne er den nødvendige arbejdskraft i huslejenævnene til at få afgjort sagerne inden for almindelige frister. For det er jo netop et trick blandt de mest skruppelløse udlejere at trække sager i langdrag for i sidste ende at knække lejerens mulighed for at kæmpe med systemet.
Regeringen tror, at de med den nuværende “midtersøgning” skulle kunne løse samfundets store problemer. Det har der indtil videre været absolut ingen tegn på. Men netop når det kommer til huslejenævnet, så har regeringen chancen for at gøre en forskel. Lige nu er regeringen i gang med økonomiforhandlingerne for 2024, der skal sætte rammen for alle landets kommuner i 2024.
Så kære regering. Hvis I for første gang vil vise jer reelt i stand til at gøre en forskel for helt almindelige mennesker som alle dem, der bor til leje, så er det i disse uger, at I har chancen.
Få finansieret den aftale, som I har vendt det blinde øje imod alt for længe. Tag ansvaret for konsekvenserne af jeres egne aftaler, og styrk huslejenævnene, så landets lejere ikke skal opgive kampen mod de spekulanter, der tjener fedt på, at almindelige mennesker har et sted at kalde deres hjem.
Blogger:
Frederik W. Kronborg, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten
Bragt på Altinget.dk 17/5-2023