Regeringen har fremlagt sit bud på en sundhedsreform, der bl.a. vil overflytte endnu flere sundhedspolitiske opgaver til kommunerne. Reformen er fremlagt uden en egentlig overordnet sundhedspolitisk debat om, hvordan vi bedst varetager ansvaret for den nære sundhed. Baggrunden er nemlig ikke, at vi har en umulig struktur, men at sundhedsvæsenet som helhed er underbemandet.
Hospitalerne har fået flere patienter, men ikke mere personale. Regionerne har tilpasset sig sparepolitikken ved at afkorte opholdet på hospitalet og udskrive patienter tidligere. Kommunernes ansvar for borgere med et omfattende behov for pleje er dermed blevet langt større. Og pengene er ikke fulgt med.
Det fik allerede i foråret Sundheds- og Omsorgsudvalget i København til at indføre brugerbetaling fra 2020 for midlertidige rehabiliteringsophold. Denne beslutning kunne både skabe en ny indtægt og fjerne administrativt bøvl. Dermed kunne forvaltningen forberede fremtidige budgetter med udgangspunkt i en øget takst-indtægt for kommunen.
Denne model har regeringen afvist. Det er ikke lovligt for landets kommuner at opkræve brugerbetaling efter sundhedsloven. Og tak for det. Borgerne skal ikke have dankortet med når de skal på hospitalet. Men det ændrer ikke på, at kommunerne mangler penge til at udføre de opgaver som regeringens sparepolitik allerede har påført dem. Og som med den bebudede sundhedsreform vil vokse yderligere.
Vi skal ikke i kommunerne stiltiende overtage opgaver uden at råbe op om, at pengene ikke følger med, og er ødslet bort til skattelettelser af en velfærdsfjendtlig højrefløj. Til gengæld kan vælgerne ved det kommende valg til Folketinget sikre, at Løkke afleverer nøglerne til statsministeriet, for han bærer hovedansvaret for problemerne.
Skrevet sammen med Alternativets sundhedsordfører Niko Grünfeld. Trykt i Berlingske 8/2-19
Blogger: