På kun en måned har København næsten fordoblet mængden af indsamlet bioaffald
I begyndelsen af august fik de første københavnere på Amager stillet en lille, grøn biokurv foran deres hoveddør. Hver uge er en ny bydel kommet med i ordningen, og ved udgangen af august havde 75.000 husstande på Amager, Vesterbro og Kgs. Enghave haft muligheden for at aflevere deres første portioner med kaffegrums, kartoffelskræller og madrester til genanvendelse. Og københavnerne har taget godt imod den nye mulighed. Kommunen har i august indsamlet 188 ton bioaffald. Til sammenligning indsamlede man 107 ton i juli fra de 6.000 villaejere, som gennem længere tid har været tilmeldt en frivillig ordning.
”Jeg er rigtig glad for, at københavnere har taget godt imod den nye mulighed for at genbruge kartoffelskræller, kaffegrums og madrester. Det er altafgørende for den fremtidige produktion af fødevarer, at vi får næringsstoffer som fosfor og kvælstof tilbage i naturens kredsløb som gødning på markerne. Det er den helt store fordel ved at genanvende bioaffaldet frem for at brænde det af,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
I dag er der ikke et biogasanlæg tæt på København, og derfor bliver affaldet kørt til Hashøj på Vestsjælland. Det har fået flere til at tvivle på, at der overhovedet er en gevinst for miljø og klima ved den nye ordning. De indsamlede mængder bioaffald fra august har blot betydet seks transporter fra Glostrup til Hashøj. Og helt nye beregninger viser, at bioforgasningen sparer 186 kg CO2 per ton bioaffald, når det erstatter naturgas. Transporten til Hashøj udleder kun 14 kg CO2 per ton bioaffald. Det betyder, at det indsamlede affald fra august har betydet en CO2-reduktion på 30 ton, når transporten til Hashøj er trukket fra. Det svarer til det årlige varmeforbrug i 13 lejligheder. I 2020 regner kommunen med at indsamle 20.000 ton bioaffald om året. Når transporten til Hashøj er trukket fra vil det give en CO2-reduktion på 3.000 ton svarende til det årlige varmeforbrug i 1.300-1.400 lejligheder.
I forbindelse med vedtagelsen af den nye biosortering udtrykte Teknik- og Miljøudvalget ønske om et bynært biogasanlæg. Det københavnske bioaffald er dog ikke tilstrækkeligt til at sikre et rentabelt anlæg, og derfor arbejder København på at skabe interesse for et bynært anlæg hos de andre kommuner i hovedstadsområdet.
Den frivillige bioordning i villaområderne har fungeret siden 2015. I dag afleverer en villaejer i gennemsnit 225 kg bioaffald om året, hvilket er 50 pct. mere end kommunen oprindeligt havde estimeret. Der bor typisk færre mennesker per lejlighed end i en villa, og derfor forventer man ikke at komme op på helt så store mængder i etageejendommene. Samtidig oplever beboerne i etageejendomme det ofte som mere besværligt at sortere deres affald, da de har mindre køkkener og skal ned ad køkkentrappen for at aflevere affaldet i baggården, mens en villaejer har kortere afstand til deres containere.
Baseret på erfaringerne fra andre kommuner har København vurderet, at 25 pct. vil genanvende deres kartoffelskræller og kaffegrums. I villakvartererne har 33 pct. dog allerede tilmeldt sig en frivillig ordning. og i tidligere undersøgelser har 80 pct. af københavnerne tilkendegivet, at de vil benytte sig af muligheden for at genanvende bioaffaldet.