KØBENHAVN VIL SÆTTE GANG I DIALOG OM BILFRI BY

Der bliver kamp om pladsen i Københavns indre by, når antallet af fodgængere som følge af den nye metroring vil stige betragteligt, for der kommer samtidig flere og flere cyklende i takt med befolkningstilvæksten. Er løsningen en delvis bilfri bykerne? Det skal københavnerne i dialog om.

På de travleste tidspunkter er både fremkommelighed og tålmodighed sat på prøve i Københavns indre by, når fodgængere, cyklister og bilister alle skal fra A til B. Den begrænsede plads, der er til rådighed, dækker ikke behovet, når både børnefamilier på ladcykler og ældre med rollatorer skal ad samme rute som bilister på jagt efter en parkeringsplads så tæt på slutdestinationen som muligt. Samtidig er der et stort behov for bedre cykelparkering, ligesom det allerede er besluttet, at der de kommende år også skal findes plads til affaldssortering i byrummet.

Pladsmanglen er stor, og derfor vil Københavns Kommune nu i dialog med københavnerne for at finde ud af, om en begrænsning af biltrafikken er den rette vej at gå for at skabe løsninger på de mange behov. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) glæder sig til at høre københavnerens input:

– Vi skal finde den rette løsning for Middelalderbyen, og det gør vi bedst sammen med beboere, erhvervsliv og de mange københavnerne, der bruger de mange tilbud i Indre By. Det er dem, der bruger og kender byen bedst, så deres input skal selvfølgelig vægtes højt, siger Ninna Hedeager Olsen.

Dialogen vil ske med afsæt i en række nye analyser, der blandt andet viser, at den største andel af bilparkeringer i Middelalderbyen er af under en times varighed, og de er typisk relateret til arbejde. Kun ni pct. har indkøb som ærinde. Når Cityringen står færdig, vil alle områder af Middelalderbyen være inden for fem til ti minutters gang fra en station, og Cityringen kan dermed skabe et fald i behovet for disse parkeringer. Analyserne viser også, at en begrænsning af biltrafikken i det afgrænsede område vil have minimal betydning for den generelle trafikafvikling i området, dog med øget trafik på Bremerholm og Christians Brygge.

Teknik- og Miljøforvaltningen har foreslået tre forskellige scenarier, som i forskelligt omfang vil skabe en reduktion af biltrafikken på mellem fem og 85 pct.. De tre scenarier er ikke fastlåste, og en endelig løsning kan altså blive en kombination af indsatserne i de fremlagte forslag. Rapporten bag de foreslåede scenarier viser også, at der er et kæmpe potentiale for at flytte folk fra bil til andre transportmidler, og det vil give god mening at udnytte dette potentiale, mener borgmesteren:

– Det er en gordisk knude at tilfredsstille alle behov i indre by, hvor plads er en mangelvare. Derfor er vi nødt til at tage noget ud af ligningen. Bilerne er enormt pladskrævende, og hvis vi får flyttet bilisterne over i andre transportformer, kan vi frigøre plads til at skabe bedre fremkommelighed for gående og cyklende i byens smalle gader. Vi kan også få plads til at plante flere træer og skabe bedre affaldsløsninger, og vi kan give plads tilbage til beboerne og områdets mange besøgende ved at skabe gågader og lege- og opholdsrum. På den baggrund synes jeg, at det giver mening at begrænse biltrafikken i indre by. Særligt når den generelle trafikafvikling ikke vil lide mærkbart under det, siger Ninna Hedeager Olsen. Borgmesteren hæfter sig samtidig ved, at en bilfri middelalderby på lidt længere sigt erfaringsmæssigt vil betyde øget omsætning for detailhandlen. Rapporten varsler dog også, at begrænset biltrafik kan få konsekvenser for en del af områdets hoteller, og den påvirkning skal man forsøge at tage højde for, mener borgmesteren:

– Det er klart, at sådant et indgreb vil have konsekvenser for nogle, og vi skal selvfølgelig se nærmere på, om vi kan afbøde dem. Andre storbyer har haft succes med lignende initiativer, og dem kan vi forhåbentlig lære af, slutter Ninna Hedeager Olsen.

I september besluttede Borgerrepræsentationen at tage imod en gave fra PFA Pension, som ønskede at omdanne Løvstræde og Valkendorfsgade til bilfri gågader. PFA ønsker en indbydende stemning for fodgængere for at forbedre det æstetiske indtryk for kunder og forbipasserende. Cykelparkeringen øges også i den sammenhæng. Dermed taler ønsket fra det private erhvervsliv godt ind i byens udvikling.

Indstillingen behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag d. 3. december.

Fakta
Om baggrunden

  • Middelalderbyen er i dag et trafikalt knudepunkt med mange forskelligartede kørselsformål. Der kører dagligt ca. 15.000 biler ind i Middelalderbyen. Bydelen domineres dog altovervejende af cykeltrafik og fodgængere. Eksempelvis færdes der i Nørregade dagligt ca. 11.000 cyklister og 12.000 fodgængere, mens der kun er registreret ca. 4.000 biler.
  • Middelalderbyen er i denne sammenhæng afgrænset af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og inkluderer Slotsholmen, samt med fortsat gennemkørsel via Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm.
  • Debatten om en bilfri middelalderby kom som følge af behovet for terrorsikring af København. I den forbindelse har PET vurderet, at den nuværende løsning med punktvise hastighedsdæmpende foranstaltninger (plantekummer, granit- og betonklodser) lever op til anbefalingen fra PET i forhold til at imødekomme det aktuelle trusselsniveau i København, og at den nuværende løsning ikke kan erstattes med en ring af hæve-sænke pullerter uanset valg af scenarie. Kommunen følger PET’s og Københavns Politis anbefalinger og samarbejder om at udvikle mere permanente løsninger i form af forstærket byrumsinventar.

Parkering

  • Om aftenen er der mindst pres på parkeringspladserne i indre by. Her er 30 pct. af parkeringspladserne er optaget. Det største pres på parkeringen ligger midt på dagen, hvor ca. 80 % af parkeringspladserne, når man ser samlet på offentlige og private p-pladser samt P-huse,  er optaget.

Næste skridt mod en bilfri middelalderby vil være at gå i dialog med københavnere, lokaludvalg og erhvervsliv for at få viden om de forskellige interessenters behov og ønsker.

Dialogprocessen

  • Københavns Kommune ønsker med borgersamlingen at styrke og facilitere borgerdeltagelsen og sætte københavnernes perspektiv i centrum for dialogprocessen. Borgersamlingen er en demokratisk metode til at balancere egeninteresser, interesseorganisationers interesser og offentlighedens interesse, der med succes er blevet brugt i bl.a. Toronto, Vancouver og Helsinki.
  • En borgersamling kan – som supplement til det traditionelle borgermøde – gøre det muligt for borgerne at sætte sig grundigt ind i sagen og være med til konstruktivt at udvikle anbefalinger og løsningsforslag til den videre beslutningsproces.
  • Dialogprocessen vil bestå af to elementer. På den ene side et klassisk borgermøde, hvor alle er inviteret, og hvor københavnere, foreninger, erhvervsliv etc. har mulighed for at bidrage med deres input. På den anden side vil borgermødet som noget nyt blive suppleret af en borgersamling med 24-36 repræsentativt udvalgte borgere, der mødes fem gange, hvor de får faglige input og partsindlæg fra de involverede interesseorganisationer. Møderne skal sikre, at de udvalgte københavner-repræsentanter får det bedst mulige grundlag for at vurdere fordele og konsekvenser ved at reducere trafikken i Middelalderbyen. Ud fra deres perspektiv og deres hverdag som københavnere skal de levere indspark til en hvidbog med anbefalinger til Borgerrepræsentationen, som politikerne kan bruge til deres videre beslutning om Middelalderbyens udvikling. I hvidbogen vil anbefalingerne blive suppleret med interesseorganisationernes input og partsindlæg. Borgersamlingen følges af interesseorganisationerne, der sammen med politikere og embedsværket bidrager med perspektiver på byens udvikling og øvrig ekspertviden.
  • Interesseorganisationerne (erhvervslivet og byens brugere) indgår i borgersamlingerne med ekspertbidrag og standpunkts-indlæg, som skal kvalificere borgernes bidrag til det løsningsforslag, der præsenteres for politikerne ultimo 2019. Borgersamlingen følges af interesseorganisationerne, der sammen med politikere og embedsværket bidrager med perspektiver på byens udvikling og øvrig ekspertviden.
  • Den samlede dialogproces skal sikre, at vi får belyst alle de hensyn og behov, der skal tages i betragtning, inden politikerne kan vurdere, om det vil være en god ide at reducere biltrafikken i Middelalderbyen. De tre scenarier, der benyttes i dialogprocessen, skal belyse variationen af mulige løsninger, og dialogens resultater skal bruges til at udarbejde et løsningsforslag, som kan være en tilpasning eller kombination af ét eller flere scenarier. Hvis dialogen viser behov for det, kan der eventuelt gennemføres mindre supplerende analyser.