Efterspørgslen på at bo sammen med andre – både for familier og for personer i den tredje alder er stor. Derfor foreslår Københavns Kommune at sætte et mål om etablering af fire nye bofællesskaber årligt, og samtidig har kommunen lavet en vejledning til oprettelse af almene bofællesskaber. Enhedslisten er klar til at finde penge til almene seniorbofællesskaber i næste års budget.
Ensomhed er for mange ikke fremmed, når livets efterår nærmer sig. En løsning for nogle er at flytte ind i seniorbofællesskaber, hvor det private rum i form af egen lejlighed måske er mindre, end hvad man kommer fra, men hvor der til gengæld er stort fokus på indretningen af fællesarealer, så naturlige møder opstår mellem beboerne. Fx kan dagligstuen være placeret i et fællesrum, og fælleslokaler kan fungere som kontorplads om dagen og anvendes til fællesspisning om aftenen.
Fælles for bofællesskaberne er, at fællesskabet er den primære værdi. Og den værdi appellerer tilsyneladende til mange. Ifølge en SFI-analyse vil omkring 80.000 ældre i hele landet være interesserede i at flytte i et seniorbofællesskab, og den drøm vil stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) gerne hjælpe med at gøre til virkelighed. Derfor har Københavns Kommune udviklet en vejledning for almene bofællesskaber i København og foreslået, at der arbejdes for at etablere fire almene bofællesskaber årligt.
– Bofællesskaber skaber stor værdi for den enkelte, og vi mærker en stigende interesse særligt blandt ældre københavnere og almene boligselskaber. Det engagement skal vi selvfølgelig tage varmt imod, og derfor skal en ny vejledning hjælpe interesserede til at komme lettest gennem systemet, hvis man vil skabe et bofællesskab. Jeg er glad for, at vi nu får gjort det mere overskueligt at skabe bofællesskaber for københavnerne og for de almene boligselskaber, og at vi sætter os konkrete mål for udbredelsen af disse, siger Karina Vestergård Madsen. Sammen med SF foreslår Enhedslisten, at 18 mio. kr. i næste års budget skal øremærkes til almene bofællesskaber.
I København findes allerede fem almene seniorbofællesskaber, mens tre er på vej og endnu to er under udvikling. Men efterspørgslen er endnu større, bekræfter Camilla Hegnsborg, kredsformand for Kreds 1 i BL – Danmarks Almene Boliger:
– Det er vel belyst, at bofællesskaber er en stor fordel for den enkelte, da boformen kan være med til at forebygge og afhjælpe ensomhed. Det er trygheden ved at indgå i et forpligtende socialt fællesskab med andre, let adgang til sociale aktiviteter samt muligheden for at støtte hinanden i hverdagen, der appellerer til mange. På samme måde oplever boligorganisationerne i BL’s 1. kreds en stor interesse for at etablere forskellige bofællesskaber i byen med ønsket om at skabe tætte og forpligtende naboskaber. Det gælder både seniorbofællesskaber og andre bofællesskaber, der går på tværs af generationer, siger Camilla Hegnsborg.
De almene seniorbofællesskaber opstår typisk på baggrund af henvendelser fra en gruppe af ældre, som ønsker at skabe et fælles hjem. Og her kan den nye vejledning gøre gavn. Det mener Karen Henriksen fra det kommende seniorbofællesskab ’Den 3. revle’:
– Kommunens vejledning kan blive en god hjælp til grupper, som gerne vil gå sammen om at skabe et seniorbofællesskab, fordi den kommer omkring de forskellige faser i forberedelserne. Dermed kan folk forberede sig bedre på den til tider komplicerede proces, så vejledningen er et skridt i den rigtige retning. Men vejledningen henvender sig primært til ressourcestærke grupper, så mit håb er, at kommunen og politikerne også vil lægge sig i selen for, at almene seniorbofællesskaber fremover bliver for alle og ikke kun for de ressourcestærke. Det er godt at se, at kommunen har lyttet til os og nu er parat til at foreslå et visionært mål for oprettelsen af flere seniorbofællesskaber, siger Karen Henriksen.
Seniorbofællesskaber er ofte en ressource i nærmiljøet, og derfor håber Karina Vestergård Madsen, at seniorbofællesskaber i de områder, regeringen har udpeget som hårde ghettoer, ikke skal tælle med i optællingen af familieboliger, da almene familieboliger i disse områder max må udgøre 40 pct. Dermed kan regeringens ghettolovgivning spænde ben for at tiltrække ressourcestærke ældre til udsatte byområder.
Ønsket om flere almene bofællesskaber bakkes også op af Studenterrådet v. Københavns Universitet, som gerne ser flere ungdomsbofællesskaber som supplement til de traditionelle almene ungdomsboliger.