I 2016 steg udledningen af CO2 i hovedstaden efter flere år med fald i udledningen.
I 2016 steg udledningen af CO2 i hovedstaden efter flere år med fald i udledningen.

København længere fra målet om CO2-neutralitet

Efter flere år med fald i udledningen af CO2, bød 2016 på en stigning. København er nu længere fra målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, og navnlig trafikken volder problemer

København har i 2016 reduceret udledningen af CO2 med 33 pct. Det betyder, at kommunen er længere fra målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025 end året før, hvor reduktionen lød på 38 pct. Det store fald i 2015 skyldtes ekstraordinært meget strøm fra vindmøller i det nationale elnet.

Men navnlig på transportområdet har kommunen fået en udfordring, da Danmarks Tekniske Universitet DTU har opdaget en fejl i deres anvisning til, hvordan kommunerne skal udregne udledningen af CO2. Inden for transportområdet skal der derfor reduceres 136.000 tons CO2 og ikke kun 78.000 tons CO2, som tidligere beregnet. Trafikområdet er i forvejen den helt store udfordring. Siden 2005 er det kun lykkedes kommunen at nedbringe udledningen med 3 pct.

”København skal holde fast i ambitionen om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad, og derfor er det nu en bunden opgave for Borgerrepræsentationen at blive bedre til at udnytte eksisterende værktøjer til at gøre trafikken i København grønnere. Samtidig må vi sammen med videninstitutioner, virksomheder og københavnerne udvikle nye transportløsninger,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Allerede i forbindelse med dette års budgetforhandlinger, der starter senere på ugen, vil Morten Kabell forsøge at skabe flertal for en række grønne trafikinvesteringer. En større del af København skal være omfattet af betalingsparkering, mens fremkommeligheden for cyklister og buspassagerer skal prioriteres på alle byens veje med yderligere investeringer i intelligente transportsystemer. Endelig foreslår borgmesteren en ambitiøs cykelpakke.

Men København får svært ved at nå i mål med CO2-reduktionen fra transportområdet uden en hjælpende hånd fra regeringen. Elbiler og tung trafik på eksempelvis biogas spiller en nøglerolle i arbejdet med at sikre en grønnere transport i København. Og kun roadpricing eller en betalingsring kan sikre en markant overflytning af pendlerne fra bil til grønnere transportformer som kollektiv transport eller cykel. Og skal de redskaber bringes i anvendelse, kræver det en lovændring.

”EU kræver, at Danmark frem mod 2030 reducerer udledningen af CO2 på transportområdet markant. Men i sit udspil til finanslov vil regeringen gøre det billigere at købe en bil, sænke prisen for at køre over Storebælt og bruge flere penge på motorveje. Alle tre initiativer vil øge udledningen af CO2. Vi har brug for en regering, der lever op til sine internationale forpligtigelser. I København er vi parate til at hjælpe med at nå målet, men det kræver, at vi får de rigtige værktøjer,” siger Morten Kabell.

Siden 2005 har København reduceret udledningen af CO2 fra el og fjernvarme med henholdsvis 50 og 33 pct. Det skyldes primært overgangen til biomasse på de kraftværker, der leverer fjernvarme og mere vedvarende energi i det nationale elnet. Det er fx de vindmøller, som København etablerer rundt i landet. Nu 110 MW. Når transportområdet kun bidrager med et fald på 3 pct. i forhold til 2005 skyldes det primært en stigning i udledningen af CO2 fra bygge- og anlægsmaskiner på 130 pct., mens udledningen fra vejtrafik er faldet 8 pct. og togtrafik med 44 pct.