Det er helt på sin plads, at kampen for et frit Palæstina er en del af et dansk kommunalvalg. Kommunerne har konkrete måder at handle på i kampen for global retfærdighed, og dem skal man benytte sig af.
Kommunalvalget nærmer sig. Det er et valg om billige boliger, et børneliv med ro i maven, klima og hverdagen i vores by.
Valget i København har dog også andre dagsordener. Som ingen andre byer i Danmark, går beslutninger taget i vores hovedstad ud over landets grænser. Det er derfor særligt vigtigt, at vi i København husker, at vi er en del af en større verden – og at verden følger med i, hvordan vi indretter vores by.
Det handler ikke kun om at være attraktiv for internationale magasiner, turisme og serier på HBO. Vi løfter også vores moralske ansvar og flager solidarisk med Ukraines flag, så længe russerne fortsætter deres ødelæggende angrebskrig.
Gaza og kommunalvalget
I dag er situationen i Gaza katastrofal. Millioner af mennesker lever under belejring, bombninger og ekstrem nød. Rædslerne er blevet så omfattende, at børn dør af sult, læger må operere uden bedøvelse, og familier kæmper for adgang til helt basale fornødenheder som mad, rent vand og medicin. Det store flertal af eksperter, organisationer og stater kalder situationen ved dens rette navn: et folkemord.
Drabene finder sted for øjnene af os, og tavsheden risikerer at gøre os medskyldige. Derfor har vi alle et ansvar for at vise, hvor vi står.
Få brændende spørgsmål er omgivet af så meget hykleri som spørgsmålet om Palæstina. De krav, man stiller til andre lande, og de principper, man hylder i andre sammenhænge, gælder tilsyneladende ikke, når det handler om Israel. Der findes endda et udtryk for det: PEP – progressive except for Palestine. Og det rammer desværre også kommunalvalget i København.
Vi kan tage stilling til globale klimaspørgsmål og holde Skandinaviens største Pride. Vi kan vise vigtig støtte til ukrainerne, der er under besættelse og angrebskrig. Københavns daværende overborgmester var i Kyiv for at udtrykke sin solidaritet. Men det globale udsyn stopper ved palæstinenserne, der er udsat for besættelse, krigsforbrydelser og folkemord.
Derfor er det nødvendigt at tale åbent om, hvor de politiske ledere står. Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, har under hele det igangværende folkemord forholdt sig tavs om Israels forbrydelser.
Det er slemt nok i sig selv. Men som folketingsmedlem har hun også aktivt stemt imod at anerkende Palæstina, imod at stoppe våbenhandel med Israel, imod sanktioner og imod at efterleve afgørelser fra Den Internationale Straffedomstol. Hun har stemt imod våbenhvile. Hvorfor, ved jeg ikke. Jeg skal ikke motivforske. Men jeg mener, københavnerne har krav på at vide, hvor hun og Socialdemokratiet står i dette spørgsmål.
Repræsenterer en overborgmester med den linje virkelig københavnerne? Jeg tror det ikke. Slet ikke de mange tusinde borgere i København, der uge efter uge demonstrerer for retfærdighed. Ej heller de endnu flere, der hver dag viser mod og modstand mod bomberne gennem små markeringer – om det er opslag eller likes på sociale medier, et flag i vinduet eller en vandmelon på t-shirten.
Kommunerne har globalt ansvar
At være overborgmester handler ikke kun om at administrere byens skoler, boliger og klimaindsats. Det handler også om at turde stå op imod uretfærdighed. Det gør ikke hykleriet mindre, at man – som Pernille Rosenkrantz-Theil – tidligere har været fredsvagt på Vestbredden. Tværtimod.
Kommuner i Danmark må ikke føre udenrigspolitik. Det er Folketingets og regeringens opgave. Men kommuner kan – og skal – tage stilling til, hvordan de handler, og hvem de samarbejder med. Ligesom vi som by kan vælge grønne løsninger, fair trade og en etisk indkøbspolitik, kan vi også beslutte, at København ikke vil bidrage til folkeretsbrud og krigsforbrydelser. At handle lokalt er ikke at føre udenrigspolitik. Det er at tage ansvar for, hvordan vores by agerer i verden.
Netop derfor er det vigtigt, at vi i København viser, at der findes et andet svar. Vi kan ikke ændre alt, men vi kan tage del i arbejdet dér, hvor vi har mulighed for at handle.
København bør tage sin del af ansvaret. Vi kan styrke relationen til Palæstina gennem et partnerskab med Ramallah som venskabsby – en konkret og meningsfuld måde at støtte civilsamfundet og udviklingen af demokratiske institutioner i det palæstinensiske selvstyre.
Vi skal være helt skarpe på, hvordan vi i Københavns Kommune kan følge op på en kommende beslutning i EU om at fjerne de særlige handelsfordele for Israel. Og København skal modtage sårede og syge børn fra Gaza til behandling sammen med deres pårørende.
Det er ikke udenrigspolitisk symbolik, men praktiske redskaber til at tage del i en global solidaritetskamp.
Stem Palæstina
Når vi i Enhedslisten foreslår dette, er det ikke blot tomme løfter. Vi har allerede sat Palæstina på dagsordenen i København og leveret konkrete resultater. Det var Enhedslisten, der allerede for 25 år siden tog initiativ til en Palæstinas Plads på Nørrebro i solidaritet med vores mange palæstinensiske medborgere i byen.
Vi fandt den navnløse plads, skrev forslaget og lykkedes i denne valgperiode med endelig at samle et flertal bag. Da forvaltningen senere havde sat en undertekst på, der reducerede Palæstina til et “område på Middelhavets østlige bred”, gik vi forrest for at få det rettet.
Enhedslisten støtter kravene fra det tværgående Palæstina-initiativ Stem Palæstina, der opfordrer alle kommunalkandidater i København til at forpligte sig til:
• at Københavns Kommune ikke investerer i selskaber, som er medskyldige i folkemordet og besættelsen af den palæstinensiske befolkning.
• målrettet bekæmpelse af antimuslimsk racisme og diskrimination af medborgere, som har rødder i det Globale Syd i Københavns Kommune.
• at beskytte pro-palæstinensisk ytringsfrihed i Københavns Kommune.
Enhedslisten har indtil videre fået vedtaget, at Københavns Kommune ikke må investere i virksomheder med direkte tråde til bosættelserne. Men det er vores mål, at det også udvides til at omfatte alle virksomheder, som bidrager til besættelsen af Palæstina og det fortsatte folkemord i Gaza og på Vestbredden.
Vi kæmper en hård kamp på Rådhuset imod forsøgene på at censurere Palæstina-aktiviteter i København. Vi fik standset forsøget fra forvaltningens side på et forbud mod, at borgerne måtte diskutere Palæstina og lave solidaritetsarrangementer i kommunale kulturhuse og kulturinstitutioner.
Lige før sommerferien fik vi slået fast, at de københavnske skoler har fuld ytringsfrihed og naturligvis må diskutere Palæstina ved skolevalget, og vi fik vedtaget, at der skulle sendes et brev ud til alle kommunens skoler og elevråd om det. Den kamp for ytringsfrihed fortsætter vi ufortrødent.
Enhedslisten har på møde efter møde forsvaret foreningsfriheden, religionsfriheden og lighed for loven. Vi har lige fået vedtaget og finansieret, at der skal udarbejdes initiativer mod racisme og diskrimination i folkeskolen.
Enhedslistens støtte til Palæstina bliver ofte mødt med beskyldninger om antisemitisme. Det er både forkert og dybt skadeligt. Vi tager antisemitisme meget alvorligt – ligesom vi tager kampen mod antimuslimsk racisme alvorligt. København skal være en by med plads til alle religioner og folkeslag.
Arbejdet for frihed og retfærdighed starter her
Min mor overlevede Holocaust og lærte mig tidligt, at alle former for racisme skal bekæmpes. Det ligger derfor dybt i mig, at vi skal bekæmpe den stigende racisme og sige fra, når vi møder både antisemitisme og had mod muslimer. Men kritik af det igangværende folkemord mod palæstinenserne i Gaza er ikke antisemitisme. Det er en kritik funderet i folkeretten, i Genèvekonventionerne, i Den Internationale Domstol i Haag og i Den Internationale Straffedomstol.
Vi lægger vægt på de dokumentationer, der kommer fra internationale nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer, og vi nægter at acceptere, at solidaritet med Palæstina bliver stemplet som antisemitisk.
Vores solidaritet er med de uskyldige, der bliver dræbt. Vi er i sorg over folkemordet i Gaza, i sorg over besættelse, overgreb og israelsk ekspansion på den besatte Vestbred, i sorg over terrorangrebet 7. oktober og i sorg over, at der stadig er gidsler fanget af Hamas, og at tusindvis af palæstinensere er tilbageholdt i israelske fængsler.
I Enhedslisten er vi konsekvente i vores forsvar for menneskerettighederne.
Kommunalvalget i november kommer til at handle om billige boliger, et børneliv med ro i maven og klima. Men det handler også om, hvilken samvittighed vi ønsker, at vores by skal have. Enhedslisten vil bruge alle de redskaber, vi har som kommune, til at støtte palæstinensernes kamp for frihed, retfærdighed og værdighed.
Arbejdet starter i København.
Blogger: Klaus Goldschmidt Henriksen, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten
Bragt på solidaritet.dk 25/9-25