Som folkeskoleelev i Ørestad er du heldig, hvis du kan træde ind i en færdig skolebygning på første skoledag og ud ad dørene på samme bygning ti år senere med dit eksamensbevis i hånden.
Flertallet af bydelens elever oplever nemlig perioder med genhusning eller kan endda se frem til at tilbringe store dele af deres folkeskoletid i midlerveklasser tidige pavilloner. Sådan har det været siden Ørestad Skole blev startet tidligt op i 2008, og sådan vil det være mange år ud i fremtiden for elever på tværs af bydelens fire folkeskoler.
Derfor er det ekstra vigtigt, at vi stiller os selv spørgsmålet: hvad er folkeskolens fikspunkt, hvis ikke det er de fysiske rammer? Vi tror på, at det er fællesskabet.
Derfor bør vi voksne, sikre os, at børn ikke oplever, at deres skolegang er uambitiøs, ustruktureret, ja, ligefrem utryg, fordi de ikke får mulighed for at finde ro i det fast fikspunkt, som fællesskabet bør være i deres skoleliv.
Som det seneste skud på stammen startede man to børnehalokal på Fælledby Skole i pavilloner på Ørestads Boulevard 202 i sommers. Fundamentet til deres skole er endnu ikke lagt, og deres skole står ifølge planen først klar i 2031.
Altså ser de ind i at skulle gennemleve samme uforudsigelige opstart, som bydelens tre andre skoler, Arena Skole og Fritid, Kalvebod Skole og Ørestad Skole, har gennemlevet og fortsat udsættes for.
Fællesskabet er Folkeskolens fikspunkt Øvelsen med at optage elever i midlertidige løsninger på folkeskoler, der stadig blot er pennestrøg i arkitekternes tegnestue, kalder man tidlig opstart. På papiret virker det som en smart løsning, der med et snuptag imødekommer behovet for skolegang i en bydel under opbygning samtidig med, at Københavns Kommune får mulighed for at indhente fortidens mangelfulde planlægning.
Det er endda muligt at skyde finansieringen af de dyre byggerier til sidste øjeblik.
Dertil besværliggøres det yderligere at sikre folkeskolens fællesskab, når det i København er reglen snarere end undtagelsen, at skolebyggerier, som i tilfældet Arena Kvarterets Skole, kort før afleveringsdatoen viser sig så fejlbehæftede, at de ikke kan tages i brug efter tidsplanen.
Det betyder, at elevernes forventningsglæde ved tanken om at skulle indtage en helt ny skolebygning skuffes på ubestemt tid efter mange år i midlertidige rammer.
Særligt i disse situationer, hvor planlægningen viser sig utilstrækkelig, bliver det tydeligt, at modellen med tidlig opstart ikke tager højde for alt det andet, der skal til for at bygge en skole.
Den prioriterer ikke, at der ud over en skolebygning også skal bygges en fælles skolekultur – et fællesskab.
Det kræver nogle ordentlige rammer, hvor fællesskabet kan dyrkes. Også på tværs af årgange. Rammer, hvor man ikke fjerner de ældste elever fra fællesskabet for at løse kapacitetsudfordringer, som det blev foreslået ved den forrige forsinkelse af Arena Skole og Fritid i sommers.
De elever er nemlig nogle af de vigtigste kulturbærere i fællesskabet på skolen.
Fællesskabet kræver planlægning og samarbejde Og ser man i stedet på at fjerne de yngste elever fra fællesskabet, ja, så får de ikke mulighed for at blive en del af det vigtige fællesskab, der er Folkeskolens fikspunkt, og som giver dem en tryg start på deres læringsrejse gennem uddannelsessystemet.
Hvis vi som de voksne skal lykkes med at give Ørestads børn en tryg skolegang med gode betingelser for at lære, udvikle sig og trives – også under tidlig opstart og ved genhusninger – kræver det, at vi tør tage ved lære af fortidens erfaringer, og huske os selv og hinanden på, at fællesskabet skal med i planlægningen – for det gror ikke frem af sig selv, og slet ikke på tværs af matrikler rundt om i byen.
Derfor er det nødvendigt, at forvaltningerne i Københavns Kommune ved tidlig opstart af nye skoler og større renoveringer i højere grad samarbejder og planlægger på en måde, så fællesskabet kan blive fikspunktet for eleverne og personalet.
Det både kan og skal være en prioritet at etablere fællesskabet allerede fra de første elever møder ind på en midlertidig matrikel, og det skal tages med i planlægningen, så det ikke trues af pludselige kapacitetsudfordringer.
Bragt i Ørestad Avis 14/11-24
Blogger: Gorm Anker Gunnarsen, næstforperson i Børne- og Ungdomsudvalget. Skrevet sammen med Nicolai Eilstrup, forperson for skolebestyrelsen på Arena Skole og Fritid og Sofie Gry Laursen, næstforperson for skolebestyrelsen på Arena Skole og Fritid.