Et København alle har råd til!
Vores politiske udspil kan læses her.
Billigere boliger til Københavnerne
København skal være en by alle har råd til at bo i. Det er ingen naturlov, at almindelige lønmodtagere drives ud af de store byer, af øget urbanisering og ejendomspriser på himmelflugt. Det er en politisk beslutning at lade udenlandske kapitalfonde drive priserne på Københavns boligmarked i vejret. Det er en politisk beslutning, at kommunens selskab By & Havn er blevet pålagt at sælge Københavns jord til den højestbydende, og at private interesser får lov til at afgøre hvor, hvornår og hvad der skal bygges i byen.
Vi arbejder for:
- Indfør huslejeloft ved etablering af nye lejeboliger og ved genudlejning – opgør med markedslejen
- Beskyt lejerne mod huslejestigninger fra uønskede forbedringer
- Et totalstop for hundedyr privat udlejning – mange flere betalbare almene boliger
Læs hele udspillet her: Et København alle har råd til: Billigere boliger til Københavnerne
Line Barfods København: Byg 41.000 billige boliger
I Lines Barfods København bliver der bygget 41.000 boliger før 2040. For København skal være en by, alle har råd til, og det kræver, at vi får langt flere boliger, der er til at betale. Derfor peger Line Barfod nu på, hvor hun som overborgmester vil bygge de boliger, som København desperat mangler.
Enhedslisten foreslår:
- At bygge 41.000 billige boliger til københavnerne helt uden Lynetteholm
- Et totalt stop for at hundedyre private udlejningsboliger, så ingen af de 41.000 boliger, som Enhedslisten og Line Barfod peger på skal være privat udlejning
- At der i de 41.000 boliger bliver bygget 50 % alment, 25 % andelsboliger og 25 % ejerboliger
Du kan læse hele udspillet her
Et børneliv med ro i maven
I Enhedslisten mener vi, at byens børn har ret til et børneliv med ro i maven. Den eneste uro skal komme fra de sommerfugle, der flakser rundt i maven, fordi endnu en spændende skoledag venter, efterfulgt af en tur på den nye lokale naturbase med fritidshjemmet – og så til spejder, rollespil eller foreningsidræt.
En barndom i København skal være fuld af fri fantasi og alle byens børn skal trives i stærke fællesskaber, hvor der er meget mere plads til leg og til læring på børnenes præmisser.
Enhedslisten vil styrke rammerne for alle byens vigtige børnefællesskaber – og give rum til, at flere kan spire. Vi vil skabe rammer for familieliv, folkeskoler, fritidsliv og lokalmiljøer, hvor alle byens forskellige børn kan blomstre.
Enhedslisten foreslår konkret at:
- At der i 0-6. klasse altid er to lærere eller pædagoger i timerne. Som start med fem timer ugentligt og derefter gravist udvides.
- At forkorte skoledagene så den for 0-3. klasse slutter senest kl. 12, for 4-6. klasse senest kl. 13 og for 7-9. klasse senest kl. 14.
- At give alle byens 3-6. klasser én hel ugentlig dag med udeskole, f.eks. på én af byens naturbaser, byggelegepladser eller på besøg på museer, kulturinstitutioner, værksteder og makerspaces mv.
Læs hele udspillet her: Et børneliv med ro i maven
Alle skal have mulighed for et godt ungdomsliv i København
Alle unge i København bør opleve at blive mødt med anerkendelse og respekt fra både voksne og jævnaldrende i deres uddannelsesliv og fritidsliv. De skal have let adgang til kunne indgå i fællesskaber og aktiviteter med andre unge, og her få mulighed for at forfølge deres nysgerrighed og dygtiggøre sig indenfor aktiviteter, som de selv finder spændende. Og hvis de oplever at stå med livskriser og alvorlige udfordringer, der kræver hjælp, så skal de have en let og hurtig adgang til støtte og de rigtige indsatser.
Vi arbejder for:
- Alle byens unge skal have plads til at udfolde sig i alle bydele
- Alle byens unge skal have mulighed for at gennemføre en ordentlig ungdomsuddannelse
- Alle byens unge skal have let adgang til vejledning og støtte
Læs hele udspillet her: Alle skal have mulighed for et godt ungdomsliv i København
Enhedslisten Københavns politiske program 2025-29
Det politiske program for Enhedslisten Københavns arbejde i Københavns borgerrepræsentation fra 2025-2029.
Hent det politiske program her: Enhedslisten København: Politisk Program 2025
