Enhedslisten i København efterlyser åbenhed, penge og forståelse for hovedstadens udfordringer i regeringens udspil til udligningsreform
Mens forhandlingerne om en kommende udligningsreform på Christiansborg er præget af manglende tillid mellem regeringen og Venstre, så møder regeringens udspil nu også kritik fra Enhedslisten i København, der efterlyser åbenhed om kriterierne, mere demokratisk indflydelse og forståelse for de udfordringer København står overfor
– Vi vil gerne øge velfærden i hele landet og anerkender til fulde at mange kommuner mangler penge. København vil og skal bidrage, men regeringen er også nødt til at bidrage med ekstra finansiering. De 500 millioner regeringen er spillet ud med er langt fra nok, siger Enhedslistens økonomiordfører Karina Vestergård Madsen.
Regeringens udspil vil koste Københavns Kommune 544 millioner kroner oveni i de 1,8 milliard København allerede nu betaler i udligning. Enhedslisten i København efterlyser langt større åbenhed om regeringens regnestykker:
– Regeringen fremstiller det som om de vil overflytte penge fra by til land. Men reelt er der tale om at flytte penge fra Hovedstadsområdet til resten af landet. Landets øvrige store byer skal ikke bidrage ifølge regeringens udspil. Det er ikke ligetil at forstå hvordan de kommer frem til det resultat. Velfærd i en kommune skal ikke betales med velfærd i en anden, siger Karina Vestergård Madsen.
Hun peger på, at Københavns Kommune har en lang række sociale udfordringer, som resten af landet ikke har. Det drejer sig bl.a. om antallet af hjemløse, fattige og stofbrugere. Frem til 2016 modtog København derfor et tilskud 58 millioner til socialt udsatte. Den tidligere borgerlige regering afskaffede dette tilskud.
Enhedslisten i København peger på en række elementer, der bør indgå i forhandlingerne:
– Ophævelse af service- og anlægsloft. Københavns Kommune vokser og vokser. Det betyder at der er konstant behov for flere daginstitutioner, folkeskoler, idrætsanlæg og biblioteker. Regeringen bør give kommunerne mulighed for at følge med befolkningsudviklingen. Desuden peger Enhedslistens på, at grundopkøb ikke bør tælle med i anlægsloftet.
– Parkeringspenge bør blive i kommunerne. Regeringen snupper i dag 70% af kommunernes parkeringsindtægter. Det rammer i særdeleshed København. Enhedslisten finder det rimeligt at pengene bliver i kommunekassen, hvor de kan bruges på en tiltrængt renovering af veje, cykelstier og fortove samt forbedring af den kollektive trafik.
– Sociale kriterier: En række sociale problemer er næsten udelukkende storby-fænomener. F.eks. bor næsten alle landets hjemløse i København. Men de kriterier fjernede den højreorienterede regering i sidste valgperiode. Det mener Enhedslisten må indgå i forhandlingerne.
– Støtte til kollektiv trafik: Københavns kommune oplever befolkningstilvækst og øget trængsel. Derfor er der behov for mere kollektiv trafik. Bl.a. i form af letbaner. Det må regeringen være med til at finansiere, ligesom regeringen betaler for motorveje i resten af landet, mener Enhedslisten.
Fakta: Med udspillet stiger Københavns Kommunes bidrag til udligningssystemet med 544 mio. kr. Københavns Kommune er dermed den kommune, der nominelt taber mest, og målt i forhold til beskatningsgrundlaget er tabet det 15. største. Tabet på 544 mio. kr. er i forhold til et udgangspunkt, hvor der allerede er indarbejdet et tab som følge af revision af uddannelsesstatistikken (-548 mio. kr.) og en gevinst som følge af en forbedret opgørelse af udgifter til ældre og handicappede (+392 mio. kr.). Københavns Kommune står dermed overfor et samlet tab på 700 mio. kr. Dertil kommer 185 millioner kroner som den tidligere regering tog fra Københavns parkeringspenge. Statens samlede indtægter fra betalingsparkering og p-afgifter fra Københavns Kommune udgør dermed i alt 383 mio. kr. i 2020.
Ved fuld indfasning vurderes Københavns Kommunes samlede bidrag via udligningssystemet at stige fra 1,8 mia. kr. til 2,3 mia. kr.