København er en meget stor kommune, hvor alt for mange beslutninger bliver trukket ned over hovedet på borgerne. 

Enhedslisten vil udvide rammerne for menneskers indflydelse på deres eget og det fælles liv i byen.

Det kræver nærhed. Vi vil udvikle nærdemokratiet og gøre storbyen København til et sted, hvor en masse mindre fællesskaber trives med udgangspunkt i de enkelte bydele, lokale institutioner, foreninger og andre fællesskaber. 

Københavnernes indflydelse på deres daglige liv og lokalområde skal have førsteprioritet. Det betyder et opgør med mange års centraliseringer i forvaltninger og institutioner og med politiske beslutninger om stort og småt hen over hovedet på de mennesker beslutningerne vedrører.

Enhedslisten vil arbejde for:

• At lokale beboere, forældre, unge og andre skal sikres størst mulig indflydelse i spørgsmål der omhandler lokalplaner, skoler, daginstitutioner, fritidstilbud, biblioteker, kulturhuse, grønne områder, lokaltrafik, hastighedsgrænser, parkering m.m.
• At medarbejderne ’på gulvet’ skal sikres størst mulig selvforvaltning. De ved hvor skoen trykker i det daglige og skal have indflydelse på deres arbejde. Det gælder både i kommunale forsynings- og driftsvirksomheder, i institutioner på børne – unge, social, kultur og sundhedsområdet og f.eks. gaderenhold og hjemmepleje.
• At der skal være gennemsigtighed i beslutningerne og i forudsætningerne for beslutningerne omkring byudvikling og i de offentligt ejede selskaber.
• At konsekvenser for klimaet skal tænkes ind i alle demokratiske beslutninger og handlinger. Det gælder også for kommunens samarbejdspartnere, der fremover skal forpligtes på bæredygtighed. Alt hvad vi gør af hensynet til klimaet, gør vi også af hensyn til os selv og vores børns fremtid. 

Konkrete forslag:

Når Enhedslisten vil lægge mere indflydelse ud i de enkelte bydele, skabe mere overskuelige forvaltninger og give større indflydelse til forældre og ansatte socialarbejdere, lærere, sundhedspersonaler, gadearbejdere og andre medarbejdere på gulvet i Københavns Kommune, samt indsigt i offentligt ejede forsyningsvirksomheder og andre som f.eks. By og Havn, betyder det konkret at:

1. Lokaludvalgenes kompetencer skal udvides, så de får mere reel magt over lokalplaner frem for de nuværende høringer, som ofte har karakter af skueprocesser, eller hvor lokalplanerne udvandes via dispensationer. Lokaludvalgene skal styrkes med mere sekretariatsbetjening, større indflydelse og flere opgaver med at skabe lokale samarbejder mellem kommunale institutioner, virksomheder, foreningsliv, civilsamfund mv. Og flere midler til lokale indsatser. En styrkelse af lokaldemokratiet betyder samtidig at de store administrative enheder og centerdannelser i de enkelte forvaltninger, skal opdeles så de matcher de enkelte bydele og lokaludvalg. Det gælder f.eks. Børne-Familiecentre i Socialforvaltningen og enheder i Børne- og Ungeforvaltningen. Undtagelsen er den overordnede planlægning, samt bydækkende specialiserede indsatser indenfor de enkelte forvaltninger.
2. Offentligheden får indsigt i beslutninger og deres forudsætninger, når offentlige drifts- og udviklingsopgaver varetages af selvstændige selskaber på tværs af kommuner og stat. Det betyder at der kun i ganske særlige tilfælde skal være tavshedspligt for det offentliges repræsentanter i selskabernes bestyrelser.
3. Privatisering/konkurrenceudsættelsen af kommunale serviceopgaver skal stoppes så medarbejderne får indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet.
4. Frontpersonalet ’på gulvet’ og de berørte borgere skal inddrages i løsningen af opgaverne. For eksempel når mål og kvalitetsstandarder skal udarbejdes, arbejdet tilrettelægges og der skal evalueres fremfor at blive presset til at arbejde efter abstrakte måltal opstillet i regneark og statistikker. Alle chefer over et vist niveau bør jævnligt (fx en dag om måneden) være ude og arbejde med på det område de er chef for.
5. Der skal etableres dialogfora hvor borgmester og borgerrepræsentanter kan møde de professionelle fagfolk og repræsentanter for brugerorganisationer/borgerne på kommunens arbejdspladser og tale om hvor skoen trykker. 
6. Medarbejdernes ytringsfrihed skal sikres. Der skal i samarbejde med de ansattes faglige organisationer, sættes fokus på, hvordan medarbejdere, der kommer med forslag og kritiske kommentarer på møder og i ofentligheden, beskyttes mod repressalier fra forvaltningen. Kommunen skal kunne dokumentere, at medarbejderne ikke udsættes for repressalier, fordi de har brugt deres ytringsfrihed. 
7. Klyngeinstitutionerne opdeles og der genetableres selvstændige lokale ledelser på daginstitutioner, i klubber m.fl. Det vil sige ledelser, der både kan varetage den pædagogiske ledelse, strategiske ledelse, den administrative ledelse og personaleledelsen. Der skal  fremtiden være en pædagogisk leder ved alle matrikler.
8. Bestyrelserne omkring f.eks. skoler og daginstitutioner bliver styrket, så borgerne og brugerne af institutioner i højere grad bliver inddraget i institutionernes drift. Bestyrelserne på kommunale institutioner skal have samme kompetencer som i de selvejende daginstitutioner i forhold til økonomi, ansættelser, værdigrundlag m.m.
9. Der, i samarbejde med de selvejende institutioner, udarbejdes et kommunalt grundlag for samarbejde med selvejende institutioner i socialforvaltningen, der sikrer, at institutionerne reelt er selvstyrende og ikke bliver pålagt så snærende bånd, at de reelt bliver en del af den kommunale forvaltning. 
10. Der indføres et mere direkte demokrati, hvor Københavnerne i øget omfang inddrages i beslutningerne via vejledende folkeafstemninger, borgersamlinger, borgerting og i udvalgte dele af budgetprocessen. 

Ovenstående er Enhedslistens bud på, hvordan vi får brudt med en mangeårig tradition for centralistisk styre i København. Vi har ikke alle de færdige svar. Og der er stadig mange udfordringer og dilemmaer, når man skal vende en supertanker som Københavns Kommune. 

Men vi er overbeviste om, at retningen som vi beskriver, er rigtig – og at det er nu, at vi skal sætte mennesker og demokrati før bykonger og spekulanter.

Yderligere oplysninger