Boligblok i Nordvest

Enhedslisten​ ​vil​ ​indføre​ ​en​ ​tag-over-hovedet-garanti​ ​for​ ​studerende​ ​i​ ​København

Pressemeddelelse den 17.11.2017
Enhedslisten i København kræver at der skal bygges flere boliger for studerende der bor i København. Byen mangler 10.000 studieboliger. Det vil partiet lave om på med forskellige løsninger, hvor de vil bygge flere midlertidige containerboliger, og presse på for at få en lovændring som tillader at flere almene kollegier kan bygges. Desuden vil de sætte en maksimal pris på den månedlige husleje for studerende.

Boligordfører for Enhedslisten i København Charlotte Lund siger:

– Enhedslisten i København kræver, at studerende der flytter til byen skal være sikret en bolig. Denne tag-over-hovedet garanti skal sikre, at ingen studerende ender i hjemløshed. Vi skal huske at man som fuldtidsstuderende får omkring 5000 kr. i SU. Hvis der også skal være råd til mad og tøj, er det ikke rimeligt at huslejen overstiger 3500kr. I dag tvinges de studerende til enten at tage lån eller være afhængige af deres forældres indkomst. Det vil vi gøre op med.

– Boligmanglen i København er så voldsom, at mange af dem der ikke har økonomiske
ressourcer nok hjemmefra, bruger mere af sin tid på at finde en studiebolig end på at studere. Boligmarkedet rammer skævt, og jeg vil ikke have et København, hvor det kun er dem fra ressourcestærke hjem der kan uddanne sig.

– Et retfærdigt boligmarked for de unge kræver forskellige tiltag. Derfor er det vigtigt, at vi træder til og finder midlertidige løsninger som en tag-over-hovedet garanti, samtidig som vi får en lovændring, så vi kan bygge almene kollegier. Med almene kollegier kan vi garantere tag over hovedet hele studietiden.

Tag-over-hovedet-garanti​ ​for​ ​studerende
Ingen studerende skal være uden hjem. Derfor vil vi have at København skal inspireres af Aalborg og udvikle en egen tag-over-hovedet-garanti:

– Studerende skal ha en midlertidig bolig i nogle måneder for omkring 2000 kroner om
måneden, indtil de finder en mere fast bolig.

– Der skal bygges flere midlertidige boliger, som containerboliger, samtidig med der
skal presses på for en ny lovændring, så der bygges flere almene kollegier.

– Vi vil kæmpe for at der skal indføres en makspris på den månedlige husleje på nye
studenterboliger på 3500 kroner.