Kommunalvalget står for døren, og derfor vil mange københavnere se Budget22 som et tegn på, hvilken retning København skal udvikle sig i de næste 4 år. Vi har som partier selvfølgelig forskellige visioner for København, men for vælgerne handler det ikke om partifarve og ideologi. Det handler om deres hverdag og deres fremtid. Det handler om retningen for København.
Enhedslisten vil i dette års budget fokusere på tre ting. klimainvesteringer, corona-genopretning og at mindske uligheden i vores by.
Klimainvesteringer
Hvis København skal nå at blive “CO2-neutral” i 2025, så skal reduktion i biltrafikken prioriteres højt – også i budget22.
“Når vi skal gennem byen, skal vi gøre cyklen og den kollektive transport til vores foretrukne valg.” Sådan står der i den 2025-plan vi har vedtaget herinde.
Men bilen bliver fortsat valgt til. Siden 2012 er antallet af biler er steget betydeligt hurtigere end antallet af borgere. Det er simpelthen ikke godt nok.
Vi skal have gjort op med hockeystaven. Budgettet skal i år levere CO2-reduktioner nu og her ved at reducere bilismen i byen. Det kan gøres på mange måder. Og Enhedslisten er fleksible. Lad os blive enige om et ambitiøst måltal – og derefter se på, hvordan det bedst, billigst og hurtigst opnås. Er det trafikøer? Hastighedsgrænser? Eller noget helt andet?
Vi har værktøjerne. Vi ved hvad der skal til og hvordan, det kræver blot politisk vilje. Vi har ingen tid at spilde. Ikke kun fordi vi har forpligtet os og sat et mål, men fordi klimakrisen kalder på handling nu – ikke om 2 år, ikke om 5 år eller om 30 år men NU.
Corona
Genopretning efter Corona er desværre ikke ovre med udgangen af 2021, det kommer til at kræve fokus og investeringer ud i årene og derfor vil budget22 også kommer til at stå i genopretningens tegn.
De ældste elever har mistet 37 procent af deres fysiske undervisning under corona-nedlukningerne. Der er et enormt fagligt efterslæb, som især har ramt de elever, der i forvejen havde det sværest. Mange har været i decideret mistrivsel og både skolen og fritidslivets fællesskaber er smuldret.
Der ligger udløb og effektiviseringer på skoleområdet for næsten 70 millioner., Det er fuldstændig uholdbart, hvis København efter corona-nedlukningerne forringer skolernes økonomi i de kommende år. Skolerne, tilbuddene uden for skoletid og støtten til de børn og unge, der har det svært bør tværtimod styrkes.
Også vores ældre er pressede. Vi har været gode til at passe på de ældres fysiske sundhed under pandemien, men lockdown, restriktioner, besøgsforbud og isolation, har efterladt mange i stor ensomhed og med en følelse af modløshed. Og nu vil man så forringe rengøringen og indkøbsordningen i hjemmeplejen. Det er uanstændigt. I budget22 vil vi derfor støtte nogle initiativer, som hjælper de ældre ud af ufrivillig ensomhed – og kæmpe imod forringelser.
Lockdown har også haft store konsekvenser for arbejdsløsheden. Rigtig mange mennesker mistede deres arbejde. Og selvom mange er kommet i job igen, er der en restgruppe af borgere, der har svært ved at genfinde fodfæste. Samtidig er der en gruppe som allerede før lockdown stod udenfor arbejdsmarkedet. For dem har coronakrisen betydet, at de er røget endnu længere væk fra arbejdsfællesskabet. Livet på kontanthjælp er hårdt. Det skaber fattigdom. Hvis vi skal hjælpe de borgere tilbage på arbejdsmarkedet – og det skal vi – kræver det en ekstra indsats og hjælp fra sagsbehandlerne. Derfor skal de lavere sagsstammer fastholdes, så der også i 2022 kommer de nødvendige ekstra hænder.
Corona-krisen har også sat en tyk streg under, hvor vigtig foreningslivet er for fællesskabet og for den mentale og fysiske sundhed. Lockdown er gået særlig hård ud over udsatte børn og unge fordi foreningernes idrætstilbud, der tidligere var mange børn og unges livslinje, har været lukket. Foreningerne står over for en kæmpe opgave, fordi de både skal rekruttere nye frivillig og få børn og unge tilbage i foreningsaktiviteterne. Derfor er der brug for en varigt løft med idrætssociale indsatser og en forenings- og aftenskolepakke.
En bedre fremtid for alle
Hvis vi hæver blikket fra lockdownes konsekvenser for vores by, så ser vi, at uligheden stadig stiger i København. Der er flere der lever i udsathed nu end der var da denne borgerrepræsentation blev valgt ind. Årsagerne er mange – ikke mindst regeringens fattigdomsreformer, lukkede puljer og et løbsk boligmarked – men vi kommer ikke uden om den utilstrækkelige demografi på handicapområdet og på udsatte unge spiller en afgørende rolle. Vi er den, af større byer i landet, der behandler vores handicappede og udsatte unge absolut dårligst. Det er hverken retfærdigt eller rimeligt og Enhedslisten går til budgettet med et ønske om en mere lige by – det kræver et løft for de mennesker der har allermest brug for det.
Der er alt for mange unge i København som af forskellige årsager hverken er i uddannelse eller arbejde. En af de helt store udfordringer er, at de ofte fanges i et limbo mellem to eller flere forvaltninger. De tilbud som jobcentret har, passer ikke til de unge, fordi uddannelse eller job ofte er det mindste af deres problemer.
Enhedslisten vil skabe et tilbud til den gruppe unge i form af et hus, hvor de under et, kan få hjælp til økonomisk, bolig, psykolog samtidig med, at de prøver kræfter med praktiske fag og lærer de kompetencer, der skal til for at indgå i et arbejdsfællesskab eller tage en uddannelse.
Stort set alle her er enige om, at der mangler idrætsfaciliteter i København. Men indtil nu, har København ikke haft en plan for at indhente det kæmpe efterslæb, vi har på idrætsfaciliteter. Det skal vi i gang med nu.
Også de Kulturhuse, der danner ramme om lokale fællesskaber i de forskellige bydele, er under pres. Husene er ved at udvikle sig til de rene udlejningsfabrikker. Det dræber kreativiteten og pladsen til de skæve og lokale fællesskaber. Der er simpelthen behov for flere penge til kulturhusene.
Bibliotekerne er en succes blandt københavnerne, men materialekontoen er ikke fuld med stigningen i befolkningstallet, det har konsekvens for både indkøb af nye bøger og digitale materialer.
Vi skal nå i mål minimumsnormeringer i byens daginstitutioner. Hvis vi skal lykkes med det, skal rammerne for det pædagogiske arbejde forbedres, så det bliver mere attraktivt at arbejde i vores daginstitutioner. Vi er nødt til at se på, hvordan indflydelsen for medarbejdere og forældre kan styrkes i de enkelte daginstitutioner, og på hvordan vi kan skabe en mere nærværende ledelse. Allerhelst så Enhedslisten et opgør med hele klyngemodellen. Men det burde som minimum være muligt at nå frem til en enighed om, at få brudt de allerstørste klynger op, hvor mere end 750 børn er fordelt over en halv snes forskellige adresser.
Uligheden i vores by, viser sig ikke kun i fattigdom og ulige muligheder, det ses også i de forskellige bydele. Der er bydele som længe er blevet overset og glemt, når vi har lavet løft af byrum, tilført grønt og opgraderet infrastrukturen for fodgængere og cyklister. De områder skal have et løft NU.
Velfærd handler også om at København er en tilgængelig og ren by for Københavnerne at bo i. En by, der kan håndtere det massive brug af byrummene til både hverdag og til fest og samtidig sikre, at byen stadig er ren og rar at opholde sig i. En storby som København skal have et rigt kultur- og natteliv, men det skal også være en by hvor man som beboer kan få sin nattesøvn. Balancen mellem hverdagsliv og natteliv skal sikres. Det kræver politisk vilje og de nødvendige ressourcer.
Der er mange ting at kæmpe for i København. For vores hovedstad er under pres – det er ingen hemmelighed. Men sådan behøver det ikke være. Vi vil en helt andet vej. En vej, hvor København går forrest og viser, at vi kan prioritere velfærd – også for de unge, de ældre og dem, der har det allersværest. At vi kan skabe et rigt kultur- og fritidsliv for alle byens borgere. At vi kan lave den gennemgribende grønne omstilling som regeringer nøler med – og samtidig gøre byen grønnere, smukkere og renere.
Vi har brug for mod og visioner. Vi har brug for at komme i gang. Vi har brug for en ny retning for København!
Blogger: