Blank afvisning var den besked, Borgerrepræsentationens partier før sommerferien sendte til københavnere på kontanthjælp og på integrationsydelse, da kun Enhedslisten stemte for sit forslag om, at kommunen skulle yde nødhjælp til de udsatte borgere, der er ramt af stigende priser.
Der var fine skåltaler fra alle partier, men der blev i sidste ende sagt nej. Beskeden var, at det måtte socialborgmesteren selv løse. Baggrunden for forslaget kender og mærker vi alle.
Priserne på el, varme og mad stiger. Langt de flest af os kommer igennem det. Men vi har en gruppe mennesker, som har akut brug for nødhjælp, fordi deres økonomi i forvejen er svær at få til at hænge sammen – og nu falder den måske helt fra hinanden. I yderste konsekvens risikerer de at blive sat på gaden.
De mest udsatte bliver overset af national aftale
Christiansborg havde godt nok – samme dag, som jeg præsenterede forslaget – rykket for at løse problemet. Heldigvis! Vi fik en national aftale, som adresserer de stigende elpriser, sænker afgifter midlertidigt og giver udvalgte grupper et engangstilskud som kompensation for de stigende priser generelt.
Det er en god aftale, som afhjælper et akut problem. Men de allermest udsatte borgere som kontanthjælpsmodtagere og borgere på integrationsydelse får ingen check. Og det er ellers de grupper, der er mest presset på deres økonomi.
Alene i første kvartal af 2022 har Socialforvaltningen fået dobbelt så mange ansøgninger om hjælp til at betale regningerne til for eksempel varme, el og gas. Og forvaltningen har afvist lige så mange, fordi der ikke er hjemmel til at hjælpe dem. Det er et tydeligt tegn på, at flere er økonomisk trængte.
Så der er stadig brug for kommunal nødhjælp.
Første slag er tabt, men jeg giver ikke op
Vi har måske tabt første slag, men vi kæmper videre. Hvis et flertal ikke vil tage fælles ansvar, så må jeg som socialborgmester sætte retningen.
Konkret vil jeg tage et forslag med til budgetforhandlingerne om at nedsætte en ekstraordinær §18-pulje, som civilsamfundsorganisationer kan søge, hvis de vil være med til at afbøde konsekvenserne af prisstigninger generelt.
Det kan være ved at arrangere folkekøkkener. Ved at arrangere aktiviteter for udsatte børn og unge. Og ved at tilbyde økonomisk rådgivning.
Jeg vil fremlægge for en sag i Socialudvalget om at sætte rådighedsbeløbet op for de borgere, der bor på botilbud, så de reelt kompenseres for de stigende priser. Og at der afsættes de nødvendige ressourcer til at betale for det.
Jeg vil gå i dialog med de almene boligorganisationer og spørge, hvad jeg som socialborgmester kan bidrage med til de fælles løsninger for de borgere, der risikerer at miste deres lejlighed.
Jeg har allerede bedt forvaltningen afklare, om vi udnytter hjemlen til at give enkeltydelser til fulde, fordi vurderingen indtil nu har været, at vi gør, hvad vi kan inden for lovgivningen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke kunne give et klart svar på, om der kan gøres mere, så jeg har bedt forvaltningen forfølge sagen yderligere og kontakte Ankestyrelsen for at få en principiel afklaring.
Jeg har netop fået opbakning fra Socialudvalget til at sætte rådighedsbeløbet op for de borgere, der bor på botilbud, så de reelt kompenseres for de stigende priser.
Det kræver, at vi kan finde de nødvendige ressourcer i forhandlingerne om kommunens budget til at betale for det. Det hjælper ikke alle, som har brug for en økonomisk håndsrækning, men det er et skridt på vejen.
Vi kunne under corona handle hurtigt for at holde hånden under de mest udsatte borgere i vores by. Den nuværende situation kalder på samme politiske handlekraft, solidaritet, fleksibilitet og hurtighed.
Det medansvar tog mine politiske kollegaer i Borgerrepræsentationen desværre ikke i første omgang. Det håber jeg til gengæld, de vil gøre, når vi skal forhandle budget. For vi skal finde løsninger for de københavnere, der har mindst.
Blogger: Karina Vestergård Madsen
Bragt på Altinget.dk 19/8-2022