For et lille år siden blev der skrevet politisk historie er København. Byen rykkede sig væk fra højrefløjen og to borgmesterposter til den blå blok skrumpede ind til en enkelt. Københavnerne havde sendt et klokkeklart budskab: de ville have en grøn by og en solidarisk by.
Derfor trænger spørgsmålet sig på: Hvorfor i alverden vælger Socialdemokratiet så at starte denne valgperiode med et højresnoet budget, der giver københavnerne præcis det modsatte?
For det er målrettet at gå efter at verfe Enhedslisten ud, når man stiller et ultimativt krav som her. For at sidde med ved bordet skulle man – som Mulle i Zappa -spise en skovsnegl i form af byggeri på fælleden. Og det er jo en effektiv udsmidningsmetode, hvis man er til den slags. I ved jo, at Enhedslisten ikke sluger hverken valgløfter eller socialdemokratiske skovsnegle.
Den politiske debat om emnet var til at overse, for beslutningen var truffet, før vi satte os ved forhandlingsbordet: Dem der drømte om at bevare Amager Fælled som sammenhængende bynær natur, skal nu vågne op til bulldozerlarm.
Flere partikammerater har været ude at lykønske De Konservative med at få gennemført deres forslag til byggegrund, så det vil jeg ikke dvæle unødigt i. Bare konstatere:
At placeringen af byggeriet betyder at man er næsten så langt fra metrostationerne, som det overhovedet kan lade sig gøre.
Og at daglig trafik over strandengen fra tusindvis af nye beboere – med de anlagte stier og belysning, der ikke kan undgå at følge med – vil betyde, at det bliver så som så med dyreliv og naturherlighed.
Men det er da godt politisk håndværk fra et parti, der sidder på tre mandater.
Men det er ikke kun på Amager Fælled, at københavnerne spises af med en mindre grøn by. Sammenlignes årets budget med det fra sidste år, er der taget en gevaldig luns af trafiksikkerhed, cyklisme og begrønning byens gårde.
Det er en træls streg i regningen for en by, der netop er kendt for bæredygtighed.
Betyder strandhugsten i de grønne ambitioner så i det mindste, at der er sikret bedre vilkår for byens udsatte? Det kan man ikke rigtigt sige.
Det er fint at der er taget hånd om påbud, og den øgede efterspørgsel efter alkoholbehandling. Men en tilførsel til socialområdet på 20 millioner forslår som en skrædder i helvede, når man ser på behovet, der stiger markant i disse år. Særligt på psykiatrien og blandt de unge hjemløse.
Bedre bliver det ikke, når det kommer til de mange droppede udløb. 2019 bliver ikke et optimalt år for københavnere på bunden af samfundet, for det er særligt dem der betaler prisen.
Feriecamps for udsatte børn må lukke og slukke – det samme ville gælde Daghøjskolerne, hvis ikke Enhedslisten var trådt til. I børnehaverne må de små se langt efter ferieåbningerne til sommer. Og sparekniven peger særligt på initiativer, der skulle forebygge sociale nedture – CleanHouse, UTURNs roste stofrådgivning, ungeforum – hvor anbragte unge selv havde mulighed for at have noget at skulle have sagt -Deleboligindsatsen og arbejdet for at få udsatte børn til at gennemføre deres skole, må alle lukke til nytår. Og de boligsociale helhedsplaner droppes i Tingbjerg og Husum.
En mindre grøn by med et mere flosset social sikkerhedsnet er ikke en god arv at sende til næste generation. Særligt fordi det ikke behøver at være sådan.
Vi kunne have valgt at bynær natur for københavnerne. Vi kunne have valgt at et større socialt ansvar for byen. Vi kunne have valgt at lave en lokalt forankret diabetesindsats tæt på borgerne, som der er så stort et ønske om, i stedet for at give syge mennesker lang transporttid – Det havde både været billigere og bedre. Vi kunne have valgt at prioritere vigtige udløb. Og vi kunne have valgt at give de tre nye byggegrunde en ordentlig demokratisk høringsproces.
Det burde vi have valgt.
Der har været megen debat om finansieringen af de midler, som by og havn “mangler”.
Enhedslisten vil gerne medvirke til at finde brugbare grunde. Men vi vil ikke gå på kompromis med den demokratiske proces og bebygge i nattens mulm og mørke. Det er vigtigt med en ordentlig proces, inddragelse af borgerne og et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, når der skal træffes store beslutninger om byens fremtid.
Konsekvenserne ser vi eksempelvis i fiskerihavnen i Sydhavnen. Det er et unikt område af byen. Der er erhvervsfiskeri, selvbyggede huse, sejlklubber og et særligt miljø. Og det er et område der faktisk bruges af rigtig mange mennesker. 550 boliger på stejlepladsen vil ødelægge det særlige og unikke miljø. Og sådan noget kan undgås, hvis man tager den nødvendige tid til at træffe kloge beslutninger.
Men hvordan kan man så finansiere? Har vi fundet et træ med frugter af moskvaguld på Amager Fælled? Desværre nej. Vi vil som sagt gerne finde byggegrunde – der skal blot bruges tid og demokratisk proces på at finde de rigtige.Hvis det haster, og skal være her og nu, har vi også en løsning. Her er vi blevet inspireret af jer budgetforligspartier. Lidt ros skal I jo have.
I har jo finansieret Nordhavnstunnellen ved et kassetræk og kapitalindskud til by og havn, som modsvarers af en kasseopbygning i årene 2023-2026. Den model forlænger vi, så by og havn kan få sit kapitalindskud nu, kassen opbygges ud i årene, og der kan løbende findes byggegrunde, som kan nedbringe kassetrækket.
Det er en realistisk og ansvarlig finansieringsmodel, som vi som sagt har kopieret fra budgetpartierne.
For under et år siden gav fire grønne partier deres ord og et håndslag på at frede hele Amager Fælled. I aften vil to af dem bruge deres taler på at trække i land – forklare at de konservatives byggeløsning slet ikke er så sort endda. Det er ærgerligt at fællededen smuldrede, for vi kunne noget, da vi stod sammen – for eksempel kunne vi sammen med de folkelige bevægelser få strandengen taget af bordet.
Vi tror ikke at det er særligt sandsynligt, at man havde taget så vidtgående beslutning om at bebygge Amager Fælled med kun en enkelt stemmes flertal. Det snævre flertal var jo netop grunden til at Formel1 blev droppet. Og det er jo – alt andet lige – et betydelig mindre betydningsfuldt for Københavns fremtid end et kæmpestort byudviklingsprojekt.
Vi har præsenteret vores alternativ til budgetpartiernes højredrejede budget. Et budget som prioriteret miljøet og som de borgere der har mindst. Et budget der sikrer vigtige udløb og styrker lokaldemokratiet. Et budget som hæver sagsstammer, styrker den lokalforankrede diabetesindsats, og giver flere pædagoger i botilbud og den specialpædagogiske indsats. Det kunne københavnerne have fået, hvis viljen var der.
Ærgerligt er det. Men det får ikke Enhedslisten til at miste modet, for nu starter arbejdet for at rydde op. Vi starter med et raskt lille varsel om, at vi på næste møde i Socialudvalget vil stille forslag om, at vi i internt finder de 300.000, der kan redde CleanHouse frem til Overførselssagen. Med den store opbakning som stedet – med rette – af budgetpartierne i Politiken, er vi sikre på, at det kan vedtages med stort flertal.
Vi kan skændes og slås. Men vi har som valgte politikere i København et særligt ansvar for de svageste københavneres liv og velfærd. Lad os tage det på os. Vi er klar – også efter budgetvedtagelsen i aften.