Neoliberalismens mantra er, jo flere nedskæringer, jo bedre. Det er desværre den nye religion, som også mange middelmådige politikere dyrker. Besparelser og nedskæringer gennemsyrer vores velfærd.
Den tidligere overvismand Christen Sørensen ser ingen grund til at spare på velfærd, når vi har et kæmpe overskud både på de offentlige finanser og på betalingsbalancen.
Men sandheden er, at selvom København vokser, skal vi spare.
Budgetlægningsprocessen for 2020 i København blev sparket i gang i marts måned. De forskellige udvalg skal snart færdiggøre deres spareforslag.
De ekstra udgifter forbundet med befolkningstilvæksten, skal bl.a. findes ved besparelser på 400 mio. årligt.
I Sundheds- og omsorgsudvalget som jeg sidder i, skal vi spare over 70 millioner kroner. Over 40 millioner skal findes ved, at der skal spares på bemanding i dagtimerne på plejehjemmene, genoptræning og forebyggende indsatser, lokale midler til personalets kompetenceudvikling, indsats mod ensomhed (bevillingsophør) og ophør af ekstra årlig rengøring.
Man har i mange år skåret ind til benet. Siden 2007 har København sparet 4,2 milliarder kroner på velfærd. De nuværende besparelser vil gøre endnu mere ondt. For ikke så længe siden sendte en borger mig flere billeder af en beskidt bolig fyldt med hår på badeværelset og mørke skimmelsvampepletter nede under vasken, som vedkommendes pårørende lige var flyttet ind i et botilbud i vores bydel.
Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.
Københavns kommune har penge til at forbedre velfærd, men vi må ikke bruge de penge vi har, bl.a. på grund af vores tilslutning til EU’s finanspagt. Budgetloven betyder, at der sættes et loft over serviceudgifterne i København. Ifølge forskrifterne i budgetloven skal København årligt bruge over 50 millioner mindre på service.
Folketinget kunne have valgt at stå udenfor den famøse finanspagt. Men et flertal i folketinget (S, R, SF, V, K) godkendte i 2012 vores tilslutning til EU’s finanspagt.
Vælger vi at ignorere budgetloven og bruge flere penge på velfærd, mister vi en del af vores bloktilskud.
Hvis kommunalpolitik skal handle om mere end valget mellem pest og kolera; ja sommetider endda, mellem pest og pest, skal vi sige fra overfor kravet om besparelser fra forskellige instanser.
Nok må være nok!
Blogger: